Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1584444_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. december 2015
Politikontoret
Vita Horneman
2015-0030-3707
1700208
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 98 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. august 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Søren Pind
/
Esben Haugland
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om, hvor mange overtrædelser af tilhold eller opholdsforbud der i gennemsnit skal til, før der rejses sigtelse for overtrædelse af tilhold eller opholdsforbud, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 98 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren tage initiativ til, at visitationszoner fremover
skal offentliggøres på politiets hjemmeside, så borgerne kan se,
hvor der er visitationszoner, og hvor længe de er der, eller på
anden vis offentliggøre dette?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
har til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra samtlige landets politikredse, der alle
med undtagelse af Bornholms Politi og Midt- og Vestjyllands
Politi
har oplyst, at oprettelsen samt den tidsmæssige ud-
strækning af visitationszoner som udgangspunkt offentliggøres
på politikredsenes hjemmesider. Herudover udsender flere af
politikredsene normalt en pressemeddelelse, når en visitations-
zone indføres og forlænges i politikredsen.
Bornholms Politi har i den forbindelse oplyst, at der endnu ik-
ke har været oprettet visitationszoner i politikredsen, ligesom
Midt- og Vestjyllands Politi har oplyst, at politikredsen ikke
siden 2009 har anvendt visitationszoner. Begge politikredse
har endvidere oplyst, at offentliggørelse af visitationszoner
fremadrettet vil indgå i politikredsenes overvejelser, såfremt
det måtte blive aktuelt.
Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi har endvidere oplyst,
at politikredsen i enkelte tilfælde har undladt offentliggørelse
af visitationszoner ud fra polititaktiske overvejelser om, at of-
fentliggørelse i sig selv ville kunne skabe unødig uro eller op-
trappe konflikter mellem rivaliserende grupper.
Som det fremgår, offentliggør politikredsene allerede i dag
som udgangspunkt oprettelsen samt den tidsmæssige udstræk-
ning af visitationszoner. I enkelte tilfælde undlades offentlig-
gørelse dog af taktiske grunde, hvilket der efter Rigspolitiets
opfattelse også bør være mulighed for fremover.”
Justitsministeriet kan henholde sig til Rigspolitiets udtalelse.
2.
Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at det af politilovens § 6, stk. 3,
fremgår, at en beslutning om etablering af en visitationszone skal være
skriftlig og indeholde en begrundelse og en angivelse af det sted og tids-
rum, som beslutningen gælder for.
2
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om, hvor mange overtrædelser af tilhold eller opholdsforbud der i gennemsnit skal til, før der rejses sigtelse for overtrædelse af tilhold eller opholdsforbud, til justitsministeren
Det fremgår bl.a. af pkt. 5 i ministeriets cirkulæreskrivelse nr. 9043 af 29.
juni 2004 til politiet og anklagemyndigheden om stikprøvevisitation i med-
før af politilovens § 6, at den forudgående skriftlige beslutning ikke skal
offentliggøres, og at det heller ikke er hensigten, at den enkelte betjent, der
gennemfører en stikprøvevisitation, i forbindelse hermed skal fremvise en
kopi af den beslutning, der er grundlag for indgrebet. Beslutningen om
stikprøvevisitation vil imidlertid efterfølgende skulle forevises
enten på
politistationen eller ved fremsendelse af en kopi til den pågældende eller
lignende
hvis den person, der er blevet visiteret, anmoder om det.
3