Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1663556_0001.png
Folketingets Retsudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
12. september 2016
Foreløbig besvarelse af spørgsmål 813 alm. del stillet af udvalget den
12. august 2016 efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, hvad det konkret betyder, at en række dokumenter
fra Søfartsstyrelsen er blevet ”kasseret” i forbindelse med overdragelse til
Rigsarkivet, og hvad der er baggrunden herfor?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Søfartsstyrelsen. Styrelsen oplyser føl-
gende, som jeg kan henholde mig til:
”Søfartsstyrelsen lægger til grund, at der i spørgsmålet refereres til en i
april 2016 udarbejdet sagsoversigt, hvor det fremgår, at 5 sager er ”kasse-
ret ved Rigsarkivet”. Oversigten er udleveret i forbindelse med anmod-
ninger om aktindsigt og er vedlagt til orientering.
Styrelsen har videre oplyst, at generelt sker arkivopbevaring og kassering
af offentlige arkivalier efter aftale med Rigsarkivaren og med henblik på
at skabe gennemsigtighed i forhold til arkivernes omfang. Arkivalier, der
skal opbevares, afleveres til Statens Arkiver i henhold til Rigsarkivarens
nærmere bestemmelser. Øvrige arkivalier kasseres, i det omfang den en-
kelte myndighed skønner, at der ikke er retlig eller administrativt behov
for at opbevare materialet.
I det konkrete tilfælde er der bl.a. tale om dokumenter fra 1990 – 1991.
Søfartsstyrelsen har ingen tilgængelige optegnelser om baggrunden for
kassation af de i oversigten anførte sager og har derfor igangsat en nær-
mere undersøgelse heraf.”
Jeg vil vende tilbage til udvalget, når Søfartsstyrelsens undersøgelse er
færdiggjort.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen