Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1656214_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. august 2016
Straffuldbyrdelseskontoret
Jørgen Jørgensen
2016-0030-4717
2028641
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 792 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. juli 2016. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pind
/
Ane Røddik Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 792: Spm. om, hvordan det er muligt for fængslede rocker- og bandemedlemmer at få besøg af medlemmer fra deres respektive grupper under deres ophold i lukkede fængsler, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 792 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Fængslede rocker- og bandemedlemmer er afskåret fra ud-
gang og prøveløsladelse, når deres gruppe deltager i en volde-
lig konflikt med en anden gruppe. Hvordan forholder ministe-
ren sig til, at det samtidig med disse restriktioner er muligt for
fængslede rocker- og bandemedlemmer at få besøg af med-
lemmer fra deres respektive grupper under deres ophold i luk-
kede fængsler, og agter ministeren at tage initiativer på områ-
det?”
Svar:
1.
Justitsministeriet kan indledningsvis oplyse, at udgang ikke kan finde
sted, og at der ikke kan ske prøveløsladelse, hvis den dømte af politiet
skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer, som på tidspunktet
for udgang eller prøveløsladelse er aktivt involveret i en verserende volde-
lig konflikt med en anden gruppe af personer, og politiet oplyser, at der in-
den for den gruppe, som den dømte skønnes at have tilknytning til, som
led i konflikten er anvendt skydevåben mv., jf. straffuldbyrdelseslovens §
46, stk. 3, og straffelovens § 41, stk. 3.
Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at hvis ikke særlige omstændighe-
der taler herimod, skal der fastsættes skærpede vilkår ved prøveløsladelse
af dømte, som af politiet skønnes at have tilknytning til en gruppe af per-
soner, hvor de pågældende personer tilsammen står bag omfattende og al-
vorlig kriminalitet, hvis den pågældende dømte selv har begået visse for-
mer for grovere kriminalitet og er idømt en længere fængselsstraf (1 år el-
ler derover), jf. straffelovens § 39, stk. 3. De skærpede vilkår indebærer, at
den dømte i hele prøvetiden ikke må opholde sig sammen med eller på an-
den måde have kontakt med andre med tilknytning til den pågældende
gruppe, medmindre der er tale om nærstående, eller der er tale om ophold
eller kontakt som led i varetagelsen af et anerkendelsesværdigt formål.
Justitsministeriet kan endelig oplyse, at i tilknytning til lovændringen blev
praksis for anvendelse af vilkåret om, at den indsatte under udgang ikke
må opsøge bestemte steder eller personer, udvidet, således at det i højere
grad end tidligere omfatter dømte, der har en løsere tilknytning til rocker-
eller bandemiljøet.
2.
Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil fremlægge en ny
rocker- og bandepakke med mere konsekvens og hårdere straffe. I forbin-
delse med arbejdet med den nye rocker- og bandepakke vil jeg bede mine
2
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 792: Spm. om, hvordan det er muligt for fængslede rocker- og bandemedlemmer at få besøg af medlemmer fra deres respektive grupper under deres ophold i lukkede fængsler, til justitsministeren
embedsmænd om at kigge på, om de hensyn, der ligger til grund for den
ovenfor nævnte adgang til afskæring af udgang og prøveløsladelse, tillige
kan begrunde, at indsatte med tilknytning til rocker- eller bandemiljøet un-
der tilsvarende omstændigheder skal afskæres fra at modtage besøg fra
personer tilknyttet den gruppe, som den dømte skønnes at have tilknytning
til.
3