Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1658234_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
23. august 2016
Strafferetskontoret
Malene Dalgaard
2016-0030-4710
2026230
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 791 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. juli 2016. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pind
/
Nicolai Winther
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 791: Spm. om, sager lignende "Hvepsebo-sagen" er kendt i andre lande, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 791 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes redegøre for, om sager lignende den såkald-
te ”Hvepsebosag” er kendt i andre lande, herunder f.eks. Sve-
rige, Norge og Tyskland, og hvilke initiativer der er iværksat i
disse lande for at stoppe menneskehandel og svindel.”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen anmodet Udenrigsministe-
riet om at indhente oplysninger om, hvorvidt man i Tyskland har oplevet
lignende sager om menneskehandel, og hvilke initiativer der i givet fald er
iværksat i den anledning.
Justitsministeriet har endvidere hørt Justits- og beredskapsdepartementet i
Norge og Justitiedepartementet i Sverige herom.
2.
Justits- og beredskapsdepartementet i Norge har i den forbindelse bl.a.
oplyst, at norske specialister inden for menneskehandel er bekendt med
den såkaldte ”Hvepsebo-sag”. Medarbejdere i Justits- og beredskapsdepar-
tementet er på et møde med Center mod Menneskehandel blevet orienteret
om sagen, ligesom danske efterforskere og repræsentanter for Center mod
Menneskehandel har redegjort for sagen i internationale fora, bl.a. på en
konference i OSCE-regi i foråret.
Justits- og beredskapsdepartementet har endvidere oplyst, at de danske er-
faringer har bidraget til en bredere forståelse af menneskehandel med hen-
blik på udnyttelse til bedrageri og ID-misbrug, og at myndighedernes be-
handling af ofrene i sagen anses som ”best practice” på området. Den så-
kaldte ”Hvepsebo-sag” er endvidere blevet inddraget i vurderingen af,
hvordan de norske digitale ID-systemer kan forbedres, således at misbrug
fremover forhindres. Endelig har ”Hvepsebo-sagen” været en påmindelse
for de norske myndigheder om de store praktiske problemer, der kan opstå,
når en større gruppe ofre for menneskehandel identificeres samtidig. I
Norge har der hidtil alene været et beredskab for indkvartering af kvinde-
lige ofre for menneskehandel, men i foråret blev der også oprettet en bolig
i Oslo til indkvartering af mandlige ofre for menneskehandel.
Justits- og beredskapsdepartementet har ligeledes oplyst, at der på nuvæ-
rende tidspunkt verserer en retssag i Norge, der minder om den danske sag.
Sagen omhandler rekruttering af pakistanske statsborgere til Norge med
henblik på arbejde i en dagligvarekæde, der er kontrolleret af norsk-
2
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 791: Spm. om, sager lignende "Hvepsebo-sagen" er kendt i andre lande, til justitsministeren
pakistanske personer. De rekrutterede personer er blevet udnyttet ved lan-
ge og ubetalte arbejdsdage, og deres identitet er ligeledes blevet misbrugt
til omfattende bedrageri og bedrageriforsøg over for låneinstitutioner og
andre virksomheder. Norsk politi har i den forbindelse valgt at iværksætte
en bred efterforskning med deltagelse af flere myndigheder. Sagen vil bli-
ve grundigt evalueret, når der foreligger en endelig dom, med henblik på at
vurdere, hvilke forebyggende tiltag som kan iværksættes for at forhindre
lignende sager, og hvordan efterforskning i sådanne sager kan struktureres
og gennemføres på den mest effektive måde. Justits- og beredskapsdepar-
tementet bemærker dog, at den ressourcemæssige indsats, der er udøvet i
den konkrete sag, vanskeligt vil kunne gentages, såfremt lignende sager
skulle opstå.
3.
Justitiedepartementet i Sverige har oplyst, at departementet ikke er be-
kendt med sådanne sager om menneskehandel, som er omtalt i spørgsmå-
let.
4.
Justitsministeriet har på nuværende tidspunkt ikke modtaget oplysninger
fra Tyskland til brug for besvarelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at
høringer af udenlandske myndigheder erfaringsmæssigt kan være tidskræ-
vende.
Justitsministeriet vil oplyse Folketingets Retsudvalg om Tysklands kend-
skab til eventuelle sager om den nævnte form for menneskehandel snarest
efter modtagelsen af oplysningerne.
3