Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1658236_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
23. august 2016
Strafferetskontoret
Malene Dalgaard
2016-0030-4708
2026184
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 789 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. juli 2016. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pind
/
Nicolai Winther
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 789: Spm. om ministeren vil redegøre for "Hvepsebo-sagen, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 789 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes – evt. med bistand fra andre relevante mini-
stre – redegøre for den såkaldte ”Hvepsebo-sag”, herunder
hvad myndighederne vidste og hvornår, om myndighederne
tidligere har set lignende sager, hvorfor sagen ikke er opdaget
tidligere m.v.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, som har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Nordsjællands Politi, der bl.a. har oplyst, at Københavns
Politi i sommeren 2014 efterforskede en større indbrudssag
mod en kriminel organisation af chilenske statsborgere. I den
forbindelse blev man opmærksom på en rumænsk mand (ED),
som havde kontakt med denne gruppering. Der blev herefter
iværksat en efterforskning rettet imod ED, som man i første
omgang anså som facilitator i et kriminelt indbruds-netværk.
Nordsjællands Politi har desuden oplyst, at den fortsatte efter-
forskning pegede på, at ED optrådte som bagmand i et omfat-
tende kriminelt netværk, der begik bedragerier i andre rumæn-
ske statsborgeres navne. Sagen blev i september 2014 overført
til Task Force Indbrud (TFI), der i samarbejde med bl.a. Stats-
advokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet
(SØIK) fik til opgave at afdække, hvor omfattende netvær-
ket/organisationen var, og hvilke lovovertrædelser der blev be-
gået. Efterforskningen afdækkede, at der var tale om menne-
skehandel, omfattende bedragerier/data-bedragerier og skatte-
svig rettet imod SKAT, lånevirksomheder mv. Lovovertrædel-
serne gennemførtes bl.a. ved brug af falske lønsedler, falske
arbejdskontrakter, NemID mv.
Nordsjællands Politi har endvidere oplyst, at TFI på den bag-
grund den 20. oktober 2014 i samarbejde med politikredsene
på Sjælland, Task Force Øst og SØIK iværksatte en større ef-
terforskning rettet imod ED’s organisation, som kulminerede
med en anholdelsesaktion den 25. februar 2015, hvor ca. 100
rumænere blev anholdt, heraf 22 mistænkt som værende bag-
mænd i organisationen.
Nordsjællands Politi har endvidere oplyst, at modus i sagen vi-
ste sig at være, at en gruppe herboende rumænere med ED i
spidsen rekrutterede og transporterede rumænske statsborgere
(de udnyttede) til Danmark med et løfte om, at der ville være et
arbejde til dem. Ved ankomsten til Danmark blev de rumænske
2
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 789: Spm. om ministeren vil redegøre for "Hvepsebo-sagen, til justitsministeren
statsborgere indlogeret under meget dårlige boligforhold og af
bagmændene og deres hjælpere ført til kommunen, hvor man
ved hjælp af falske ansættelseskontrakter og lønsedler fik til-
meldt de udnyttede på forskellige adresser, ligesom man fik
dem udstyret med CPR-numre. Samtidig oprettedes NemID til
de pågældende. Bagmændene beholdt selv CPR-numre og
NemID, hvilket gav dem mulighed for på internettet at udgive
sig for at være de udnyttede. Der blev på denne måde optaget
lån i diverse kreditgivningsselskaber, købt forskellige varer
(sko, tøj, hårde hvidvarer mv.) og leaset biler mv. i de udnytte-
des navne.
Nordsjællands Politi har endvidere oplyst, at når de udnyttedes
identitet ansås for ”opbrugt” – typisk ved at de pågældende ef-
ter 2-3 måneder ikke længere kunne optage lån eller købe va-
rer, fordi de var blevet registreret i RKI – blev de sendt retur til
Rumænien, uden at de havde fået det lovede arbejde. I enkelte
tilfælde blev de honoreret med et mindre beløb for deres bi-
stand.
Nordsjællands Politi har endvidere oplyst, at de udnyttedes
identiteter i nogle tilfælde endvidere blev anvendt til oprettelse
af fiktive firmaer, som nye udnyttede kunne ”ansættes” i. Ved
hjælp af disse firmaer indberettede man til SKAT, at de ”ansat-
te” havde fået tilbageholdt større beløb i skat, hvorved SKAT
automatisk – uden at have modtaget nogen skatteindbetaling
fra firmaet – udbetalte det for meget tilbageholdte til den ud-
nyttede. Bagmændene sikrede sig i den forbindelse, at pengene
havnede hos dem selv.
Nordsjællands Politi har herudover oplyst, at der som led i ef-
terforskningen af sagen blev oprettet et såkaldt Joint Investiga-
tion Team (JIT) med Rumænien, hvorigennem der blev ud-
vekslet oplysninger til gavn for efterforskningen i begge lande.
Nordsjællands Politi har endvidere oplyst, at der efterfølgende
er faldet dom i sagerne ved Retten i Hillerød, Retten i Lyngby
og Retten i Glostrup. I alt er 21 personer idømt fra 2 år til 7 år
og 11 måneders fængsel – sammenlagt ca. 100 års fængsel.
Dommene er i vid udstrækning anket, og ankesagsbehandlin-
gen starter ved Østre Landsret i løbet af efteråret 2016.
Nordsjællands Politi har endvidere oplyst, at TFI under efter-
forskningen søgte efter relevant erfaring med lignende sager
både i Danmark og hos relevante udenlandske samarbejdspart-
nere (Europol og Eurojust), men at der ikke umiddelbart fand-
tes lignende sager. Der må derfor siges at være tale om den
første sag af sin art, hvor bagmænd gør sig skyldige i menne-
skehandel med det sigte at udnytte de pågældende personers
identitet til omfattende berigelseskriminalitet og ikke til prosti-
3
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 789: Spm. om ministeren vil redegøre for "Hvepsebo-sagen, til justitsministeren
tution, tvangsarbejde eller lignende mere kendte former for
udnyttelse.
Nordsjællands Politi har herudover oplyst, at Hvepsebo-sagen
således på afgørende punkter adskiller sig fra mere gængse og
tidligere kendte kriminalitetsformer, hvor enkeltstående for-
hold af eksempelvis berigelseskriminalitet typisk anmeldes til
politiet af den forurettede, som føler sig bedraget, hvorefter en
efterforskning imod den formodede gerningsmand kan iværk-
sættes. I Hvepsebo-sagen er de enkelte sager/forhold typisk
kommet til politiets kendskab som isolerede/enkeltvise anmel-
delser af de udnyttede personer fra de firmaer, som har ment
sig bedraget, og SKAT.
Nordsjællands Politi har endelig oplyst, at konstateringen af, at
der var tale om en ny type organiseret kriminalitet, hvor bag-
mænd stod bag menneskehandel med udnyttelse af de handle-
des identiteter, forudsatte en viden om, at de anmeldte ger-
ningsmænd til disse enkeltstående lovovertrædelser selv var
udnyttet af bagmænd. Denne viden om en større sammenhæng
imellem sagerne blev først tilvejebragt i forbindelse med poli-
tiets efterforskning mod bagmanden ED.”
Jeg har med tilfredshed noteret mig, at politiet har optrevlet dette kriminel-
le netværk gennem en proaktiv politiefterforskning, der bl.a. indebar poli-
tisamarbejde på tværs af landets grænser.
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 790
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
4