REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 787: Spm. om, hvorvidt en person, der agtsomt eller uagtsomt har forårsaget en anden persons død, kan holdes til ansvar for eventuelle omkostninger ved et efterfølgende boskifte samt redegøre for reglerne på området, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Civilafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

10. august 2016

Insolvensretskontoret

Christian Nikolaj Søberg

2016-0030-4711

2026441

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 786 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. juli 2016. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pind

Lennart Houmann

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 787: Spm. om, hvorvidt en person, der agtsomt eller uagtsomt har forårsaget en anden persons død, kan holdes til ansvar for eventuelle omkostninger ved et efterfølgende boskifte samt redegøre for reglerne på området, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 786 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 15/7 2016 fra

Henrik Mähl Kristiansen og Lisbeth Skalborg vedr. bobesty-

reromkostninger.”

Svar:

I henvendelsen, som er nævnt i spørgsmålet, beskriver forældrene til en

26-årig kvinde, hvordan hun og hendes kæreste på tragisk vis blev ramt af

en bil og afgik ved døden. Det fremgår af henvendelsen, at forældrenes 2-

årige barnebarn er den eneste arving i boet efter datteren. Det fremgår end-

videre, at det ikke har været muligt at få datterens dødsbo behandlet ved et

privat skifte, og at dødsboet derfor skal behandles ved bobestyrer. Det

fremgår endelig, at forældrene er uforstående over for, at det ikke er bili-

stens ansvarsforsikring, som skal dække de omkostninger, der vil være for-

bundet med at få skiftet datterens dødsbo.

Justitsministeriet finder det af principielle grunde rigtigst ikke at kommen-

tere konkrete sager, der verserer eller har verseret ved domstolene.

Justitsministeriet kan imidlertid mere generelt oplyse, at det efter døds-

boskiftelovens § 25, stk. 1, nr. 3, er en grundlæggende betingelse for, at et

bo kan udleveres til privat skifte, at bl.a. mindst én arving kan optræde un-

der skiftet uden at være repræsenteret ved værge eller skifteværge.

Såfremt alle arvinger i boet er repræsenteret ved værge, skal skifteretten

udlevere boet til behandling ved bobestyrer, jf. dødsboskiftelovens § 36,

nr. 3.

Udlevering af et bo til privat skifte indebærer, at arvingerne råder over bo-

ets aktiver og træffer bestemmelse i boets anliggender, og at arvingerne –

såfremt de helt eller delvis har delt boets aktiver – som udgangspunkt hæf-

ter personligt og solidarisk for gælden. For en arving, der ved boets udle-

vering er repræsenteret ved værge, er hæftelsen dog begrænset til værdien

af det, vedkommende har modtaget, og i det forhold, i hvilket arvingen er

berettiget til at modtage bos- og arvelod.

Hensigten med betingelsen i dødsboskiftelovens § 25, stk. 1, nr. 3, er bl.a.

at tilgodese det fornødne hensyn til afdødes kreditorer, således at der i boet

mindst er én arving, som kan påtage sig et personligt ansvar og hæfte fuldt

ud for eventuel ubetalt gæld, hvilket sikrer, at eventuelle kreditorer kan

holde sig til denne arving, såfremt boet deles, inden al gæld i boet er betalt.

Justitsministeriet kan endvidere generelt oplyse, at færdselsloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december 2013, indeholder regler om er-

statning og forsikring i kapitel 16. Det følger således af lovens § 101, stk.

1, at den, der er ansvarlig for et motordrevet køretøj, skal erstatte skader,

som køretøjet volder ved færdselsuheld eller ved eksplosion eller brand,

der hidrører fra brændstofanlæg i køretøjet. Såfremt et motordrevet køretøj

volder skade på anden måde end nævnt i § 101, stk. 1, skal den, der er an-

svarlig for køretøjet, betale erstatning efter lovgivningens almindelige reg-

ler, jf. § 102.

Erstatningsansvaret efter færdselslovens § 101 og § 102 påhviler den ejer

eller bruger, der benytter køretøjet eller lader det benytte. Føreren er erstat-

ningsansvarlig efter lovgivningens almindelige regler, jf. § 104, stk. 1 og

Efter færdselslovens § 105, stk. 1, 1. pkt., skal krav om erstatning for ska-

der forvoldt af motordrevne køretøjer være dækket af en forsikring i et an-

svarsforsikringsselskab, der har Finanstilsynets tilladelse (koncession) til

at drive forsikringsvirksomhed. Forsikringsselskabet hæfter umiddelbart

over for skadelidte for erstatning efter § 105, stk. 1, jf. § 108, stk. 1.

Erstatningsansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 266 af 21. marts

2014, indeholder dansk rets almindelige regler om udmåling af erstatning

og godtgørelse for personskade og tab af forsørger. Loven indeholder såle-

des regler om udmåling af erstatning i de tilfælde, hvor der efter almindeli-

ge erstatningsregler (f.eks. den almindelige culparegel) findes en ansvarlig

skadevolder. Loven finder tillige anvendelse, hvor ansvaret påhviler den

ansvarlige skadevolder på objektivt grundlag (f.eks. efter færdselslovens §

101, stk. 1).

Som det fremgår ovenfor skal krav om erstatning for skader forvoldt af

motordrevne køretøjer være dækket af en ansvarsforsikring, jf. færdselslo-

vens § 105, stk. 1. Forsikringsselskabet hæfter umiddelbart over for skade-

lidte for erstatning, jf. færdselslovens § 108, stk. 1.

Dansk erstatningsret bygger på det princip, at der som hovedregel kun

kan kræves erstatning, når skadelidte har lidt et tab, det vil sige er blevet

påført en økonomisk skade. Herudover er der dog på visse helt særlige om-

råder fastsat regler om godtgørelse for ikke-økonomisk skade, f.eks. godt-

gørelse for svie og smerte, godtgørelse for varigt mén og godtgørelse for

tort.

Dansk erstatningsret bygger endvidere på det princip, at det som udgangs-

punkt kun er den umiddelbart skadelidte, der kan kræve erstatning, hvori-

mod andre personer, som kun indirekte lider tab ved personskaden, ikke

kan kræve erstatning.

Reglerne om erstatning til efterladte i erstatningsansvarsloven udgør dog

en undtagelse fra udgangspunktet om, at det kun er den umiddelbart skade-

lidte, der kan kræve erstatning. Erstatningsansvarsloven indeholder således

bl.a. særlige regler om forsørgertabserstatning.

Erstatningsansvarslovens § 12 fastslår, at den, der er erstatningsansvarlig

for en andens død, bl.a. skal betale erstatning for tab af forsørger. Det er en

betingelse for forsørgertabserstatning, at afdøde var forsørger. Erstatnings-

ansvarslovens §§ 13-14 indeholder nærmere regler om udmåling af forsør-

gertabserstatningen til henholdsvis ægtefælle/samlever og børn.

Herudover kan efterladte efter erstatningsansvarslovens § 12 tilkendes er-

statning for rimelige begravelsesudgifter i forbindelse med selve begravel-

sen og anlæg af gravsted.

Det oprindelige udkast til erstatningsansvarslovens § 12 indeholdt også er-

statning for ”andet tab i anledning af dødsfaldet”, jf. Betænkning nr.

679/1973 om erstatning for tab ved personskade og tab af forsørger. Erstat-

ning for andet tab i anledning af dødsfaldet udgik imidlertid af bestemmel-

sen i Betænkning nr. 829/1978 om lempelse af erstatningsansvar m.v. Det

fremgår af betænkningen, at formuleringen blev udeladt, da den åbnede

mulighed for at tilkende erstatning til en ubestemt personkreds, og da dens

rækkevidde var upræcis. Det fremgår således af betænkningen, at det er

overladt til retspraksis at afgøre, i hvilket omfang der ud over erstatning

for tab af forsørger og for begravelsesudgifter kan gives erstatning i anled-

ning af dødsfald. Yderligere fremgår det af betænkningen, at der kan ydes

erstatning for sådanne ”andre krav”, hvis det findes rimeligt begrundet.

Formuleringen af erstatningsansvarsloven § 12 blev videreført i den senere

Betænkning nr. 976/1983 om udmåling af erstatning ved person-skade og

tab af forsørger og i lov nr. 228 af 23. maj 1984 om erstatnings-ansvar.

Det er således overladt til domstolene at afgøre, i hvilket omfang der ud

over erstatning for tab af forsørger og for begravelsesudgifter kan gives er-

statning i anledning af dødsfald til efterladte.

I Vestre Landsrets dom af 4. januar 2006, gengivet i Ugeskrift for Retsvæ-

sen 2006, s. 1311, fandt retten, at der hverken efter forarbejderne til eller

ordlyden af erstatningsansvarslovens § 12 var grundlag for at tilkende er-

statning for bl.a. udgifter til bobestyrerbehandling. Landsretten lagde i

denne forbindelse særligt vægt på tidligere retspraksis og på reglen i erstat-

ningsansvarslovens § 14 a, som indebærer, at der kan tilkendes et over-

gangsbeløb til en efterladt, der skal dække de forskellige uforudsete udgif-

ter, som et dødsfald medfører.

Efter erstatningsansvarslovens § 14 a kan der endvidere tilkendes efterlad-

te et overgangsbeløb, der skal dække de forskellige uforudsete udgifter,

som et dødsfald ofte medfører. Overgangsbeløbet udgør i 2016 158.500 kr.

Overgangsbeløbet kan udbetales uafhængigt af en eventuel forsørgertabs-

erstatning, mens den, der har fået udbetalt et overgangsbeløb, ikke tillige

kan tilkendes særskilt erstatning for begravelsesudgifter.

Endelig kan der efter erstatningsansvarslovens § 26 a i visse tilfælde til-

kendes godtgørelse for ikke-økonomisk skade til efterladte. Efter bestem-

melsen er der som udgangspunkt mulighed for, at hjemmeboende og/eller

mindreårige børn til en forælder, der afgår ved døden, kan få tilkendt en

godtgørelse, hvis dødsfaldet er forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsom-

hed.

Samlet set er det på denne baggrund Justitsministeriets opfattelse, at der

ikke er anledning til at foreslå ændringer af reglerne på området.