Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1657176_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. august 2016
Politikontoret
Anne Vibe Bengtsen
2016-0030-4703
2024500
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 782 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. juli 2016.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pind
/
Anders Sparholt Jørgensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 11/4-2016 fra Jens Madsen om politiets ageren under tjeneste, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 782 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 11/4-2016 fra
Jens Madsen, jf. REU alm. del bilag – 383, og i forlængelse
heraf redegøre for sagsprocessen, når der klages over en poli-
timands ageren under tjeneste. Endvidere bedes redegøre for
den enkelte politimands rettigheder i sager, hvor der bliver
klaget over politimandens ageren, herunder specifikt om ved-
kommende har ret til aktindsigt i sagen.”
Svar:
1.
Det følger af retsplejelovens § 118, stk. 3, at Den Uafhængige Politikla-
gemyndighed udøver sine beføjelser i fuld uafhængighed. Jeg har derfor
ingen kommentarer til politiklagemyndighedens konkrete dispositioner i
forbindelse med sagsbehandlingen.
2.
Justitsministeriet har i forhold til besvarelse af de øvrige dele af
spørgsmålet lagt til grund, at der sigtes til reglerne for behandling af straf-
fesager mod politipersonale. Det skyldes, at bilaget til spørgsmålet ses at
vedrøre en anmeldelse af et strafbart forhold.
3.
For så vidt angår behandlingen af en straffesag mod politipersonale kan
Justitsministeriets oplyse, at efterforskning af et strafbart forhold begået af
politipersonale i tjenesten indledes af Politiklagemyndigheden efter an-
meldelse eller af egen drift, når der er rimelig formodning om, at politiper-
sonale i tjeneste har begået et strafbart forhold, som forfølges af det offent-
lige, jf. retsplejelovens § 1020 a, stk. 1. Betingelsen om, at der skal være
rimelig formodning om, at der er begået et strafbart forhold svarer til, hvad
der i øvrigt gælder i andre sager, jf. retsplejelovens § 742, stk. 2.
Det bemærkes, at Politiklagemyndigheden kan afvise en indgivet anmel-
delse, hvis der ikke findes grundlag for at indlede efterforskning, jf. rets-
plejelovens § 1020 d, stk. 2.
Det følger af retsplejelovens § 1020 c, at Politiklagemyndigheden under
efterforskning af en straffesag mod politipersonale udøver de beføjelser,
der ellers tilkommer politiet. Det betyder bl.a., at Politiklagemyndigheden
kan foretage straffeprocessuelle indgreb, som normalt er omfattet af politi-
ets kompetence (f.eks. anholdelse), og fremsætte begæring til retten om de
indgreb, som kræver retskendelse (f.eks. indgreb i meddelelseshemmelig-
heden og ransagning).
2
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 11/4-2016 fra Jens Madsen om politiets ageren under tjeneste, til justitsministeren
Det er efter retsplejelovens § 1020 d, stk. 1, anklagemyndigheden, som har
påtalekompetencen i straffesager mod politipersonale. Det er ligeledes på-
talemyndigheden, som har kompetence til at indstille en påbegyndt efter-
forskning, opgive påtale eller meddele tiltalefrafald.
Politiklagemyndigheden skal, når efterforskning af sagen er afsluttet, ud-
arbejde en redegørelse om sagen, der sammen med sagens akter sendes til
den regionale statsadvokat med henblik på afgørelse af tiltalespørgsmålet,
jf. retsplejelovens 1020 e, stk. 1.
Justitsministeriet kan i tilknytning hertil oplyse, at det er forudsat i forar-
bejderne, jf. de almindelige bemærkninger, pkt. 3.5.2, til lovforslag nr. L
88 af 9. december 2009 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre
love (Ny Politiklageordning mv.), at Politiklagemyndigheden underretter
bl.a. sigtede politimænd om sagens fremsendelse til statsadvokaten. Det
fremgår endvidere, at Politiklagemyndigheden ikke bør underrette om ind-
holdet af redegørelsen til statsadvokaten, men oplyse, at redegørelsen, her-
under Politiklagemyndighedens eventuelle vurdering af bevisernes vægt,
vil komme til at fremgå af statsadvokatens afgørelse.
4.
Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at der ifølge retsplejelovens §
1020 g skal beskikkes en forsvarer for den pågældende politimand, hvis
det følger af de almindelige regler om beskikkelse af forsvarer i retspleje-
lovens kapitel 66. Der kan herudover beskikkes en forsvarer, hvis særlige
grunde taler herfor. Det er i forarbejderne, jf. bemærkningerne til § 1020 g
i lovforslag nr. L 88 af 9. december 2009 om ændring af retsplejeloven og
forskellige andre love (Ny Politiklageordning mv.), angivet, at det således
kan komme på tale at beskikke en forsvarer for politipersonale, selv om
der ikke er rejst sigtelse.
Justitsministeriet kan desuden oplyse, at en anmodning om aktindsigt i en
straffesag mod politipersonale afgøres efter retsplejelovens almindelige
regler om aktindsigt i straffesager, herunder forsvarerens og sigtedes ad-
gang til aktindsigt i straffesager (retsplejelovens §§ 729 a-729 d).
Der henvises i øvrigt til retsplejelovens kapitel 3 a, 66 og 93 c.
3