REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 759: Spm. om ministeren vil fremsende de erfaringer eller den viden, der foreligger omkring brugen af samfundstjeneste, særligt hvor det fremgår, at samfundstjeneste er dokumenteret mere hensigtsmæssig frem for almindelig fængselsstraf, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

SAMFUNDSTJENESTE

En effektevaluering

HRISTIAN

LEMENT

USTITSMINISTERIETS

ORSKNINGSKONTOR

UGUST

2011

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 759: Spm. om ministeren vil fremsende de erfaringer eller den viden, der foreligger omkring brugen af samfundstjeneste, særligt hvor det fremgår, at samfundstjeneste er dokumenteret mere hensigtsmæssig frem for almindelig fængselsstraf, til justitsministeren

Indhold

Indledning .................................................................................................................................... 3

Kort om samfundstjeneste ............................................................................................................ 4

Design, data og metode ................................................................................................................ 9

3.1. Undersøgelsens design .......................................................................................................... 9

3.2. Datagrundlag ....................................................................................................................... 11

3.3. Metode ................................................................................................................................. 11

3.4. Forbehold............................................................................................................................. 12

4. Beskrivelse af populationen ....................................................................................................... 12

4.1. Personlige forhold ............................................................................................................... 13

4.2. Kriminalitet ......................................................................................................................... 14

5. Deskriptive resultater ................................................................................................................. 18

5.1. Recidiv................................................................................................................................. 18

5.2. Tendens til idømmelse af samfundstjeneste ........................................................................ 20

6. Regressionsanalyser ................................................................................................................... 21

6.1. Den generelle effekt af straffens art .................................................................................... 22

6.2. Effekten af straffens art inden for varsomhedsområdet ...................................................... 24

6.3. Mulige geografiske forskelle i domspraksis ........................................................................ 25

7. Sammenfatning .......................................................................................................................... 26

8. Bilag ........................................................................................................................................... 28

1. INDLEDNING

Straffelovrådet er anmodet om at gennemgå de gældende regler og praksis vedrørende domme med

vilkår om samfundstjeneste med henblik på at øge brugen af betinget dom med vilkår om samfunds-

tjeneste som alternativ til en ubetinget fængselsstraf. Den undersøgelse, som denne rapport omhand-

ler, er et bidrag til Straffelovrådets arbejde. Undersøgelsen er dog ikke gennemført efter anmodning

fra Straffelovrådet, men på Forskningskontorets eget initiativ, idet der i forbindelse med udarbejdel-

sen af en forløbsundersøgelse af samfundstjenesteordningen viste sig en oplagt mulighed for at

gennemføre en effektevaluering med et rimeligt solidt design, jf. senere.

Sigtet med undersøgelsen er at belyse, hvorvidt lovovertrædere, der er vurderet egnet til samfunds-

tjeneste, har en højere sandsynlighed for at falde tilbage til ny kriminalitet afhængigt af, om de reelt

er blevet idømt en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, eller om retten i stedet har valgt at

idømme dem en ubetinget fængselsstraf. Desuden belyses kort, om der er forskelle mellem landsde-

lene med hensyn til retternes tilbøjelighed til at idømme betinget dom med vilkår om samfundstje-

neste frem for en ubetinget dom i de tilfælde, hvor den tiltalte er fundet egnet til samfundstjeneste.

Sidstnævnte analyse gennemføres efter anmodning fra Straffelovrådet.

Der er tidligere gennemført en dansk evaluering af samfundstjenesteordningen.

I en ph.d.-

afhandling fra 2007 er det undersøgt, om de, der idømmes samfundstjeneste som følge af en volds-

forbrydelse eller som følge af en færdselslovsovertrædelse, i mindre grad recidiverer, end hvis de

havde været idømt en ubetinget fængselsstraf. I afhandlingen konkluderes, at personer idømt sam-

fundstjeneste har det samme eller et lavere recidiv i forhold til dem, der var idømt en fængselsstraf.

Unge, der er dømt for færdselslovovertrædelser, samt arbejdsløse, der er dømt for voldsforbrydel-

ser, viste sig således at have et lavere recidiv efter samfundstjeneste end efter en fængselsstraf. For

øvrige persongrupper var samfundstjenesteordningen ikke associeret med et signifikant mindsket

recidiv.

Mens ph.d.-afhandlingen er baseret på en historisk kontrolgruppe, dvs. personer der er idømt en

ubetinget fængselsstraf inden muligheden for samfundstjeneste forelå eller alene forelå i begrænset

omfang, er nærværende undersøgelse baseret på en samtidig kontrolgruppe, der desuden alene om-

fatter dem, der er fundet egnede til samfundstjeneste, men som ikke desto mindre er idømt en ube-

tinget fængselsstraf. Disse metodemæssige forskelle indebærer dels, at nærværende undersøgelse

omfatter flere lovovertrædergrupper end den tidligere, og at de konklusioner, der kan drages på

baggrund heraf, er forbundet med mindre usikkerhed.

Trine Møller Lagoni & Britta Kyvsgaard:

Forløbsundersøgelse af samfundstjeneste.

København: Justitsministeriets

Forskningskontor, 2008. http://www.justitsministeriet.dk/fileadmin/downloads/Forskning_og_dokumentation/forloeb_

af_samfundstjeneste.pdf

Susanne Clausen:

Samfundstjeneste – Virker det?

København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2007.

2. KORT OM SAMFUNDSTJENESTE

Efter at samfundstjenesteordningen siden 1982 havde fungeret som forsøg, blev den lovfæstet i

1992 ved

Lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Samfundstjeneste m.v.).

Som begrun-

delse for at lovfæste ordningen anføres i bemærkningerne til lovforslaget ”…

ønsket om at begrænse

anvendelsen af frihedsberøvende foranstaltninger mest mulig”.

I loven er dens anvendelsesområde ikke præciseret, men i bemærkningerne til lovforslaget henvises

til Straffelovrådets betænkning fra 1990, hvor det fremhæves, at ordningen navnlig ville komme på

tale over for yngre kriminelle, der er dømt for berigelseskriminalitet, dokumentfalsk og brugstyve-

ri.

Ligeledes er der i lovforslaget henvist til Straffelovrådets anbefaling om at anvende samfunds-

tjenesteordningen med en vis varsomhed i sager om vold, røveri, narkotikakriminalitet og sædelig-

hedsforbrydelser – det såkaldte varsomhedsområde.

Ordningen blev i 1997 ændret ved, at det blev muligt at anvende samfundstjeneste i kombination

med en bøde eller en delvis ubetinget dom.

Hensigten var at udvide muligheden for brug af sam-

fundstjeneste.

I 2000 blev ordningen yderligere udvidet, idet det blev det gjort muligt at idømme færdselslovs-

overtrædere samfundstjeneste.

Ved samme lejlighed blev det besluttet, at alle berigelseskriminelle,

der ikke tidligere var blevet idømt en ubetinget dom, og hvis lovbrud kunne medføre ubetinget fri-

hedsstraf, skulle personundersøges med henblik på egnethed til samfundstjeneste. Også det sket

med henblik på at øge brugen af samfundstjeneste i stedet for ubetinget dom.

Ved en lovændring i 2002 blev der indsat en særskilt bestemmelse om brugstyveri af motorkøretøj i

straffelovens § 293 a. Af forarbejderne til lovændringen fremgår det, at straffen for brugstyveri af et

motorkøretøj forudsattes hævet fra bøde til 14 dages ubetinget fængsel i normaltilfælde. Det frem-

går dog samtidig, at dommen, navnlig for personer under 18 år, kan gøres betinget med vilkår om

samfundstjeneste

. Lovændringen indebar således i praksis en udvidelse af ordningen om samfunds-

tjeneste.

Ved en lovændring fra 2004 blev der endvidere skabt mulighed for prøveløsladelse med vilkår om

samfundstjeneste efter afsoning af halvdelen af fængselsstraffen.

Dette er en administrativ ord-

Lov nr. 6 af 3. januar 1992.

Lovforslag nr. 84 af 30. oktober 1991.

Straffelovrådets betænkning om samfundstjeneste,

betænkning nr. 1211. København 1990.

Lov nr. 274 af 15. april 1997.

Lovforslag nr. 12 af 2. oktober 1996.

Lov nr. 230 af 4. april 2000.

Lovforslag nr. 118 af 26. februar 2002.

Lovforslag nr. 122 af 17. december 2003 og Lov nr. 219 af 31. marts 2004.

ning, som administreres af Direktoratet for Kriminalforsorgen, og denne persongruppe er derfor

ikke inkluderet i opgørelserne af domme om samfundstjeneste, jf. senere.

Med en strafskærpelse fra 2005 vedrørende spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden blev mulig-

heden for at idømme samfundstjeneste begrænset, idet lovændringen indebar, at det fremover som

udgangspunkt alene skulle være muligt at blive idømt én betinget dom med enten vilkår om sam-

fundstjeneste eller vilkår om alkoholistbehandling i færdselssager.

Der er ikke i loven angivet en øvre grænse for, hvor lange ubetingede frihedsstraffe samfundstjene-

ste kan erstatte. I praksis er det dog sjældent, at samfundstjeneste anvendes i sager, der vil kunne

medføre mere end ét års fængselsstraf.

Der er heller ikke i loven angivet en omregningsfaktor

mellem længden af den idømte betingede straf og antallet af samfundstjenestetimer, idet det er op til

domstolen at vurdere, hvor mange timers samfundstjeneste personer skal udføre. I bemærkningerne

til lovændringen i 2000 om samfundstjeneste i færdselssager blev der dog udarbejdet en vejledende

omregningsfaktor.

Med henblik på at vurdere, om en person vil være egnet til at gennemføre samfundstjeneste, skal

der gennemføres en personundersøgelse. Initiativet hertil kan komme fra anklagemyndigheden, men

er ifølge Susanne Clausens undersøgelse ofte foranlediget af forsvareren.

Ifølge Straffelovrådets betænkning fra 1990 skal der i personundersøgelsen primært tages stilling

til, om den sigtede kan gennemføre et pålagt arbejde, eller om der er risiko for, at vedkommende

overtræder dommens vilkår.

Foruden arbejdsevnen må vurderingen af egnethed baseres på en

samlet bedømmelse af den sigtedes personlige og sociale forhold. I denne vurdering indgår ikke

oplysninger om kriminalitetens art og grovhed, men personundersøgelsen indeholder dog oplysnin-

ger om tidligere kriminalitet. Det er kriminalforsorgen, der sikrer, at de begærede personundersø-

gelser udarbejdes.

I personundersøgelsen indgår også den sigtedes mening om at afvikle straffen som samfundstjene-

ste, men selv om den sigtede har en negativ holdning til samfundstjeneste, er det dog ikke givet, at

vedkommende af den grund bliver fundet uegnet, da det beror på samlet bedømmelse.

Det skal understreges, at selv om man er vurderet egnet til samfundstjeneste, bliver man ikke nød-

vendigvis idømt samfundstjeneste. Det er efterfølgende domstolene, der skal vurdere, om den tiltal-

Lovforslag nr. 7 af 23. februar 2005 og Lov nr. 363 af 24. maj 2005.

Lagoni & Kyvsgaard 2008, op. cit.

Lovforslag nr. 41 af 13. oktober 1999.

Clausen 2007, op.cit., s. 138.

Betænkning nr. 1211, op.cit.

Lovforslag nr. 84 af 30. oktober 1991.

te bør idømmes samfundstjeneste eller en anden sanktion. Som nævnt er det netop dette forhold, der

danner basis for denne undersøgelse.

Brugen af samfundstjeneste var de første år efter lovfæstelsen i 1992 ganske træg, idet der årligt

kun blev idømt omkring 500 domme med vilkår om samfundstjeneste. I slutningen af 1990’erne

begyndte antallet af domme til samfundstjeneste dog at vokse, bl.a. som følge af lovændringen i

1997. Som det ses af figur 2.1, der ikke inkluderer samfundstjenestedomme for færdselslovsover-

trædelser, er antallet af domme mere end firedoblet fra midten af 1990’erne til midten af dette årti.

Fra 2006 til 2007 er der sket et fald, hvilket synes midlertidigt og højst sandsynligt beror på politi-

og domstolsreformen, idet antallet af domme med vilkår om samfundstjeneste fra 2008 og frem

bevæger sig mod samme niveau som i 2006.

Figur 2.1. Samfundstjenestedomme, ekskl. domme for færdselslovsovertrædelser, 1992-2010.

Kilde: Direktoratet for Kriminalforsorgen

Som nævnt blev det pr. 1. juli 2000 muligt at idømme samfundstjeneste for spirituskørsel og visse

andre færdselslovsovertrædelser. Figur 2.2 viser udviklingen i afgørelser om samfundstjeneste på

færdselsområdet.

Det meget store antal afgørelser i ordningens første år beror på en overgangsordning, der indebar

mulighed for at blive administrativt benådet for en endnu ikke afsonet ubetinget dom og i den for-

bindelse udføre samfundstjeneste. I årene derefter har der været en svag nedadgående tendens i an-

tallet af samfundstjenestedomme for færdselslovsovertrædelser, afløst af et større fald fra 2006 til

2007 og derefter af en stigning, jf. den nævnte betydning af retsreformen.

Figur 2.2. Antallet af afgørelser om samfundstjeneste i sager om færdselslovsovertrædelser, 2000-

2010.

Kilde: Direktoratet for Kriminalforsorgen

Den form for kriminalitet, som den største andel af samfundstjenestedommene angår, er voldsfor-

brydelser, idet 39 pct. af dommene i 2010 vedrørte denne type forbrydelse, jf. tabel 2.1. På anden-

pladsen ligger tyveri m.v., der også inkluderer sager vedrørende ulovlig omgang med hittegods og

hæleri, med 17 pct. af dommene. Sammenlagt angik 50 pct. af dommene i 2010 varsomhedsområ-

det, dvs. røveri, vold, narkotikaforbrydelser eller seksualforbrydelser.

Tabel 2.1. Samfundstjenestedomme 2001-2010 fordelt efter kriminalitetens art.

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007

Tyveri m.v.

Brugstyveri af biler m.v.

Røveri

Anden berigelse

Hærværk

Narkotika/euforis. stoffer

Vold

Seksualforbrydelser

Anden personfarlig krim.

Straffelov i øvrigt

Særlov, ekskl. færdselslov

I alt

287

429

407

1410

312

491

124

579

1778

356

159

417

160

642

107

2011

364

144

365

192

706

138

2125

411

106

350

206

731

164

2180

390

102

332

205

831

180

2235

257

113

197

190

764

161

1805

2008

242

227

163

879

184

1901

2009

309

217

156

884

215

2006

2010

371

274

165

825

261

2125

Kilde: Direktoratet for Kriminalforsorgen

Brugstyveri af motorkøretøjer er indføjet som en separat statistikkategori efter en lovændring fra

juni 2002, der som nævnt indebar en særlig mulighed for at anvende samfundstjeneste over for per-

soner, der dømmes for brugstyveri af motorkøretøj begået inden det fyldte 18. år.

Forholdet mellem andelene af domme for vold og for tyveri har ikke været konstant, men har æn-

dret sig betydeligt gennem årene, jf. figur 2.3.

Figur 2.3. Årlig andel samfundstjenestedomme vedrørende tyveri, vold og hele varsomhedsområdet, 1992-

2010

Kilde: Direktoratet for Kriminalforsorgen

Figuren viser, at andelen af domme vedrørende tyveri var ganske stor i de første år efter lovfæstel-

sen af ordningen, idet de da udgjorde 30-40 pct. af dommene. I 1998 begyndte denne andel at falde,

mens andelen af domme for vold til gengæld begyndte at stige fra ca. 10 pct. til ca. 40 pct. i de se-

neste 4-5 år. Figuren viser også, at den vækst, der har været i andelen af domme inden for varsom-

hedsområdet, primært beror på væksten i domme for vold.

I 2010 blev der afsagt i alt 3.938 betingede domme med vilkår om samfundstjeneste, mens der

samme år blev idømt 11.679 ubetingede domme.

Relativt set anvendes samfundstjeneste således i

et ganske betydeligt omfang.

I opgørelsen af antallet af samfundstjenestedomme indgår ikke domme, der angår vilkårsovertrædelser.

3. DESIGN, DATA OG METODE

3.1. Undersøgelsens design

For at kunne vurdere, om samfundstjeneste i højere eller mindre grad mindsker risikoen for recidiv i

forhold til en ubetinget fængselsstraf, er det nødvendigt at have sammenlignelige populationer, der

er idømt de to sanktionsformer. Idealet med hensyn til design af en sådan effektevaluering er et ran-

domiseret eksperiment. Det design indebærer, at der helt tilfældigt og fra samme population udvæl-

ges en eksperimentalgruppe, her de der er dømt til samfundstjeneste, og en kontrolgruppe, de der er

dømt til en ubetinget fængselsstraf. Det vil eksempelvis sige, at domstolene i de tilfælde, hvor sam-

fundstjeneste kunne komme på tale, ved lodtrækning afgjorde, om den tiltalte skulle have en dom til

samfundstjeneste eller en fængselsstraf. En sådan tilfældig udvælgelse sikrer, at der ikke er syste-

matiske forskelle mellem eksperimentalgruppen og kontrolgruppen, som vil kunne bevirke, at den

ene gruppe som udgangspunkt har en større eller mindre recidivrisiko end den anden gruppe. Det er

dog yderst sjældent, at et eksperimentelt design er muligt i praksis, ikke mindst inden for det straffe-

retlige område.

I nærværende undersøgelse anvendes i stedet et kvasi-eksperimentelt design, der indebærer, at eks-

perimental- og kontrolgruppen ikke er tilfældigt udvalgt. Kardinalpunktet ved denne type design er

at få afgrænset de to grupper på en sådan måde, at de langt hen ad vejen må forventes at være sam-

menlignelige med hensyn til risikoen for recidiv, og således, at det bliver muligt via statistiske ana-

lyser at kontrollere for de forskelle, der måtte være mellem grupperne.

Effektundersøgelser, der som denne angår en sanktion, som kun visse lovovertrædere får mulighed

for at blive idømt, vil ofte få vanskeligheder med at kontrollere for selektionen af lovovertrædere,

dels fordi selektionskriterierne ikke altid er tydelige, og dels fordi de forhold, der selekteres på, ikke

er registreret for samtlige lovovertrædere. Det skaber problemer, fordi erfaringen viser, at selektio-

nen er relateret til recidivrisikoen. De personer, der får muligheden for at blive idømt et alternativ til

en fængselsstraf, vil således typisk være mindre belastede og dermed have en mindre recidivrisiko

end dem, der ikke får muligheden.

I denne undersøgelse er problemet med den selektion, der sker via egnethedsvurderingen, undgået

ved alene at inkludere personer, der i alle tilfælde er fundet egnede til at udføre samfundstjeneste.

Som nævnt indledningsvis viste det sig i forbindelse med udarbejdelsen af en forløbsundersøgelse

vedrørende samfundstjeneste, at en ikke ubetydelig del af dem, der blev fundet egnet til samfunds-

tjeneste, endte med at blive idømt en ubetinget dom. Og det er denne gruppe, der i denne undersø-

gelse udgør kontrolgruppen. Eksperimentalgruppen består så naturligvis af dem, der blev idømt en

betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.

Der er samtidig grund til at antage, at der kan kontrolleres for den selektion, der sker ved domstole-

ne i valget mellem samfundstjeneste og ubetinget dom – i hvert fald den del af selektionen, der her

har betydning, idet den er relateret til recidivrisikoen. Forløbsundersøgelsen viste således, at det, der

bevirkede, at domstolene i nogle tilfælde valgte at idømme en ubetinget straf til personer, der var

fundet egnede til samfundstjeneste, alene var relateret til personens kriminelle belastning samt

grovheden og arten af den forbrydelse, vedkommende var tiltalt for – altså forhold, som der forelig-

ger oplysninger om. Dertil kommer, at der for både eksperimental- og kontrolgruppen foreligger

oplysninger om de forhold, der ligger til grund for egnethedsvurderingen, hvorfor disse under alle

omstændigheder vil indgå i de statistiske analyser.

Samlet set må dette kvasi-eksperimentelle design anses for at være ganske robust, så at de konklusi-

oner, der kan drages på baggrund af undersøgelsen vil være ganske sikre. Det skal samtidig under-

streges, at undersøgelsens konklusion – grundet designet – begrænses til at angå personer, der er

fundet egnede til samfundstjeneste.

Sammenligningen af recidivrisikoen i de to grupper foretages i en observationsperiode på to år.

Starttidspunktet herfor er det, der kaldes

indekstidspunktet.

For kontrolgruppen er indekstidspunktet

lig med deres dato for løsladelse efter afsoning af straffen. For eksperimentalgruppen er indekstids-

punktet sat som dato for samfundstjenestedommen. En indvendig imod dette kunne være, at perso-

nerne – mens de er underkastet kravet om samfundstjeneste – er under en vis overvågning og der-

med i højere grad end dem i kontrolgruppen er forhindret i at begå kriminalitet i observationsperio-

den. Den inkapaciteringseffekt, der ligger heri, må dog antages at være overordentlig ringe, og også

for at kunne inkludere den del af de samfundstjenestedømte, der begår ny kriminalitet allerede un-

der afviklingen af dommen, er det fundet mest korrekt at starte målingen af recidiv for eksperimen-

talgruppen ved domstidspunktet.

Udover indekstidspunktet anvendes i rapporten begreber som

indeksdom, indeksstraf

indeksger-

ning,

hvilket henholdsvis skal forstås som dommen, straffen og gerningen, der ligger til grund for

inddelingen af personer i henholdsvis eksperimental- og kontrolgruppe.

Recidiv er defineret som fældende strafferetlige afgørelser i den toårige observationsperiode. Som

fældende afgørelse forstås ubetinget fængsel, betinget fængsel, bøde og tiltalefrafald med og uden

vilkår. Det undersøges endvidere, om der er en eventuel effekt af sanktionens art på undergrupper af

dømte, idet der ses separat på den del af populationen, hvis kriminalitet – indeksgerning – ligger

inden for varsomhedsområdet.

Desuden foreligger der ikke oplysninger om tidspunktet for afslutningen af samfundstjenestens afvikling.

3.2. Datagrundlag

Som nævnt er undersøgelsen baseret på de data, der i sin tid lå til grund for gennemførelsen af en

forløbsundersøgelse vedrørende samfundstjeneste. Konkret drejer det sig om de personer, som Kri-

minalforsorgen i perioden 1. juli til 30. november 2005 blev anmodet om at udfærdige en egnet-

hedsvurdering for.

I og med at færdselslovsovertrædere i dag udgør en ganske stor del af dem, der idømmes samfunds-

tjeneste, og da disse afvikler relativt få timers samfundstjeneste og desuden generelt har en lavere

recidivrisiko end andre lovovertrædere, blev det fra starten besluttet at gennemføre analysen separat

for henholdsvis færdselslovsovertrædere og straffelovsovertrædere.

Det viste sig imidlertid, at det

er yderst sjældent, at færdselslovovertrædere, der findes egnede til samfundstjeneste, ender med at

blive idømt en ubetinget frihedsstraf. Kun én af de 286 egnede færdselslovsovertrædere har modta-

ger en ubetinget dom.

Det er for lille et antal til at udgøre en kontrolgruppe, og undersøgelsen er

dermed begrænset til at angå de personer, der dømmes for overtrædelse af straffeloven.

Denne persongruppe inkludere i alt 1.105 personer, for hvem der er gennemført en personundersø-

gelse, der konkluderer, at de er egnede til samfundstjeneste. Nogle af disse egnede er endt med at

blive idømt en bøde, en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste eller den delvis betinget

dom med vilkår om samfundstjeneste. Disse er ekskluderet af materialet, som herefter består af 993

personer, der er idømt enten ubetinget fængsel eller betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.

Under arbejdet med undersøgelsen har det vist sig, at yderligere 38 personer har måttet ekskluderes

af undersøgelsesmaterialet. Det skyldes manglende oplysninger, i nogle tilfælde fordi personen er

død inden udløbet af observationsperioden, mens der i andre tilfælde har manglet nogle af de oplys-

ninger, der indgår i regressionsanalysen. Bortfaldet er forholdsvis ringe, og der er ingen grund til at

antage, at det er systematisk, så det vil kunne påvirke resultatet af undersøgelsen.

Af de 955 personer i materialet har 46 afbrudt afviklingen af samfundstjenesten i utide. Som nævnt

er disse inkluderet i undersøgelsens eksperimentalgruppe.

3.3. Metode

Med henblik på at belyse, i hvilket omfang de sammenlignede grupper adskiller sig fra hinanden,

gennemgås i kapitel 4 fordelingen af de forskellige baggrundsoplysninger, der forefindes om perso-

ner i eksperimental- og kontrolgruppen.

Den gruppe, der her benævnes ’straffelovsovertrædere’ inkluderer 43 sager vedrørende overtrædelse af lov om eufori-

serende stoffer, fem sager angående våbenloven samt otte øvrige sager om særlovsovertrædelser.

Når antallet af færdselslovsovertrædere er relativt begrænset i materialet skyldes det en undersampling af færdsels-

lovsovertrædere i forhold til straffelovsovertrædere, idet alene færdselslovsovertrædere, for hvem der er anmodet om en

personundersøgelsen i perioden

1. juli til 30. september 2005

var inkluderet i den oprindelige undersøgelse.

Selve undersøgelsen består af en række simple analyser i kapitel 5 såvel som tre mere avancerede

analyser i kapitel 6. De simple analyser angår sammenligninger af gruppernes recidivprocent på

baggrund af forskellige recidivkriterier. Desuden vises fordelingen af retternes tilbøjelighed til at

idømme samfundstjeneste frem for en ubetinget dom.

De simple analyser tager dog ikke højde for flere variabler på én gang. Det gør derimod den meto-

de,

logistisk regression,

der er anvendt i de mere avancerede analyser i kapitel 6. Logistiske regres-

sioner har den egenskab, at betydningen af alle øvrige variabler holdes konstant, når betydningen af

en enkelt beregnes. Dermed bliver det muligt at vise, om eksperimentalgruppen og kontrolgruppens

recidivprocent adskiller sig, når der tages højde for de forskelle, der måtte være mellem grupperne,

jf. kapitel 4. Det tilsvarende bliver muligt med hensyn til retternes tilbøjelighed til at idømme sam-

fundstjeneste. I øvrigt forklares logistisk regression nærmere i kapitel 6.

3.4. Forbehold

Enkelte forhold, som det ikke er muligt at korrigere for, kan påvirke resultaterne.

Inddelingen af sager inden og uden for varsomhedsområdet er baseret på oplysninger om kriminali-

tetens art for hovedforholdet. Det er ligeledes kriminalitetens art for hovedforholdet, der indgår som

forklarende variabel i de logistiske regressioner. Hvis der er tale om flere forhold i et sagskompleks,

så skal hovedforholdet – efter reglerne om kategorisering af lovovertrædelser i hoved- eller bifor-

hold – være den lovovertrædelse, der primært bidrager til straffen, altså den alvorligste eller grove-

ste. Denne prioritering af forholdene foretages af politibetjente ude i de enkelte politikredse, når en

sag oprettes, og der er ikke sikkerhed for, at denne kategorisering er ensartet. Men på baggrund af

generelle erfaringer med kriminalstatistiske data er det indtrykket, at kategoriseringen af et

sagskompleks på baggrund af hovedforholdet typisk er ganske god og følger retningslinjerne.

Personundersøgelser med henblik på egnethed til samfundstjeneste foretages inden retssagen. Per-

sonens forhold fra tidspunktet for personundersøgelsen kan dermed ændre sig inden dommen, hvil-

ket kan have en betydning for, at nogle idømmes en ubetinget fængselsstraf, selv om de er fundet

egnede til samfundstjeneste. I hvilket omfang, det måtte forholde sig på denne måde, er ikke muligt

at vide, men antagelig er det forholdsvis sjældent, idet analyserne fra forløbsundersøgelsen som

nævnt viser, at det først og fremmest er personens tidligere og nuværende kriminalitet, der influerer

på valget mellem samfundstjeneste og ubetinget dom. Det kan tilføjes, at der i gennemsnit går godt

tre måneder fra anmodning om personundersøgelse til dom.

4. BESKRIVELSE AF POPULATIONEN

For at give et indtryk af eventuelle forskelle mellem eksperimentalgruppen og kontrolgruppen

sammenlignes grupperne i dette kapitel. Der ses på fordelingen med hensyn til køn, uddannelses-

mæssig baggrund, arbejdsmarkedssituation, misbrug, alder ved kriminel debut, antal tidligere

domme, indeksgerning, alder på indekstidspunktet og indeksstraffens længde. Alderen ved den kri-

minelle debut samt omfanget af tidligere kriminalitet er nogle af de forhold, som er mest afgørende

for risikoen for fremtidig kriminalitet, hvorfor disse er særligt vigtige at få kortlagt.

For alle sammenligninger mellem eksperimentalgruppen og kontrolgruppen undersøges, om de

eventuelle forskelle, der er, er statistisk signifikante. At der er en statistisk signifikant forskel bety-

der, at der er mindre end 5 pct. sandsynlighed for, at forskellen beror på en tilfældighed, og mindst

95 pct. sandsynlighed for, at den er reel. P-værdien, der angives under hver tabel i det følgende, skal

dermed være under 0,05. Når p-værdien er angivet til 0,000, betyder det, at sandsynligheden for, at

sammenhængen beror på en tilfældighed, er mindre end 0,1 pct.

4.1. Personlige forhold

Af de i alt 955 personer i undersøgelsen er 619, eller 65 pct., idømt betinget dom med vilkår om

samfundstjeneste De resterende 35 pct. er idømt en ubetinget fængselsstraf.

Tabel 4.1. Køn fordelt efter straftype.

Mænd

Kvinder

I alt (procent)

I alt (N)

P=0,006

Samfundstjeneste

87 %

13 %

100 %

619

Ubetinget fængsel

93 %

100 %

336

Som forventet er langt størstedelen af de dømte mænd, jf. tabel 4.1. Andelen af kvinder er dog næ-

sten dobbelt så stor blandt dem, der er dømt til samfundstjeneste, som blandt dem, der er dømt til

fængsel.

Tabel 4.2. Højeste uddannelse på tidspunktet for personundersøgelsen fordelt efter straftype.

Samfundstjeneste

Ubetinget fængsel

Grundskole

Erhvervsfaglig uddannelse

Gymnasial eller videregående uddannelse

Uoplyst

I alt (procent)

I alt (N)

P=0,467

53 %

31 %

11 %

100 %

619

47 %

33 %

10 %

100 %

336

Tabel 4.2 viser, at personerne i eksperimentalgruppen og kontrolgruppen ligner hinanden ganske

meget, når det gælder uddannelsesmæssig baggrund. Omkring halvdelen har alene en grundskole-

uddannelse, omkring en tredjedel har en erhvervsfaglig uddannelse og omkring hver 10. har en

gymnasial eller videregående uddannelse.

Tabel 4.3. Arbejdsmarkedssituation på tidspunktet for personundersøgelsen fordelt efter straftype.

Samfundstjeneste

Ubetinget fængsel

I beskæftigelse

Ledig

Uden for arbejdsmarkedet

I alt (procent)

I alt (N)

P=0,000

51 %

20 %

29 %

100 %

619

56 %

27 %

18 %

100 %

336

Med hensyn til arbejdsmarkedssituationen er forskellen mellem grupperne større, jf. tabel 4.3. I

begge grupper er det dog godt halvdelen, der er i beskæftigelse, men andelen af ledige er noget stør-

re blandt dem, der er idømt en ubetinget fængselsstraf, end blandt dem, der er idømt samfundstjene-

ste. Omvendt forholder det sig med hensyn til andelen uden for arbejdsmarkedet. Denne gruppe er

inhomogen og omfatter bl.a. uddannelsessøgende, pensionister og kontanthjælpsmodtagere, som

ikke er arbejdssøgende. Eftersom denne andel er noget større blandt samfundstjenestedømte end

blandt dem, der er idømt en ubetinget fængselsstraf – 29 pct. i forhold til 18 pct. – kan det tænkes,

at gruppen inkluderer relativt mange uddannelsessøgende, jf. også aldersfordelingen i figur 4.3.

Personer med et meget stort alkohol- eller stofmisbrug vil sjældent blive erklæret egnede til sam-

fundstjeneste, da det ikke forventes, at de vil være i stand til at klare de forpligtelser, det indebærer.

Det betyder dog ikke, at der overhovedet ikke er misbrugere blandt dem, der findes egnede. Cirka

hver tiende har et stofmisbrug, og det gælder både i eksperimental- og kontrolgruppen. I eksperi-

mentalgruppen er andelen, der har et alkoholmisbrug på 8 pct., mens den er lidt højere – 13 pct. – i

kontrolgruppen.

4.2. Kriminalitet

En tidlig kriminel debut er forbundet med en forhøjet risiko for at begå kriminalitet senere hen.

Vurderet ud fra denne parameter er der ikke umiddelbart anledning til at antage, at den ene af grup-

perne er i større risiko end den anden, hvilket figur 4.1 illustrerer. Ligheden mellem grupperne er

ganske stor, og den afspejles også i, at aldersgennemsnittet for eksperimental- og kontrolgruppen er

næsten totalt ens: henholdsvis 24,9 år og 25,1 år. Figuren følger i øvrigt et typisk mønster, hvor

broderparten debuterer frem til midten af tyverne.

Figur 4.1. Alder ved kriminel debut i procent fordelt efter straftype (N=955).

P=0,400

Der er derimod forskelle mellem grupperne med hensyn til omfanget af tidligere domme, jf. figur

4.2. Det er således en større andel af eksperimentalgruppen end af kontrolgruppen, som ikke er

straffet. Det gennemsnitlige antal tidligere domme for eksperimentalgruppen er 2,6 mod 3,9 i kon-

trolgruppen. Tidligere domme indgår ikke i vurdering med henblik på egnethed til samfundstjene-

ste, men indgår i overvejelserne omkring strafudmålingen, hvilket kan være en forklaring på for-

skellen mellem de to grupper.

Figur 4.2. Antal tidligere domme i procent fordelt efter straftype (N=955).

P=0,000

Indeksgerningen er som tidligere skrevet arten af den kriminalitet, der har ført til enten den ubetin-

gede dom eller til samfundstjeneste.

Tabel 4.4. Indeksgerningen fordelt efter straftype.

Samfundstjeneste

Formueforbrydelser m.v. (ekskl. røveri)

Vold og røveri

Sædelighedsforbrydelser m.v.

Anden kriminalitet (narkotika, særlove m.v.)

I alt (procent)

I alt (N)

P=0,000

40 %

17 %

100 %

619

Ubetinget fængsel

12 %

53 %

10 %

24 %

100 %

336

Tabel 4.4 viser, at der er ganske store forskelle på de to gruppers indeksgerning, hvilket er forventet

på baggrund af, at samfundstjeneste skal anvendes med varsomhed i sager om vold, røveri, narkoti-

kakriminalitet og sædelighedsforbrydelser. Betydningen heraf afspejler sig tydeligt i tabellen, idet

sager vedrørende vold, røveri og seksualforbrydelser relativt sjældent har ført til en dom til sam-

fundstjeneste. Det har derimod formueforbrydelser (her eksklusiv røveri, men inklusiv dokument-

falsk). I eksperimentalgruppen drejer det sig om mere end tre gange så stor en andel som i kontrol-

gruppen – henholdsvis 40 og 12 pct. Formueforbrydelser er netop det område, Straffelovrådet i be-

tænkningen fra 1990 har peget på som det primære område for samfundstjeneste.

Figur 4.3. Alder på indekstidspunktet i procent fordelt efter straftype (N=955).

P=0,062

Straffelovrådet nævner også i betænkningen, at samfundstjeneste især bør anvendes over for unge

lovovertrædere. Selv om ganske mange af dem, der dømmes til samfundstjeneste, er over 30 år,

nemlig 39 pct., så peger figur 4.3 på en tendens til, at der relativt mange samfundstjenestedømte

blandt de yngre. 27 pct. af dem var under 21 år på indekstidspunktet mod 13 pct. i kontrolgruppen.

Den gennemsnitlige alder for eksperimental- og kontrolgruppen er på henholdsvis 29,4 og 31,4 år.

At personerne i kontrolgruppen har afsonet deres ubetingede fængselsstraf, før deres alder på in-

dekstidspunkt opgøres, kan forklare noget af denne forskel, jf. også tabel 4.5.

Tabel 4.5. Indeksstraffens længde fordelt efter straftype.

Samfundstjeneste

Op til 30 dage

31-60 dage

61- 90 dage

> 3 mdr. til 6 mdr.

> 6 mdr. til ét år

Over ét år

I alt (procent)

I alt (N)

P=0,000

26 %

37 %

11 %

16 %

100 %

619

Ubetinget fængsel

19 %

32 %

14 %

15 %

10 %

100 %

336

Den gennemsnitlige længde på indeksstraffen for personer, der er dømt til samfundstjeneste, er 12,5

uger, mens den er næsten dobbelt så lang for dem med en ubetinget fængselsstraf, nemlig 23,3 uger.

Gennemsnittene dækker dog over en forskel i spredningen mellem de to grupper.

De, der er idømt

en ubetinget dom, er langt mere jævnt fordelt efter straflængde end dem, der er idømt samfundstje-

neste. Af sidstnævnte er det således relativt flere med korte straffe, mens meget få – mindre end

hver 10. – har en straflængde på over 6 måneder. Det har derimod hver femte af dem, der er idømt

en ubetinget straf.

Samlet set er der kun ubetydelige forskelle mellem eksperimentalgruppen og kontrolgruppen med

hensyn til køn, uddannelse, alkohol- og stofmisbrug samt alder ved kriminel debut. Når det gælder

arbejdsmarkedssituationen, antal tidligere domme, arten af den kriminalitet, der har ført til dommen,

alder på indekstidspunktet og indeksstraffens længde, er ligheden mindre. Forskellene mellem

grupperne – særligt antallet af tidligere domme, arten af kriminalitet og alderen på indekstidspunk-

tet – kan være en medvirkende årsag til, at personerne er blevet idømt forskellige straf, hvorfor det

er nødvendigt at kunne kontrollere for disse forskelle i de statistiske analyser.

5. DESKRIPTIVE RESULTATER

Her skal ses på de deskriptive resultater med hensyn til recidiv og forskelle i tendensen til at idøm-

me samfundstjeneste imellem retter i de forskellige landsdele. Resultaterne er deskriptive, da der i

analyserne ikke inddrages andre forhold end straffens art.

5.1. Recidiv

Tabel 5.1 viser det generelle tilbagefald til ny kriminalitet i den toårige observationsperiode. Det vil

sige andel af personerne, der er idømt henholdsvis samfundstjeneste og ubetinget fængsel, der i lø-

bet af den toårige observationsperiode begår ny kriminalitet, der fører til en fældende afgørelse.

Tabel 5.1. Tilbagefald til kriminalitet i den toårige observationsperiode fordelt efter straftype.

Samfundstjeneste

Ubetinget fængsel

Intet tilbagefald til kriminalitet

Tilbagefald til kriminalitet

I alt (procent)

I alt (N)

P=0,010

57 %

43 %

100 %

619

49 %

51 %

100 %

336

Det fremgår af tabellen, at personerne i eksperimentalgruppen i færre tilfælde har begået ny krimi-

nalitet end personerne i kontrolgruppen. Lidt over halvdelen af personerne med en ubetinget fæng-

selsstraf har begået ny kriminalitet, mens det drejer sig om 43 pct. af dem, der er idømt samfunds-

tjeneste. Der er tale om en statistisk signifikant forskel.

Standardafvigelsen for personerne i eksperimentalgruppen er 12,7, hvor den for kontrolgruppen er 35,9.

Hvis der udelukkende fokuseres på tilbagefald til ny kriminalitet, som medfører en betinget eller

ubetinget frihedsstraf, er forskellen mellem de to grupper en smule mindre, men tendensen er fortsat

den samme, og forskellen fortsat statistisk signifikant, jf. tabel 5.2. 89 pct. af dem med en sam-

fundstjenestedom mod 83 pct. af dem med en ubetinget fængselsstraf har ikke begået ny kriminali-

tet, der har været så alvorlig, at det har ført til en frihedsstraf. Også denne forskel er statistisk signi-

fikant.

Tabel 5.2. Tilbagefald til kriminalitet med frihedsstraf i den toårige observationsperiode fordelt efter straftype.

Samfundstjeneste

Ubetinget fængsel

Ingen frihedsstraf

En eller flere frihedsstraffe

I alt (procent)

I alt (N)

P= 0,007

89 %

11 %

100 %

619

83 %

17 %

100 %

336

Tendensen er den samme, men forskellen er ikke signifikant, hvis man udelukkende ser på ny kri-

minalitet, der fører til en bødestaf. Af tabel 5.3 fremgår det, at andelene er henholdsvis 66 pct. og 60

pct.

Tabel 5.3. Tilbagefald til kriminalitet med bødestraf i den toårige observationsperiode fordelt efter straftype.

Samfundstjeneste

Ubetinget fængsel

Ingen bøde

En eller flere bøde

I alt (procent)

I alt (N)

P= 0,061

66 %

34 %

100 %

619

60 %

40 %

100 %

336

Som vist ovenfor, er der en større tilbøjelighed til at idømme en ubetinget straf frem for en betinget

dom med vilkår om samfundstjeneste, når tiltalen vedrører kriminalitet inden for varsomhedsområ-

det. Det er da også i overensstemmelse med forskrifterne. Spørgsmålet er, om der ud fra en krimi-

nalpræventiv synsvinkel er en særlig grund til denne varsomhed – altså om tilbagefaldet til ny kri-

minalitet er særlig stort efter en dom til samfundstjeneste for den del, hvis kriminalitet angår var-

somhedsområdet.

Det er illustreret i tabel 5.4, der viser, at mens tilbagefaldsfrekvensen for dem, der er idømt en ube-

tinget fængselsstraf for kriminalitet inden for varsomhedsområdet, svarer til den, der er set for samt-

lige dømte, jf. tabel 5.1, så er tilbagefaldsfrekvensen lavere for den del af populationen, der er idømt

samfundstjeneste, nemlig 39 mod 43 pct. Ud fra en kriminalpræventiv synsvinkel er der således

ikke umiddelbart noget, der tyder på, at man bør være særlig forsigtig med at anvende samfundstje-

neste over for personer, der er dømt for vold, røveri, narkotikakriminalitet eller sædelighedsforbry-

delser.

Tabel 5.4. Tilbagefald til kriminalitet i den toårige observationsperiode for personer, hvis indeksdom er inden

for varsomhedsområdet, fordelt efter straftype.

Samfundstjeneste

Ubetinget fængsel

Intet tilbagefald til ny kriminalitet

Tilbagefald til ny kriminalitet

I alt (procent)

I alt (N)

P=0,006

61 %

39 %

100 %

284

49 %

51 %

100 %

241

Effekten af en sanktion kan også belyses gennem recidivfrekvensen, dvs. antallet af nye lovbrud

fordelt i observationsperioden. Figur 5.1 viser forskellen mellem de to grupper.

Figur 5.1. Antallet af forhold for recidivister (N=435).

P=0,239

Figuren viser, at en stor del af samtlige recidivister alene er dømt for én ny lovovertrædelse, idet det

drejer sig om henholdsvis 45 og 44 pct. for eksperimentalgruppen og kontrolgruppen. I gennemsnit

har recidivisterne med en samfundstjenestedom begået 3,3 nye lovbrud mod 3,7 for recidivisterne

med en ubetinget fængselsstraf. Denne forskel er ikke statistisk signifikant ifølge en Z-test.

5.2. Tendens til idømmelse af samfundstjeneste

En opgørelse over andelen af domme til henholdsvis samfundstjeneste og ubetinget frihedsstraf ved

retterne i de forskellige landsdele viser, at tendensen til at idømme samfundstjeneste i tilfælde af, at

personen er fundet egnet hertil, ikke er helt ensartet, jf. tabel 5.5.

Det er således ved retterne i Jylland, den største andel idømmes samfundstjeneste, nemlig 70 pct.,

mens denne andel er lidt mindre i de øvrige landsdele – med henholdsvis 63 pct. i Storkøbenhavn

og 59 pct. i det øvrige Sjælland og øerne. Denne forskel kan i princippet bero på, at sagerne ved

disse retter varierer. Derfor skal der i næste kapitel gennemføres en analyse, hvor der tages højde

for de mulige forskelle, der kan påvirke dette resultat.

Tabel 5.5. Antal domme for personer, der er fundet egnede til samfundstjeneste, fordelt efter landsdele og

straftype.

Samfundstjeneste Ubetinget fængsel

I alt (procent)

I alt (N)

100 %

Storkøbenhavn

63 %

37 %

317

100 %

Sjælland og øerne

59 %

41 %

244

100 %

Jylland

70 %

30 %

394

100 %

I alt (N)

619

336

955

P=0,021

6. REGRESSIONSANALYSER

For med sikkerhed at kunne sige, om de forskelle, der er påvist ovenfor i kapitel 5, er reelle forskel-

le, er det nødvendigt at gennemføre mere avancerede statistiske analyser, hvor alle øvrige variabler

holdes konstant, når betydningen af den enkelte måles og analyseres. Dermed sikrer man sig, at det

ikke er påvirkningen fra andre variabler, der fremkalder en tilsyneladende sammenhæng.

I undersøgelsen benyttes en binær logistisk regressionsanalyse for at belyse sammenhængen. Ana-

lysen er binær, fordi det fænomen, man søger at forklare, alene kan have udfaldsrummet: recidiv

eller ikke recidiv.

En logistisk regressionsanalyse foregår blandt andet ved modelsøgning. Modelsøgningerne er sket

ved at inkludere alle de tilgængelige og teoretisk relevante variabler i det, der kaldes startmodellen.

Hermed menes alle de variabler, der kan tænkes at være relateret til recidivrisikoen. Herefter er den

mest insignifikante variabel for hver regression blevet fjernet ved en såkaldt baglæns modelsøgning.

Man fortsætter på denne måde med at fjerne variabler fra modellen, indtil samtlige tilbageværende

variabler har en p-værdi på 0,05, hvilket indikerer, at variablen er statistisk signifikant relateret til

risikoen for recidiv. Den eneste undtagelse er den teoretisk interessante variabel, der i dette tilfælde

er ubetinget fængsel i forhold til samfundstjeneste, og som uanset dens p-værdi beholdes. Model-

søgningen fortsættes ved en forlæns modelsøgning, hvor man forsøgsvis inkluderer de tidligere

ekskluderede variabler én ad gangen for at se, om de fejlagtigt er blevet ekskluderet. I modelsøg-

ningerne har det dog ikke været tilfældet. Den resulterende model kaldes en ’slutmodel’ eller en

’endelig model’. De endelige modellers startmodeller fremgår af bilagene.

Til at afgøre, om en variabel skal inkluderes i modellen eller ej, beregnes som nævnt variablens

signifikansniveau. Variablernes signifikansniveau er udregnet ved hjælp af en såkaldt Wald-

signifikanstest. Det skal tilføjes, at en kontrol af slutmodellerne ved en Likelihood ratio-test og en

Hosmer & Lemeshow-test ikke giver anledning til bekymring.

Når det drejer sig om, hvorvidt sammenhængen er positiv eller negativ, anvendes variablernes odds

ratio-værdi i modellerne. Hvis odds ratio-værdien er lig 1, så hverken øges eller mindskes sandsyn-

ligheden for recidiv. Hvis den derimod er over 1, er der tale om en øget sandsynlighed for recidiv.

Hvis den er under 1, er det udtryk for, at den pågældende sammenhæng er forbundet med en mind-

sket sandsynlighed.

En del af variablerne i modellerne betegnes som ’nominale’ til forskel fra at være eksempelvis ska-

la-variabler. En nominal variabel har to eller flere kategorier. Variablen køn har som bekendt to

mulige kategorier, som det ikke er muligt at rangordne, hvilket for eksempel ville være tilfældet

med en skala-variabel over alder, der går fra 0 år og frem. Det har den konsekvens, at alle den no-

minale variabels kategorier på nær én beregnes i forhold til en referencekategori, der er den reste-

rende kategori. Det har ingen betydning for p-værdien, hvilken kategori der vælges som reference-

kategori, men det har betydning for odds ratio værdien. Et eksempel kunne være den tidligere

nævnte variabel, hvor dens referencekategori er ’Mand’. Kategorien ’Kvinde’ sættes altså i forhold

til referencekategorien i udregningen af odds ratio-værdien. Odds ratio-værdien for variablens kate-

gorier skal således fortolkes i forhold til, hvad referencekategorien dækker over. Desuden er refe-

rencekategorien per definition associeret med odds ratio-værdien 1, så det interessante er, hvilken

odds ratio-værdi de øvrige kategorier er forbundet med.

6.1. Den generelle effekt af straffens art

Den første model angår den generelle effekt af straffens art, hvilket er målt ved tilbagefald til en

hvilken som helst form for fældende afgørelse i observationsperioden. Slutmodellen er vist i tabel

6.1, mens startmodellen, og de variabler den inkluderer, fremgår af bilagstabel 8.1. Modellen er

baseret på oplysninger om de 955 personer, der er redegjort for i det tidligere.

Tabel 6.1 viser de fem variabler i slutmodellen og dens konstant. Tabellen over modellen består af

fem kolonner. Første kolonne viser variablens navn. Anden kolonne viser variablens Beta-værdi,

som er et udtryk for styrken på den pågældende variabels kategoris relation til eller betydning for

recidiv. Hvis beta-værdien er under nul er sammenhængen negativ, hvis den er over nul er sam-

menhængen positiv. Jo højere numerisk værdi, desto kraftigere sammenhæng. Tredje kolonne viser

det føromtalte signifikansniveau. Den fjerde kolonne udtrykker ligesom den anden kolonne, hvor

meget den pågældende variabels kategori er associeret med recidiv frem for ikke-recidiv. Den værdi

er beregnet i form af den førnævnte odds ratio. Hvis beta-værdien er over nul vil odds ratio værdien

være over én. Hvis beta-værdien er under nul, vil odds ratio værdien være under én. Kolonne fem

og seks i tabellen skal aflæses sammen. Intervallet mellem de to værdier udtrykker usikkerheden i

beregningen af odds ratio værdien. Jo større interval, jo højere usikkerhed. Typisk er p-værdien i

kolonne to høj, altså langt fra de 5 pct., hvis intervallet er meget bredt.

Odds ratio-værdien er for mange intuitiv lettere at forstå, hvorfor der i denne rapport henvises til

denne frem for beta-værdien. Beta-værdien er dog også taget med som et supplement.

Konstanten er i denne sammenhæng uinteressant, da den per definition er ens for både personerne

med samfundstjeneste og ubetinget fængsel. Samtlige variabler med undtagelse af variablen ’Ube-

tinget fængsel ift. samfundstjeneste’ er statistisk signifikante. De øvrige variable er med i modellen

for at isolere betydningen af associationen mellem ’Ubetinget fængsel ift. samfundstjeneste’ og

recidiv i den toårige observationsperiode. Af den grund kaldes sådanne variabler for ’kontrolvariab-

ler’.

Tabel 6.1. Tilbagefald til kriminalitet generelt (N=955).

Ubetinget fængsel ift.

samfundstjeneste

Kvinder ift. mænd

Personens alder på

indekstidspunktet

Antal tidligere forhold

Andre lovovertrædelser

ift. vold, røveri, formue-

forbrydelser mv.

Konstant

0,239

-0,609

-0,046

0,173

-0,398

0,748

Signifikansniveau

0,112

0,020

0,000

0,029

0,001

Exp(B)

1,270

0,544

0,955

1,189

0,672

2,113

95 pct. konfidensinterval for

Exp(B)

Nedre

Øvre

0,946

0,326

0,941

1,137

0,470

1,706

0,909

0,968

1,243

0,961

De øvrige variable har altså betydning for den forskel i recidivprocenten. At de to variabler, ’Antal

tidligere forhold’ og ’Personens alder på indekstidspunktet’, er særligt signifikante er ikke uventet,

da det er almen kriminologisk viden, at især en persons kriminelle belastning og alder er forbundet

med recidivrisikoen. Og denne undersøgelse viser, at jo flere tidligere forhold en person er registre-

ret for, desto højere er sandsynligheden for, at vedkommende begår ny kriminalitet, ligesom den

viser, at en persons recidivrisiko falder med stigende alder. Derudover viser modellen, at kvinder

har en lavere sandsynlighed for at recidivere end mænd, og at personer, hvis indeksgerning er en

anden lovovertrædelse end formueforbrydelse og personfarlig kriminalitet har en lavere sandsynlig-

hed for at falde tilbage til ny kriminalitet.

Ifølge modellen er der derimod ingen statistisk signifikant forskel med hensyn til risikoen for reci-

div i forhold til, om personen er idømt samfundstjeneste eller en ubetinget fængselsstraf. Der er nok

tale om en tendens, idet sandsynligheden for, at samfundstjeneste medfører mindre recidiv, er på

Med hensyn til kontrol af modellen viser en Likelihood ratio-test, at slutmodellens forklaringskraft ikke er forringet i

forhold til startmodellens. En Hosmer og Lemeshow-test viser, at der ikke uoverensstemmelse mellem de observerede

og forventede værdier. Desuden er modellen kontrolleret for multikollinaritet. Cox og Snell R

-værdien er 0,141, og

Nagelkerke R

-værdien er 0,189. Modellen er i stand til korrekt at forudsige 67 pct. af observationerne.

88,8 pct. Men ved brug af den alment acceptere signifikansgrænse på 95 pct. kan der altså ikke med

sikkerhed konkluderes, at samfundstjeneste medfører en mindre risiko for tilbagefald til ny krimina-

litet, end en ubetinget dom gør.

Det skal fremhæves, at en tilsvarende analyse er gennemført vedrørende mulig forskel mellem de to

sanktionstyper med hensyn til recidivets grovhed. Sidstnævnte er målt ved, om personen falder til-

bage til ny kriminalitet, der er så grov eller alvorlig, at vedkommende idømmes en frihedsstraf. Hel-

ler ikke denne analyse påviser dog nogen signifikant forskel mellem de to sanktioner.

6.2. Effekten af straffens art inden for varsomhedsområdet

Som vist ovenfor, er der en ganske stor forskel i recidivfrekvensen mellem dømte til samfundstjene-

ste og til ubetinget frihedsstraf for den del af populationen, hvis kriminalitet angår varsomhedsom-

rådet. Det er derfor også værd at undersøge, hvorvidt denne forskel kan antages at være reel, når der

kontrolleres for de øvrige forhold, der kunne tænkes at influerer på dette resultat.

Resultatet af en sådan analyse fremgår af tabel 6.2, mens startmodellen ses af bilagstabel 8.2. Tabel-

len viser, at tre forhold er relateret til recidivrisikoen for personer, hvis kriminalitet angår varsom-

hedsområdet, og én af disse variabler er straffens art.

Tabel 6.2. Tilbagefald til ny kriminalitet for personer, hvis indeksdom er inden for varsomhedsområdet

(N=525).

95 pct. konfidensinterval for

Signifikans-

Exp(B)

niveau

Nedre

Øvre

Ubetinget fængsel ift.

samfundstjeneste

Personens alder ved

kriminel debut

Antal tidligere forhold

Konstant

0,449

-0,065

0,203

0,922

0,022

0,000

0,002

1,567

0,937

1,225

2,515

1,066

0,919

1,142

2,302

0,957

1,313

Ligesom den forrige model viser også denne, at antallet af tidligere forhold er signifikant og altså

har betydning for recidivrisikoen på samme måde, som nævnt ovenfor. Frem for personens alder på

indekstidspunktet er det personens alder ved kriminel debut, der er signifikant i denne model .

Variablen ’Ubetinget fængsel ift. samfundstjeneste’ har i modellen en positiv association med vari-

ablen ’Recidiv ift. ikke-recidiv’. Det skal forstås således, at personer, hvis indeksdom er inden for

Modelkontrol i form af en Likelihood ratio-test og en Hosmer og Lemeshow-test viser henholdsvis, at slutmodellens

forklaringskraft ikke er forringet i forhold til startmodellens, og at der ikke er uoverensstemmelse mellem de observere-

de og forventede værdier. Modellen er derudover kontrolleret for multikollinaritet. Cox og Snell R

-værdien er 0,154,

og Nagelkerke R

-værdien er 0,206. 67 pct. af observationerne forudsiges korrekt af modellen.

varsomhedsområdet, har en højere sandsynlighed for at recidivere, hvis de er blevet idømt en ube-

tinget fængselsstraf frem for i samfundstjeneste. Signifikansniveauet angiver, at sandsynligheden

for, at denne sammenhæng er reel og ikke et udslag af tilfældigheder, er på 97,8 pct., altså noget

under grænsen på 95 pct.

Det er videre undersøgt, om straffens art også er relateret til recidivets grovhed. Det er gjort ved

alene at se på den del af recidivkriminaliteten, der fører til en frihedsstraf. Der viser sig dog ikke at

være en signifikant forskel mellem dem, der er idømt ubetinget fængsel, i forhold til dem, der er

idømt i samfundstjeneste.

Som forventet på baggrund af resultaterne i den første model, er der i øvrigt heller ikke en signifi-

kant sammenhæng mellem straffens art og recidiv for den del af de dømte, hvis indeksgerning er

uden for

varsomhedsområdet.

6.3. Mulige geografiske forskelle i domspraksis

Undersøgelsens tredje model gælder ikke recidiv, men mulige geografiske forskelle med hensyn til

at anvende samfundstjeneste frem for ubetinget dom i de tilfælde, hvor personen er fundet egnet til

samfundstjeneste.

Tabel 6.3. Fastsættelse af straftype (N=955).

Resten af landet ift. Jylland

Varsomhedsområdet ift.

øvrig kriminalitet

Personer uden for ar-

bejdsmarkedet ift. beskæf-

tigede og arbejdsløse

Antal tidligere forhold

Indeksstraffens længde

Konstant

0,367

1,347

-0,741

0,094

0,023

-2,121

Signifi-

kansniveau

0,016

0,000

Exp(B)

1,444

3,846

0,477

1,099

1,023

0,120

95 pct. konfidensinterval for

Exp(B)

Nedre

Øvre

1,07

2,806

0,332

1,059

1,014

1,949

5,27

0,685

1,141

1,032

I slutmodellen indgår fem variabler, der alle er signifikante, jf. tabel 6.3. Modellen viser, at der er

større sandsynlighed for, at personen idømmes en ubetinget dom frem for samfundstjeneste, hvis

indeksgerningen er inden for varsomhedsområdet, hvis personen er arbejdsløs eller i beskæftigelse

frem for uden for arbejdsmarkedet, hvis antallet af tidligere forhold er stort, og hvis længden af den

Hvad angår modelkontrol viser en Likelihood ratio-test, at slutmodellens forklaringskraft ikke er forringet i forhold til

startmodellens. Desuden viser en Hosmer og Lemeshow-test, at der ikke er uoverensstemmelse mellem de observerede

og forventede værdier. Desuden er modellen kontrolleret for multikollinaritet. Cox og Snell R

-værdien er 0,153, og

Nagelkerke R

-værdien er 0,211. Modellen er i stand til at forudsige 72 pct. af observationerne korrekt. Af bilagstabel

8.3 fremgår modelsøgningens startmodel.

Variablen ’Indeksstraffens længde’ er en opgørelse af straffens længde, uanset om den er betinget eller ubetinget.

straf, der udmåles, er lang.

Jo længere straf, desto større er sandsynligheden for at blive idømt en

ubetinget dom frem for samfundstjeneste.

Kriminalitetens art og grovhed samt den kriminelle belastning er forhold, man forventer vil influere

på domstolenes valg, jf. også den tidligere forløbsundersøgelse. Modellen viser imidlertid også, at

geografien spiller ind. At variablen ’Resten af landet ift. Jylland’ er signifikant betyder, at der i Jyl-

land i forhold til resten af landet er en mindre sandsynlighed for, at en person, der er fundet egnet til

samfundstjeneste, i stedet idømmes en ubetinget fængselsstraf. Dette resultat bekræfter det indtryk,

der blev givet i den deskriptive del ovenfor.

7. SAMMENFATNING

Ligesom det var tilfældet i den omtalte ph.d.-afhandling fra 2007, tyder også denne rapport på, at

personer har den samme eller en mindre sandsynlighed for at begå ny kriminalitet, hvis de idømmes

samfundstjeneste i stedet for en ubetinget dom. Tilsvarende er vist i internationale studier.

De konklusioner, der kan drages på baggrund af nærværende undersøgelse, begrænser sig af tekni-

ske grunde til at angå lovovertrædere, der er dømt for andet end færdselslovsovertrædelser. Endvi-

dere begrænser de sig til at angå den del af disse lovovertrædere, der via en personundersøgelse er

fundet egnet til samfundstjeneste. Det er altså ikke muligt at sige noget om effekten af samfundstje-

neste i forhold til ubetinget dom for de lovovertrædere, der med dagens praksis vedrørende anmod-

ninger om en personundersøgelse overhovedet ikke er mulige kandidater til en dom til samfundstje-

neste.

En af de konklusioner, der på denne baggrund kan drages, er, at der for den samlede undersøgelses-

population ikke er en signifikant mindre sandsynlighed for tilbagefald til ny kriminalitet efter

idømmelse af samfundstjeneste, end der er efter afsoning af en ubetinget fængselsstraf. Der er nok

tale om en tendens i retning af mindre recidiv efter samfundstjeneste, men altså ikke en statistisk

signifikant forskel.

På baggrund af en anden analyse med alene den del af undersøgelsespopulationen, der er dømt for

lovbrud inden for varsomhedsområdet (røveri, vold, narkotikaforbrydelser og seksualforbrydelser),

kan der derimod konkluderes, at der er signifikant mindre risiko for tilbagefald til ny kriminalitet

efter en dom til samfundstjeneste end efter en ubetinget frihedsstraf.

Umiddelbart forekommer det uforståeligt, at personer på arbejdsmarkedet har større sandsynlighed for at få en ube-

tinget dom i forhold til personer uden for arbejdsmarkedet. Det nævnt tidligere, skal det måske forklares med, at der kan

være relativt mange uddannelsessøgende blandt de, der idømmes samfundstjeneste.

Clausen, 2007, op.cit., s. 57 ff.

Hvorfor sidstnævnte konklusion ikke med sikkerhed kan drages for samtlige lovovertrædere i un-

dersøgelsen, kan der alene gættes på. En mulig forklaring er, at der kan være større forsigtighed

med at anmode om en egnethedsvurdering for personer inden for varsomhedsområdet, hvilket kan

forventes at ville indebære, at de relativt få af dem inden for varsomhedsområdet, der får foretaget

en egnethedsvurdering, vil være mindre kriminelt og socialt belastede end de øvrige lovovertrædere,

der får foretaget en egnethedsvurdering. Det er videre muligt, at det i særlig grad er de mindre kri-

minelt og socialt belastede lovovertrædere, der vil profitere af at undgå en fængselsstraf.

Undersøgelsen belyser også, om der er geografiske forskelle i tendensen til at idømme samfundstje-

neste frem for en ubetinget dom, hvis personen er fundet egnet til samfundstjeneste. Det viser sig at

være tilfældet, idet retterne i Jylland i disse tilfælde hyppigere end retterne i resten af landet idøm-

mer samfundstjeneste frem for en ubetinget dom.

Heller ikke dette resultat foreligger der en åbenlys forklaring på, men en hypotese kunne være, at

der i Jylland i forhold til det øvrige land er en større tilbageholdenhed med at anmode om egnet-

hedsvurderinger og/eller med at erklære de personer, der får lavet en egnethedsvurdering, egnede.

Hvis det er tilfældet, kan det betyde, at retterne i Jylland i højere grad end de øvrige retter får sager,

hvor lovovertrædere ikke bare er ’egnede’, men overordentligt velegnede til at få samfundstjeneste.

8. BILAG

Tabel 8.1. Startmodellen for analysen af tilbagefald til kriminalitet generelt (N=955).

Ubetinget fængsel ift. samfundstjeneste

Kvinder ift. mænd

Alkoholikere ift. ikke-alkoholikere

Stofmisbrugere ift. ikke-stofmisbrugere

Personens alder ved kriminel debut

Personens alder på indekstidspunktet

Arbejdsløse ift. personer uden for ar-

bejdsmarkedet og beskæftigede

Personer uden for arbejdsmarkedet ift.

beskæftigede og arbejdsløse

Antal tidligere forhold

Sædelighedsforbrydelser eller anden

personfarlig ift. anden kriminalitet

Narkotikaforbrydelser og andre sær-

lovsovertrædelser ift. anden kriminalitet

Formueforbrydelser ift. anden kriminali-

tet

Indeksstraffens længde i uger

Konstant

0,279

-0,632

0,378

0,352

-0,012

-0,041

0,194

-0,16

0,148

0,308

-0,303

0,203

-0,003

0,812

Signifikansniveau

0,091

0,019

0,134

0,188

0,452

0,005

0,294

0,376

0,000

0,336

0,133

0,263

0,366

0,003

Exp(B)

1,322

0,531

1,459

1,422

0,988

0,96

1,214

0,852

1,159

1,361

0,738

1,225

0,997

2,253

95 pct. konfidensin-

terval for Exp(B)

Nedre

Øvre

0,957

0,314

0,89

0,842

0,956

0,933

0,845

0,598

1,096

0,727

0,497

0,858

0,991

1,827

0,899

2,392

2,402

1,02

0,988

1,745

1,214

1,227

2,547

1,097

1,749

1,003

Tabel 8.2. Startmodellen for analysen af tilbagefald til kriminalitet for personer, hvis indeksdom er inden for

varsomhedsområdet (N=525).

95 pct. konfidensinter-

Signifi-

val for Exp(B)

Exp(B)

kansniveau

Nedre

Øvre

Ubetinget fængsel ift. samfundstjeneste

Kvinder ift. mænd

Alkoholikere ift. ikke-alkoholikere

Stofmisbrugere ift. ikke-stofmisbrugere

Personens alder ved kriminel debut

Personens alder på indekstidspunktet

Arbejdsløse ift. personer uden for ar-

bejdsmarkedet og beskæftigede

Personer uden for arbejdsmarkedet ift.

beskæftigede og arbejdsløse

Antal tidligere forhold

Indeksstraffens længde i uger

Konstant

0,531

-0,144

0,056

0,273

-0,031

-0,04

0,327

0,109

0,159

-0,004

0,997

0,012

0,722

0,86

0,497

0,195

0,049

0,239

0,642

0,000

0,217

0,008

1,7

0,866

1,058

1,313

0,97

0,96

1,386

1,115

1,172

0,996

2,709

1,126

0,392

0,565

0,598

0,926

0,922

0,805

0,705

1,078

0,988

2,567

1,913

1,979

2,883

1,016

2,387

1,763

1,274

1,003

Tabel 8.3. Startmodellen for analysen af fastsættelse af straftype (N=955).

Resten af landet ift. Sjælland og

øerne

Resten af landet ift. Jylland

Varsomhedsområdet ift. det traditi-

onelle anvendelsesområde

Alkoholikere ift. ikke-alkoholikere

Stofmisbrugere ift. ikke-

stofmisbrugere

Arbejdsløse ift. personer uden for

arbejdsmarkedet og beskæftigede

Personer uden for arbejdsmarkedet

ift. beskæftigede og arbejdsløse

Personens alder ved kriminel debut

Personens alder på indekstidspunk-

tet

Antal tidligere forhold

Indeksstraffens længde i uger

Kvinder ift. mænd

Konstant

Signifikans-

niveau

0,212

0,216

0,000

0,201

0,244

0,249

0,001

0,855

0,617

0,000

0,165

0,000

Exp(B)

95 pct. konfidensinterval

for Exp(B)

Nedre

Øvre

0,516

0,876

2,815

0,837

0,38

0,845

0,318

0,966

0,978

1,043

1,014

0,372

1,158

1,8

5,576

2,336

1,28

1,913

0,73

1,03

1,037

1,16

1,033

1,184

-0,257

0,228

1,377

0,335

-0,361

0,24

-0,731

-0,003

0,007

0,095

0,023

-0,41

-2,107

0,773

1,255

3,962

1,398

0,697

1,271

0,481

0,997

1,007

1,1

1,023

0,664

0,122