REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 749: Spm. om besparelse på sagsbehandling mv. ved ikke at tillade, at Højesteret indhenter rådgivende udtalelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Lovafdelingen

Dato:

Kontor:

10. august 2016

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: TNI

Sagsnr.: 2016-0030-4667

Dok.:

2018287

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 749 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. juni 2016.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Søren Pind

Caroline Østergaard Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 749: Spm. om besparelse på sagsbehandling mv. ved ikke at tillade, at Højesteret indhenter rådgivende udtalelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 749 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren oplyse, om det har været overvejet, om den be-

sparelse på sagsbehandling mv., man evt. opnår ved ikke at til-

lade, at Højesteret indhenter rådgivende udtalelser fra Den Eu-

ropæiske Menneskerettighedsdomstol, er større eller mindre

end den besparelse, man evt. kunne opnå i form af ikke-

gennemførte sagsanlæg mod Danmark ved Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol, hvis Danmark tiltrådte protokol

nr. 16 til den Europæiske Menneskerettighedskonvention?”

Svar:

Justitsministeriet har den 15. juni 2016 oversendt en notits om regerin-

gens holdning til dansk tiltræden af protokol nr. 16 til Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention.

Som det fremgår af notitsen, har Justitsministeriet til brug for regeringens

overvejelser om, hvorvidt Danmark skulle tiltræde protokol nr. 16, sendt

protokollen i høring hos en række myndigheder og organisationer mv.

Som anført i notitsen, finder regeringen ikke, at Danmark bør tiltræde pro-

tokol nr. 16 og har i den forbindelse navnlig lagt vægt på bemærkningerne

fra Højesteret, da den mulighed for at anmode Den Europæiske Menneske-

rettighedsdomstol om rådgivende (vejledende) udtalelser, som protokollen

indebærer, retter sig mod statens øverste domstole.

Højesteret har i sine bemærkninger udtalt følgende:

”Danske domstole har ikke hidtil savnet en mulighed for at stille

spørgsmål til Menneskerettighedsdomstolen, og en sådan adgang må

forventes kun at blive benyttet i få tilfælde. En eventuel ratifikation

må ikke desto mindre antages at ville påføre domstolene en vis res-

sourcemæssig merbelastning, fordi ordningen formentlig vil føre til,

at en part i en del sager vil fremsætte anmodning om, at der stilles

spørgsmål til Menneskerettighedsdomstolen. Ordningen må også an-

tages at ville medføre en vis forlængelse af sagsbehandlingstiden i de

sager, hvor der opstår spørgsmål om at anmode Menneskerettigheds-

domstolen om en vejledende udtalelse – særligt, hvis der stilles

spørgsmål til Menneskerettighedsdomstolen, må sagsbehandlingsti-

den forventes betydeligt forlænget.”

Justitsministeriet har ikke grundlag for at antage, at der kan opnås nogen

ressourcemæssig besparelse, hvis Danmark tiltræder protokol nr. 16.

Justitsministeriet skal i den forbindelse bl.a. henvise til, at Danmark i for-

vejen har meget få sager ved Menneskerettighedsdomstolen, idet det kun

er en ganske lille del af de sager mod Danmark, der indgives til Domsto-

len, som sendes videre til den danske regering med anmodning om såkald-

te retlige bemærkninger (og dermed optages til egentlig behandling ved

Domstolen). Langt størstedelen af de sager, der indgives mod Danmark,

afvises således af Domstolen.

Som det fremgår af notitsen, vil en vejledende udtalelse ifølge protokol-

lens artikel 5 derudover ikke være bindende. Hvis Danmark tiltrådte pro-

tokollen, vil en person derfor stadig kunne gøre brug af sin ret til at klage

til Menneskerettighedsdomstolen, selvom Menneskerettighedsdomstolen i

forbindelse med den nationale retssag har afgivet en vejledende udtalelse

om det spørgsmål, som klagen udspringer af.

Som det anføres i Højesterets høringssvar, må en tiltræden af protokol nr.

16 derimod antages at ville påføre domstolene en vis ressourcemæssig

merbelastning, fordi ordningen formentlig vil føre til, at en part i en del

sager vil fremsætte anmodning om, at der stilles spørgsmål til Menneske-

rettighedsdomstolen.

Det kan i den forbindelse tilføjes, at en lang række personer hvert år klager

over Danmark til Menneskerettighedsdomstolen, men som anført bliver

langt hovedparten af klagesagerne mod Danmark afvist af Domstolen.

Hvis Danmark tiltræder protokol nr. 16, må det således antages, at en del

af de personer, som får afvist deres sag af Menneskerettighedsdomstolen,

allerede mens sagen behandles i Danmark, vil forsøge at få Menneskeret-

tighedsdomstolen inddraget i sagen ved at fremsætte anmodning om ind-

hentelse af en vejledende udtalelse, hvorefter de danske domstole – i mod-

sætning til i dag – skal bruge unødvendige ressourcer på at tage stilling til

og træffe beslutning om afvisning af anmodningen.

Det bemærkes i øvrigt, at den danske stats ressourceforbrug i forbindelse

med en eventuel forelæggelse for Menneskerettighedsdomstolen efter pro-

tokol nr. 16 i vidt omfang må antages at svare til ressourceforbruget ved

behandlingen af sagen, hvis denne efter de danske domstoles afgørelse

indbringes for Menneskerettighedsdomstolen. En nærmere vurdering af

ressourceforbruget i forbindelse med forelæggelsessager vil dog afhænge

af den praksis for behandlingen af disse sager, som Menneskerettigheds-

domstolen måtte anlægge, hvis protokollen træder i kraft.