REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 738: MFU spm. om at redegøre for reglerne i de situationer, hvor polititjenestemænd bliver undersøgt af Den Uafhængige Politianklagemyndighed, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Indfødsretsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

17. august 2016

Politikontoret

Anne Vibe Bengtsen

2016-0030-4654

2004307

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 738 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. juni 2016.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Merete Dea Larsen (DF).

Søren Pind

Anders Sparholt Jørgensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 738: MFU spm. om at redegøre for reglerne i de situationer, hvor polititjenestemænd bliver undersøgt af Den Uafhængige Politianklagemyndighed, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 738 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for reglerne i de situationer, hvor po-

lititjenestemænd bliver undersøgt af Den Uafhængige Politian-

klagemyndighed, f.eks. efter at de har afgivet skud eller kørt

galt i deres tjenestebiler, herunder om ministeren finder disse

regler fornuftige?”

Svar:

Reglerne om politiklageordningen er fastsat ved lov nr. 404 af 21. april

2010 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ny Politikla-

geordning mv.), der trådte i kraft den 1. januar 2012.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed (herefter Politiklagemyndigheden)

undersøger og træffer afgørelser i sager om politipersonalets adfærd i tje-

nesten (adfærdsklager) og efterforsker strafbare forhold begået af politi-

personale i tjenesten.

Politiklagemyndigheden indleder undersøgelse af politipersonalets adfærd

på baggrund af en klage eller på eget initiativ.

Efterforskning af et strafbart forhold begået af politipersonale i tjenesten

indledes af Politiklagemyndigheden efter anmeldelse eller af egen drift.

Efterforskning iværksættes, når der er rimelig formodning om, at politiper-

sonale i tjeneste har begået et strafbart forhold, som forfølges af det offent-

lige. Politiklagemyndigheden efterforsker dog ikke overtrædelse af færd-

selslovens hastighedsbestemmelser, der er begået af politipersonale, hvor

den pågældende erkender sin skyld, og overtrædelsen ikke skønnes at ville

medfører anden sanktion end bøde eller betinget frakendelse af førerretten,

og overtrædelsen ikke involverer tredjemand.

Politiklagemyndigheden er endvidere forpligtet til at iværksætte efter-

forskning, når en person er afgået ved døden eller er kommet alvorlig til

skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i po-

litiets varetægt. Det er i forarbejderne til lov nr. 404 af 21. april 2010 for-

udsat, at alle sager, hvor en person er blevet ramt af skud af politiet, efter-

forskes af Politiklagemyndigheden, uanset om personen er kommet alvor-

ligt til skade.

Politiklagemyndigheden undersøger og efterforsker sagerne og kan anmo-

de Rigspolitiet om at bistå i det omfang, det er nødvendigt. I forbindelse

med efterforskning af et strafbart forhold udøver Politiklagemyndigheden

de beføjelser, som ellers tilkommer politiet. Det betyder bl.a., at Politikla-

gemyndigheden kan foretage straffeprocessuelle indgreb, som normalt er

omfattet af politiets kompetence (f.eks. anholdelse), og fremsætte begæ-

ring til retten om de indgreb, som kræver retskendelse (f.eks. indgreb i

meddelelseshemmeligheden og ransagning).

I sager om politipersonalets adfærd i tjenesten træffer Politiklagemyndig-

heden afgørelse, når undersøgelsen af en adfærdsklage er tilendebragt. Po-

litiklagemyndighedens afgørelse kan indeholde kritik af en indklaget poli-

timand. I givet fald sender Politiklagemyndigheden sin afgørelse til ansæt-

telsesmyndigheden – normalt Rigspolitiet – som herefter tager stilling til

eventuelle disciplinære følger. Politiklagemyndigheden kan ikke komme

med en indstilling af disciplinær karakter.

I sager om strafbare forhold begået af politipersonalet i tjenesten er det an-

klagemyndigheden, der har kompetence til at rejse tiltale. Når Politiklage-

myndighedens efterforskning er afsluttet, udarbejder myndigheden således

en redegørelse om sagen, der sammen med sagens akter sendes til den re-

gionale statsadvokat til afgørelse af tiltalespørgsmålet.

Politiklagemyndigheden udøver sine funktioner i fuld uafhængighed. Det

indebærer, at myndigheden ikke er underlagt anklagemyndigheden eller

Justitsministeriet i faglig henseende, og at myndighedens afgørelser ikke

kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Der kan i øvrigt henvises til retsplejelovens kapitel 93 b og 93 c.

Ved indledning af en adfærdsklagesag eller efterforskning af et strafbart

forhold underretter Politiklagemyndigheden vedkommende politidirektør

og rigspolitichefen herom. Rigspolitiet foretager i samarbejde med politi-

kredsen løbende under Politiklagemyndighedens efterforskning en vurde-

ring af, hvorvidt der er grundlag for at iværksætte midlertidige disciplinæ-

re skridt i form af midlertidig overførsel til anden tjeneste eller suspension

mod polititjenestemanden efter tjenestemandslovens regler.

Det følger således af tjenestemandslovens § 19, stk. 1, at en tjenestemand

kan suspenderes eller midlertidigt overføres til andet arbejde, når han har

pådraget sig grundet mistanke om et forhold, der betager ham den tillid,

som stillingen kræver, eller som i øvrigt gør det betænkeligt, at han ved-

blivende udfører sit arbejde.

Det bemærkes, at Justitsministeriet ved brev af 2. juli 2015 (REU bilag

14 (Alm. del)) orienterede Folketingets Retsudvalg om, at den igangvæ-

rende evaluering af den nye politiklageordning forventes at foreligge om-

kring årsskriftet 2016/2017.

Eventuelle ændringer af den nuværende ordning bør efter Justitsministeri-

ets opfattelse afvente denne evaluering.