REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 735: Spm., om grove og farlige hastighedsovertrædelser, der udløste betinget eller ubetinget frakendelse af kørekort, ikke talte med i opgørelsen af kategorien trafikfarlige forseelser i forhold til politikredsenes resultatkontrakter og mål- og resultatplaner i 2013, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Administrationsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. maj 2016

Koncernstyringskontoret

Sidse Hansen Ünal

2016-0030-4468

1958427

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 552 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. april 2016.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Søren Pind

Andreas Langsted

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 735: Spm., om grove og farlige hastighedsovertrædelser, der udløste betinget eller ubetinget frakendelse af kørekort, ikke talte med i opgørelsen af kategorien trafikfarlige forseelser i forhold til politikredsenes resultatkontrakter og mål- og resultatplaner i 2013, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 552 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”I Kristian Brårud Larsens bog ”Den 9. kreds – Politiet

indefra” (People’s Press, 2016) er det på side 196-197

beskrevet, hvordan begrebet ”trafikfarlige forseelser” spillede

en særlig rolle for Rigspolitiets måltal i resultatkontrakten i

2013. Det fremgår, at Nordsjællands Politi i 2013 skulle

producere 18.900 af den slags sager. Det fremgår, at særlig

grove og farlige hastighedsovertrædelser, der udløste betinget

eller ubetinget frakendelse af kørekort, ikke talte med i dette

måltal. Dette forhold havde ifølge bogen den effekt, at

politifolk bevidst registrerede de særligt grove overtrædelser,

som normalt ville medføre frakendelse, og som faldt uden for

måltallet, som ”trafikfarlige forseelser”, som faldt inden for

måltallet. Citat: ”Der var også betjente, der stod med laseren

og målte bilister, der kørte mere end 60 procent for stærkt – og

ventede med at registrere, til bilisten opdagede politiet og

sænkede farten. På den måde kunne en sag om frakendelse af

kørekortet ende med et klip i kørekortet og et bidrag til

måltalsstatistikken.” Kan ministeren bekræfte, at der i

forbindelse med politiets måltal-system har eksisteret en

incitamentsstruktur, der fremmer en procedure som den

beskrevne, og oplyse, om denne incitamentsstruktur stadig

findes i måltal-systemet, og vil ministeren i forlængelse heraf

oplyse, om ministeren finder en sådan incitamentsstruktur

hensigtsmæssig i forhold til at sikre, at politiet udfører sit

arbejde på en hensigtsmæssig måde til gavn for

færdselssikkerhed og retssikkerhed?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet har i besvarelsen taget udgangspunkt i, at der med

”måltal-system” henvises til resultatkravene i politikredsenes

mål- og resultatplaner (i perioden 2007-2014 benævnt

resultatkontrakter).

Rigspolitiet kan oplyse, at politikredsenes resultatkontrakter og

mål- og resultatplaner tidligere har indeholdt krav om, at der

skal rejses et vist antal sigtelser for såkaldte trafikfarlige

forseelser. Selv om den enkeltes trafikants overtrædelser af

færdselsloven sjældent medfører en ulykke, er formålet med

politiets indsats at øge trafiksikkerheden gennem en

adfærdsændring hos trafikanterne. Det sker blandt andet ved, at

politiet udsteder bøder for færdselsforseelser såsom høj

hastighed, kørsel over for rødt lys, kørsel uden sele eller for at

tale i mobiltelefon under kørsel. Disse forseelser har

erfaringsmæssigt stor betydning for trafiksikkerheden og

dermed antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken.

Derfor gennemfører politiet indsatser, der specifikt er rettet

mod disse trafikfarlige færdselsforseelser. Det skal i den

forbindelse oplyses, at der i ”Færdselskommissionens

nationale

handlingsplan

2013-2020”

samt

Havari-

kommissionen for Vejtrafikulykkers rapport ”Hvorfor sker

trafikulykkerne? Faktorer i 207 ulykker undersøgt af HVU”

peges på en række forhold, der går igen i forbindelse med

færdselsuheld, som enten er ulykkesfaktorer eller

skadesfaktorer. Disse forhold vedrører bl.a. for høj hastighed,

spiritus, narkotika og medicin, unge bilister under 24 år,

manglende selebrug og distraktion af køretøjets fører.

Som led i fastlæggelsen af resultatkravene vedrørende

trafikfarlige færdselsforseelser blev der foretaget en klar

definition af hvilke forseelser, som er indeholdt i kravet.

Denne definition er fastlagt entydigt på baggrund af politiets

journalplan. Der har således været fuld gennemsigtighed i

hvilke typer af sager, der indgår i målet. Medarbejderne er i

medfør af politiets kundgørelse på området (Kdg. II nr. 36)

forpligtiget til at registrere alle anmeldelser korrekt i

overensstemmelse med journalplanen. Rigspolitiet har ikke

kendskab til, at særlig grove og farlige hastighedsovertrædelser

ikke er blevet registreret korrekt, således som det er citeret i

spørgsmålet.

Rigspolitiet kan oplyse, at udover de centralt fastsatte

resultatkrav på færdselsområdet har politikredsene fuld

fleksibilitet til at prioritere de indsatser, der giver den bedste

trafiksikkerhedsmæssige effekt. Disse indsatser har kunnet

indgå som lokale mål i politikredsenes resultatkontrakter og

mål- og resultatplaner, hvis politikredsene har skønnet det

hensigtsmæssigt.”

Jeg kan hertil anføre, at der i mål- og resultatplanen mellem

Justitsministeriets og Rigspolitiet for 2016 ikke indgår mål på

færdselsområdet.