Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1656239_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. juli 2014
Politikontoret
Samina Munir Lanewala
2014-0030-2237
1181384
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1078 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. maj 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Karen Hækkerup
/
Anne Berg Mansfeld-Giese
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 733: Spm. om, hvor meget cannabis der årligt omsættes for på det ulovlige marked, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1078 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvor meget vurderer ministeren, at der omsættes for på det
illegale marked for hash og cannabis årligt?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at det fremgår af
Europols trusselsvurdering vedrørende alvorlig og organiseret
kriminalitet (SOCTA 2013), at narkotikakriminalitet er blandt
de mest profitable områder af den organiserede kriminalitet,
ligesom det er Europols overordnede estimat, at omkring en
tredjedel af alle organiserede kriminelle grupperinger i EU er
involveret i produktion eller distribution af narkotika.
Herudover fremgår det af SOCTA 2013, at cannabis er det
mest udbredte narkotikum i Europa, og at Europol estimerer, at
der årligt forbruges omkring 1300 tons hash og 1200 tons
marihuana i Europa fordelt på ca. 23 millioner brugere.
Rigspolitiet har ikke udarbejdet en analyse med et tilsvarende
estimat for Danmark. En sådan analyse ville – afhængig af
ambitionsniveauet – kræve en betydelig ressourceindsats og
vurderes umiddelbart at være af begrænset operativ værdi.
Rigspolitiets kendskab til handlen med hash og cannabis
baserer sig således på de konkrete efterforskninger mv., som
politikredsene gennemfører, og Rigspolitiet kan herom oplyse,
at politikredsene i 2013 i alt beslaglagde cirka 3.300 kilo hash
og cirka 398 kilo marihuana.
På baggrund af periodiske indberetninger fra politikredsene er
det Rigspolitiets vurdering, at priserne på hash og marihuana
på gadeplan aktuelt ligger på mellem 50 og 80 kroner pr. gram
hash samt 80 og 120 kroner pr. gram marihuana. Det
bemærkes i den forbindelse, at priserne bl.a. afhænger af
kvaliteten og det købte kvantum, ligesom der kan være
regionale forskelle, som bl.a. er begrundet i forskelle i
tilgængelighed.
Det billede, der tegnes i Europols SOCTA 2013 af, at der på
trods af en betydelig politimæssig indsats er et betydelig
forbrug af hash og marihuana, er også gældende i Danmark.
Der eksisterer således utvivlsomt et ”mørketal”, hvis omfang
Rigspolitiet imidlertid i sagens natur ikke kan udtale sig om
med nogen grad af sikkerhed.”
2