Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1658197_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
23. august 2016
Politikontoret
Pernille Østergaard
2016-0030-4648
2003343
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 729 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. juni 2016.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marlene Harpsøe (DF).
Søren Pind
/
Anders Sparholt Jørgensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 730: MFU spm., om ministeren vil fremme politiets brug af redskaber, som f.eks. lygte med ultraviolet lys, der gør politiet i stand til at identificere stjålne ejendele, der er mærket med en unik SelectaDNA, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 729 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvilke initiativer vil ministeren tage, der kan fremme brugen
af DNA-mærkning for præventivt at hindre indbrud, og som
herudover kan lette politiets arbejde?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, som har oplyst følgende:
”Der henvises indledningsvis til Rigspolitiets samtidige bidrag
til brug for Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 727-
728 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Det er således Rigspolitiets vurdering, at grundlaget for at
iværksætte en særlig indsats for at fremme brugen af DNA-
mærkning (usynlig genstandsmærkning) ikke aktuelt er til ste-
de. Dette skyldes, at der ikke på nuværende tidspunkt forelig-
ger entydig og sikker evidens for den kriminalpræventive vær-
di af usynlig genstandsmærkning – herunder også i forhold til
andre kriminalpræventive tiltag på indbrudsområdet.
Usynlig genstandsmærkning skal således efter Rigspolitiets op-
fattelse ses som ét ud af en række indsatser, der kan anvendes i
det forebyggende arbejde i forhold til at forhindre indbruds-
kriminalitet og hæleri. Af eksisterende sikringstiltag kan f.eks.
nævnes sikring af døre og vinduer, deltagelse i konceptet ”Na-
bohjælp” mv.
Afslutningsvis kan det oplyses, at Rigspolitiet følger området
for usynlig genstandsmærkning tæt. I den forbindelse kan det
nærmere oplyses, at det er besluttet at gennemføre et forsøg
vedrørende brug af usynlig genstandsmærkning med deltagelse
af blandt andre politiet. Forsøget er under planlægning og af
hensyn til forsøgets gang og muligheden for at påvise en ef-
fekt, kan der på nuværende tidspunkt ikke oplyses yderligere
herom.”
Justitsministeriet kan henholde sig til Rigspolitiets udtalelse.
2