Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1650491_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. juni 2016
Straffuldbyrdelseskontoret
Pernille Bjørnholk
2016-0030-4639
1997908
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 723 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. juni 2016. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pind
/
Ane Røddik Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 723: Spm. om vi i Danmark bør samle terrordømte og radikaliserede fanger i særlige fængsler, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 723 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om ministeren deler Kim Øster-
byes holdning om, at vi i Danmark bør samle terrordømte og
radikaliserede fanger i særlige fængsler, eller om ministeren
påtænker at iværksætte andre initiativer for at modvirke radika-
lisering i de danske fængsler?”
Svar:
Justitsministeriet kan oplyse, at der er gennemført en række initiativer for
at modvirke radikalisering i de danske fængsler.
Blandt andet er der gennemført en ændring af straffuldbyrdelseslovens
regler om placering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte i kriminal-
forsorgens institutioner. Lovændringen har til formål at skabe grundlag
for, at kriminalforsorgen ved placering af visse indsatte kan begrænse dis-
ses mulighed for at påvirke andre indsatte i en ekstremistisk retning, her-
under ved at åbne mulighed for anvendelse af sektionering.
Med lovændringen åbnes der således mulighed for at placere radikalisere-
de indsatte efter en konkret vurdering, hvor det i hvert enkelt tilfælde nøje
overvejes, hvilke andre indsatte de anbringes sammen med.
De nye regler vil således både kunne bruges til at samle radikaliserede ind-
satte og til at placere radikaliserede personer blandt indsatte, som ikke
vurderes at være modtagelige over for eventuel ekstremistisk påvirkning.
Jeg kan i øvrigt henvise til, at jeg den 22. juni 2016 sammen med udlæn-
dinge-, integrations- og boligministeren indledte drøftelser med de politi-
ske partier om indsatsen mod radikalisering. Radikalisering i fængsler vil
indgå som et tema i disse drøftelser.
2