Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1648753_0001.png
Lovafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. juni 2016
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Rasmus Krogh Pedersen
2016-0030-4616
1989939
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 698 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. juni 2016. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL).
Søren Pind
/
Caroline Østergaard Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 717: MFU spm., om det er ministerens holdning, at Lov Nr. 349 om Forbud mod kommunistiske Foreninger og mod kommunistisk Virksomhed af 22/8-1941 gik til grænserne for, hvad grundloven tillader, eller om ministeren mener, at loven var grundlovsstridig og dermed overskred grænserne for, hvad grundloven tillader, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 698 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Er ministeren enig med den radikale politiker Peter Munch,
der på et møde i det såkaldte Nimandsudvalg den 7. august
1941 under en drøftelse af regeringens forslag til lov om for-
bud mod kommunistiske foreninger og kommunistisk virksom-
hed bl.a. gav udtryk for, at ”Bestemmelserne i § 2 er uforeneli-
ge med Grundlovens § 78”, ”Det hele er uforeneligt med
Grundloven, men uundgaaeligt” og ”Alle Forsøg paa at bevise
Overensstemmelse med Grundloven bør undgaas”? Der henvi-
ses til Den Parlamentariske Kommissions Beretning IV, bilags-
bind (aktstykker), side 593, hvor protokollen fra det pågælden-
de møde i Nimandsudvalget er gengivet.”
Svar:
Spørgsmålet vedrører overvejelserne i det såkaldte Nimandsudvalg om for-
slaget til kommunistloven fra 1941. Der spørges nærmere bestemt til ud-
valgets overvejelser om, hvorvidt kommunistlovens adgang til at tage per-
soner i forvaring var i overensstemmelse med den dagældende grundlovs §
78 om frihedsberøvelse (den nugældende grundlovs § 71).
Efter den nugældende grundlovs § 71, stk. 1, 2. pkt., kan ingen dansk bor-
ger på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstam-
ning underkastes nogen form for frihedsberøvelse. Bestemmelsen i § 71,
stk. 1, 2. pkt. blev indsat ved grundlovsændringen i 1953. Bestemmelsen
udelukker bl.a., at personer frihedsberøves, alene fordi de er kommunister.
Når jeg ved flere lejligheder har omtalt kommunistloven, har jeg fremhæ-
vet loven som et eksempel på, at Folketinget under ekstraordinære om-
stændigheder er gået til grænsen af, hvad grundloven tillader i forhold til
opløsning af foreninger, for at beskytte det danske samfund. Jeg har samti-
dig påpeget, at kommunistloven efter min opfattelse er et skændigt eksem-
pel, som ikke tjener til efterfølgelse.
For en nærmere beskrivelse af den nugældende grundlovs § 78 (om fore-
ningsfrihed), kan der henvises til pkt. 2 i Justitsministeriets notat af 12.
april 2016 om de grundlæggende rammer for nye initiativer rettet mod reli-
giøse forkyndere, som søger at undergrave danske love og værdier og un-
derstøtte parallelsamfund. Notatet vedlægges.
2