Folketingets Retsudvalg
Sagsnr.
2016 - 4740
Doknr.
366889
Dato
04-07-2016
Folketingets Retsudvalg har d. 15. juni 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 715 (alm.
del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Spørgsmål nr. 715:
Vil ministeren redegøre for sin holdning til om kriminelle udlændinge, der har mange
domme bag sig og som enten sidder i fængsel eller har gjort det mange gange, er
egnet til at få den fulde forældremyndighed over sine mindreårige børn, eller bør for-
ældremyndigheden i sådanne tilfælde i stedet overgå til andre personer herunder det
offentlige?
Svar:
Jeg henviser til min samtidig besvarelse af REU alm. del spørgsmål nr. 714, hvori der
redegøres for de særlige tilfælde, hvor Statsforvaltningen kan træffe afgørelse om
forældremyndighed uden, at en af forældremyndighedsindehaverne har anlagt en
forældremyndighedssag.
Derudover kan jeg oplyse, at børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om anbrin-
gelse af barnet eller den unge uden for hjemmet uden samtykke, hvis der foreligger
åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets eller den unges sundhed eller udvikling,
og problemerne ikke kan løses under barnets eller den unges fortsatte ophold i hjem-
met, jf. servicelovens § 58. Anbringelsen kan fx ske i en plejefamilie, på en døgninsti-
tution eller på et opholdssted.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann