Folketingets Retsudvalg
Sagsnr.
2016 - 4690
Doknr.
367860
Dato
12-08-2016
Folketingets Retsudvalg har d. 13. juni 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 709 (alm.
del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Trine Bramsen (S).
Spørgsmål nr. 709:
”Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 8. juni 2016 om Gimi Levakovic redegø-
re for, hvorvidt det er muligt for anbragte børn at opretholde samvær med forældre-
myndighedsindehaveren, når denne er udvist af Danmark og opholder sig i et andet
EU-land, herunder redegøre for den relevante lovgivning og bestemmelser?”
Svar:
Reglerne om anbragte børn og unges samvær med forældre og netværk fremgår af
servicelovens § 71, hvoraf det fremgår, at anbragte børn og unge som udgangspunkt
har ret til samvær og kontakt med deres forældre og netværk. Retten til kontakt omfat-
ter brev-, e-mail- og telefonkontakt samt anden kommunikation.
Kommunalbestyrelsen kan dog om fornødent træffe afgørelse om omfanget og udø-
velsen af samværet og kontakten og kan fastsætte nærmere vilkår herfor efter ser-
vicelovens § 71, stk. 2. Ved afgørelsen skal lægges særligt vægt på barnets eller den
unges bedste og formålet med anbringelsen. Kommunalbestyrelsen kan desuden med
samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, træffe
afgørelse om støttet samvær.
Afgørelser om afbrydelse af kontakten mellem barn og forældre kan alene træffes af
børn og unge-udvalget, ligesom udvalget kan træffe afgørelse om, at samvær kun må
foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen (beskyttet samvær),
når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling. I
de tilfælde, hvor en forældremyndighedsindehaver til et barn, der er anbragt i Dan-
mark, har ophold i et andet land, f.eks. fordi personen er udvist af Danmark, er det
udlændingemyndighederne, der træffer afgørelse om, hvorvidt forælderen skal tillades
indrejse i Danmark med henblik på at gennemføre samværet i Danmark.
I vurderingen af, hvorvidt samværet kan udøves i et andet land, skal kommunen, som
det fremgår oven for, lægge særligt vægt på barnets eller den unges bedste og formå-
let med anbringelsen, og herunder også muligheden for at beskytte barnet eller den
unge samt føre et passende tilsyn.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann