REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 705: Spm. om ordning om blokering af hjemmesider, alene omfatter religiøs ekstremisme, eller mener ministeren, at den også bør omfatte eksempelvis nynazistiske hjemmesider, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. juli 2016

Forebyggelseskontoret

Katrin Thorsvig Hansen

2016-0030-4623

1991805

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 703 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. juni 2016. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Søren Pind

Rasmus Kieffer-Kristensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 705: Spm. om ordning om blokering af hjemmesider, alene omfatter religiøs ekstremisme, eller mener ministeren, at den også bør omfatte eksempelvis nynazistiske hjemmesider, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 703 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Er det ministerens opfattelse, at den ide, ministeren lancerede

grundlovsdag, jf. artiklen ”Regeringen vil sætte ind mod ek-

stremisme på internettet”, Jyllands-Posten, den 5. juni 2016)

om, at internetudbydere frivilligt og uden dommerkendelse

skal kunne blokere hjemmesider med ”ekstremistisk” indhold,

vil kunne fungere i praksis, når direktør Jakob Willer, Telein-

dustrien, jf. artiklen ”Pinds idé om hjemmesideblokering sab-

les ned af IT-folk”, Berlingske, den 6. juni 2016, har afvist, at

teleselskaberne vil medvirke til en sådan ordning?”

Svar:

Internettet spiller en stadigt større rolle for ekstremister og terrorgrupper i

forhold til at udbrede ekstremistisk materiale og terrorpropaganda samt re-

kruttere nye medlemmer og planlægge terrorangreb. Denne udvikling nød-

vendiggør, at myndighederne har de rette værktøjer til at imødegå den trus-

sel, der udspringer af ekstremisters og terroristers brug af internettet og de

sociale medier. Det handler bl.a. om at være i stand til at imødegå omfat-

tende spredning af propaganda og begrænse den skadevirkning, som vol-

deligt ekstremistisk materiale kan have på børn og unge.

For bl.a. at styrke indsatsen mod online-radikalisering har jeg sammen

med ministeren for udlændinge, integration og boliger indledt en drøftelse

med de politiske partier om nye tiltag.

Ét af de tiltag, der i den forbindelse vil blive drøftet, er muligheden for at

indføre et advarsels- og blokeringsfilter, hvorefter de danske internetudby-

dere frivilligt efter anmodning blokerer adgangen til sider som indeholder

materiale, der fremmer voldelig ekstremisme og terrorisme. En tilsvarende

ordning kendes fra det såkaldte børnepornofilter, der blev etableret i 2005.

Et sådant tiltag – som ikke forudsættes begrænset til religiøst ekstremistisk

materiale – vil i sagens natur forudsætte, at internetudbydere medvirker.

Jeg kan i den forbindelse henvise til, at der også arbejdes med tilsvarende

tiltag på EU-niveau. I juli 2015 blev der således oprettet en EU Internet

Referral Unit under Europol, som bl.a. har til formål at styrke samarbejdet

med private internetudbydere om at spotte og fjerne ulovligt eller skadeligt

ekstremistisk materiale fra internettet. Endvidere har Kommissionen i maj

2016 indgået en aftale med Facebook, Microsoft, Twitter og Youtube om

et adfærdskodeks om at modarbejde ulovlige hadefulde ytringer online. I

adfærdskodekset forpligter virksomhederne sig bl.a. til om nødvendigt at

fjerne ulovligt materiale fra deres sider inden for 24 timer efter at have

modtaget en velbegrundet anmeldelse fra relevante nationale myndigheder.

Generelt kan jeg oplyse, at erfaringen viser, at private aktører i andre sam-

menhænge har vist stor velvilje i forhold til at bidrage til at komme det

meget store samfundsproblem, som radikalisering til terror og voldelig ek-

stremisme udgør, til livs. Jeg har stor fortrøstning i forhold til de danske

internetudbyderes tilsvarende samfundssind.

Det er i øvrigt fortsat min generelle holdning, at myndighederne ikke skal

kunne lukke hjemmesider uden dommerkendelse.