REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 695: Spm. om at kommentere baggrundsnotatet fra Amnesty International "En ny definition af voldtægt baseret på krav om samtykke, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

18. maj 2016

Strafferetskontoret

Malene Dalgaard

2016-0037-0147

1954593

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 16 vedrørende forslag til lov

om ændring af straffeloven (skærpelse af straffen for voldtægt, for samleje

med et barn under 15 år ved udnyttelse af fysisk eller psykisk

overlegenhed og for falsk anklage) (L 98), (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. maj 2016. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pind

Thomas Tordal-Mortensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 695: Spm. om at kommentere baggrundsnotatet fra Amnesty International "En ny definition af voldtægt baseret på krav om samtykke, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 16 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere artiklen ”Domstolene har en

undermåler-målestok, når det kommer til voldtægt” fra

Berlingske den 29. april 2016 om forslagene til at efteruddanne

danske dommere om ”forsæt” og ideen om ”samtykke” i

voldtægtssager? ”

Svar:

Strafansvar for voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, er betinget af,

at samlejet er tiltvunget eller skaffet ved anden ulovlig tvang eller med en

person, der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den

pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.

I voldtægtssager vil der ofte ikke være nogen udenforstående vidner til

overgrebet eller tekniske beviser, der kan godtgøre, at samlejet er opnået

ved tvang eller ved udnyttelse af en hjælpeløs tilstand eller situation.

Skyldsspørgsmålet – herunder vurderingen af den tiltaltes forsæt – vil i

sådanne sager bero på rettens vurdering af troværdigheden af

forklaringerne fra de involverede parter og omstændighederne omkring

samlejet i øvrigt. Foreligger der efter bevisførelsen i retten rimelig tvivl

om den tiltaltes skyld, skal denne tvivl komme den tiltalte til gode, således

at den pågældende frifindes. Dette er et generelt strafferetligt princip, der

gælder i alle straffesager.

Jeg har fuld tillid og tiltro til, at de danske dommere ved, hvad kravet om

forsæt indebærer, og er i stand til at anvende det konkret i sager om

voldtægt.

Det blev i forbindelse med lov nr. 633 af 12. juni 2013 om ændring af

straffeloven mv. (Seksualforbrydelser) overvejet, om det gældende krav i

straffeloven om, at gerningsmanden skal have udøvet tvang mv., skulle

bevares, eller om kriminaliseringen af ufrivillig seksuel adfærd i stedet

burde tage udgangspunkt i, om offeret har samtykket i den seksuelle

aktivitet. Der henvises i den forbindelse til pkt. 2.2.2 og 2.2.4 i de

almindelige bemærkninger til lovforslaget (L 141 fremsat den 6. februar

2013).

Lovforslaget byggede på Straffelovrådets betænkning nr. 1534/2012 om

seksualforbrydelser, hvori Straffelovrådet anbefalede, at kriminalisering af

overgreb i form af samleje mv. fortsat burde bygge på krav om tvang eller

udnyttelse mv.

Straffelovrådet lagde bl.a. vægt på, at der ikke uafhængigt af de gældende

bestemmelser om tvang mv. findes en fast afgræsning eller definition af

samtykkebegrebet, og at afgrænsningen mellem, hvad der anses som en

seksualforbrydelse, og hvad der anses som en accepteret form for seksuel

adfærd, således ikke vil være givet med en ren samtykkebaseret regulering.

Det var endvidere Straffelovrådets opfattelse, at der ikke var påvist

væsentlige fordele ved at indføre en generel samtykkebaseret

kriminalisering af seksuelle handlinger, men at der derimod var grund til at

antage, at et udtrykkeligt, gyldigt samtykke som forudsætning for lovligt

seksuel aktivitet sjældent vil harmonere med seksuallivets realiteter,

hvorfor bevisførelsen i sager efter en samtykkebaseret strafbestemmelse

således i praksis må antages at ville komme til at koncentrere sig om,

hvorvidt der foreligger objektive omstændigheder i form af vold eller

trusler mv., som kan indicere, at der ikke foreligger et reelt eller stiltiende

samtykke.

Jeg er enig med Straffelovrådet.