REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 695: Spm. om at kommentere baggrundsnotatet fra Amnesty International "En ny definition af voldtægt baseret på krav om samtykke, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. juli 2016

Strafferetskontoret

Helle Carpentier

2016-0030-4610

1987041

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 695 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. juni 2016. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Søren Pind

Thomas Tordal-Mortensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 695: Spm. om at kommentere baggrundsnotatet fra Amnesty International "En ny definition af voldtægt baseret på krav om samtykke, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 695 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren i forlængelse af samrådet om voldtægtsofres

retssikkerhed den 7. juni 2016 kommentere baggrundsnotatet

fra Amnesty International, jf. REU alm. del - bilag 354.”

Svar:

I det baggrundsnotat, som er nævnt i spørgsmålet, opfordrer Amnesty In-

ternational til at ændre den danske voldtægtsbestemmelse, så der indføres

en samtykkebaseret definition, der straffer seksuel omgang med en person,

der ikke har samtykket – herunder ikke har været i stand til at samtykke –

til handlingen.

Indledningsvist skal det bemærkes, at udgangspunktet for straffelovens

voldtægtsbestemmelse er beskyttelsen af den seksuelle selvbestemmelses-

ret og den seksuelle integritet, og efter den gældende strafbestemmelse om

voldtægt er det således en klar forudsætning, at handlingen er gennemført

uden et gyldigt samtykke.

Det skal endvidere bemærkes, at straffelovens bestemmelse om voldtægt

er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.

Som der også er redegjort for i besvarelsen af spørgsmål nr. 16 fra Folke-

tingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven

(Skærpelse af straffen for voldtægt, for samleje med et barn under 15 år

ved udnyttelse af fysisk eller psykisk overlegenhed og for falsk anklage)

(L 98), blev det i forbindelse med lov nr. 633 af 12. juni 2013 om ændring

af straffeloven mv. (Seksualforbrydelser) overvejet, om det gældende krav

i straffeloven om, at gerningsmanden skal have udøvet tvang mv., skulle

bevares, eller om kriminaliseringen af ufrivillig seksuel adfærd i stedet

burde tage udgangspunkt i, om offeret har samtykket i den seksuelle akti-

vitet. Der henvises i den forbindelse til pkt. 2.2.2 og 2.2.4 i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget (L 141 fremsat den 6. februar 2013).

Lovforslaget byggede på Straffelovrådets betænkning nr. 1534/2012 om

seksualforbrydelser.

Det var Straffelovrådets opfattelse, at en samtykkebaseret kriminalisering

af seksualforbrydelser ville kunne tydeliggøre beskyttelsen af den seksuel-

le selvbestemmelsesret og den seksuelle integritet og samtidig ville kunne

markere samfundets afstandstagen til seksuelle handlinger, som ikke er ba-

seret på frivillighed.

Straffelovrådet fandt dog, at selv om selvbestemmelsesretten er den afgø-

rende beskyttelsesinteresse ved kriminaliseringen af seksualforbrydelser,

var det ikke givet, at lovgivningen burde udformes således, at manglende

samtykke skulle udgøre gerningsindholdet i kriminaliseringen. Det var så-

ledes Straffelovrådets opfattelse, at beskyttelseshensynet også kunne vare-

tages ved, at lovgivningen – som efter den gældende regulering – angiver,

i hvilke situationer et gyldigt samtykke ikke foreligger eller ikke er rele-

vant.

I betænkningen anbefalede Straffelovrådet, at kriminalisering af overgreb i

form af samleje mv. fortsat burde bygge på krav om tvang eller udnyttelse

mv.

Straffelovrådet lagde bl.a. vægt på, at der ikke uafhængigt af de gældende

bestemmelser om tvang mv. findes en fast afgræsning eller definition af

samtykkebegrebet, og at afgrænsningen mellem, hvad der anses som en

seksualforbrydelse, og hvad der anses som en accepteret form for seksuel

adfærd, således ikke vil være givet med en ren samtykkebaseret regulering.

Det var endvidere Straffelovrådets opfattelse, at der ikke var påvist væ-

sentlige fordele ved at indføre en generel samtykkebaseret kriminalisering

af seksuelle handlinger, men at der derimod var grund til at antage, at et

udtrykkeligt, gyldigt samtykke som forudsætning for lovligt seksuel aktivi-

tet sjældent vil harmonere med seksuallivets realiteter, hvorfor bevisførel-

sen i sager efter en samtykkebaseret strafbestemmelse således i praksis må

antages at ville komme til at koncentrere sig om, hvorvidt der foreligger

objektive omstændigheder i form af vold eller trusler mv., som kan indice-

re, at der ikke foreligger et reelt eller stiltiende samtykke.

Det var i øvrigt Straffelovrådets opfattelse, at en samtykkebaseret krimina-

lisering af samleje mv. i praksis ikke realistisk vil kunne tænkes anvendt

på andre tilfælde end dem, der er omfattet af de gældende bestemmelser

om voldtægt mv. Særligt om tilfælde, hvor forurettede forholder sig fuld-

stændig passivt, anførte Straffelovrådet følgende:

”Hvis forurettedes passivitet ikke skyldes, at forurettede er i en

tilstand, hvor forurettede ikke er i stand til at modsætte sig

handlingen, kan passivitet i praksis realistisk kun være udtryk

enten for samtykke eller for frygt. Hvis en tiltalts forklaring

om, at han opfattede forurettedes holdning som udtryk for ind-

forståelse, ikke med den sikkerhed, der er nødvendig for dom-

fældelse i en straffesag, kan tilsidesættes, kan der ikke dømmes

efter en forsætsbestemmelse – heller ikke for overtrædelse af

en eventuel ny opsamlende bestemmelse om samleje uden

samtykke. Og hvis tiltaltes forklaring tilsidesættes og det læg-

ges til grund, at tiltalte havde forsæt til, at forurettede ikke var

indforstået og passiviteten skyldtes frygt, vil tiltalte blive dømt

for voldtægt – og ikke for overtrædelse af en eventuel ny op-

samlende bestemmelse om samleje uden samtykke.”

Jeg er enig med Straffelovrådet i de ovenstående betragtninger, og at vold-

tægt fortsat bør bygge på krav om tvang eller udnyttelse mv.