Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1649954_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. juni 2016
Straffuldbyrdelseskontoret
Michael Schaumburg-Mül-
ler
2016-0030-4596
1981868
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 683 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. juni 2016. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pind
/
Ane Røddik Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 684: Spm. om em kommentar til programmerne Eftersøgt med Kristian Bech, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 683 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan det, som i et af program-
mets tilfælde, kan lade sig gøre at sætte en dansk statsborger på
Interpols liste for at afpresse ham eller hans firma for penge,
herunder hvad ministerens holdning er til sådanne metoder jf.
TV-udsendelse ”Eftersøgt med Kristian Bech, Episode 6”,
dPlay, den 25. maj 2016?”
Svar:
Jeg vil ikke udtale mig nærmere om den konkrete sag, som TV-udsendel-
sen omhandler, men helt generelt kan det dog selvsagt være meget indgri-
bende for en person at blive registreret som efterlyst i Interpol. Derfor er
det selvfølgelig også vigtigt, at Interpol forinden efterlysningen foretager
kontrol af efterlysningens legitimitet.
Jeg kan i øvrigt henholde mig til følgende udtalelse fra Rigspolitiet, som
Justitsministeriet har indhentet til brug for besvarelsen:
”Rigspolitiet skal indledningsvis bemærke, at der i den udsen-
delse, der henvises til i spørgsmålet, fremkommer påstande
om, at der er korruption involveret i forbindelse med håndte-
ringen af Interpols internationale personefterlysninger. Rigspo-
litiet har ikke kendskab til sådanne forhold i Interpol, ligesom
Rigspolitiet i øvrigt skal bemærke, at påstandene ikke er nær-
mere konkretiseret og ikke ses at være underbygget af faktiske
omstændigheder.
Rigspolitiet kan mere generelt oplyse, at en person alene kan
efterlyses med henblik på udlevering via Interpol, hvis der i det
efterlysende lands lovgivning er fastsat en strafferamme på
mindst to års fængsel for den lovovertrædelse, som danner
baggrund for efterlysningen, og en retlig instans i det pågæl-
dende land har afsagt en anholdelseskendelse. Endvidere er det
en betingelse, at efterlysningen ikke har politisk, militær, reli-
giøs eller racistisk karakter.
Rigspolitiet kan desuden oplyse, at Interpol i forbindelse med
udstedelsen af en personefterlysning kontrollerer efterlysnin-
gens legitimitet, ligesom kontrolorganet Commission for the
Control of Interpol’s Files løbende undersøger efterlysningerne
i forbindelse med indsigelser mod og klager over behandling af
personoplysninger.
Der henvises afslutningsvis til Rigspolitiets samtidige bidrag
til brug for Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 682
fra Folketingets Retsudvalg. Som nævnt i dette bidrag er det
2
 REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 684: Spm. om em kommentar til programmerne Eftersøgt med Kristian Bech, til justitsministeren
Rigspolitiets erfaring, at Interpols personefterlysningssystem
generelt er velfungerende.”
2