REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 683: Spm. om, hvordan det, kan lade sig gøre at sætte en dansk statsborger på Interpols liste for at afpresse ham eller hans firma for penge, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

27. juni 2016

Kontor:

Straffuldbyrdelseskontoret

Sagsbeh: Michael Schaumburg-

Müller

Sagsnr.: 2016-0030-4596

Dok.:

1981868

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 683 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. juni 2016. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pind

Ane Røddik Christensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 683: Spm. om, hvordan det, kan lade sig gøre at sætte en dansk statsborger på Interpols liste for at afpresse ham eller hans firma for penge, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 683 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan det, som i et af pro-

grammets tilfælde, kan lade sig gøre at sætte en dansk stats-

borger på Interpols liste for at afpresse ham eller hans firma for

penge, herunder hvad ministerens holdning er til sådanne me-

toder jf. TV-udsendelse ”Eftersøgt med Kristian Bech, Episode

6”, dPlay, den 25. maj 2016?”

Svar:

Jeg vil ikke udtale mig nærmere om den konkrete sag, som TV-

udsendelsen omhandler, men helt generelt kan det dog selvsagt være me-

get indgribende for en person at blive registreret som efterlyst i Interpol.

Derfor er det selvfølgelig også vigtigt, at Interpol forinden efterlysningen

foretager kontrol af efterlysningens legitimitet.

Jeg kan i øvrigt henholde mig til følgende udtalelse fra Rigspolitiet, som

Justitsministeriet har indhentet til brug for besvarelsen:

”Rigspolitiet skal indledningsvis bemærke, at der i den udsen-

delse, der henvises til i spørgsmålet, fremkommer påstande

om, at der er korruption involveret i forbindelse med håndte-

ringen af Interpols internationale personefterlysninger. Rigspo-

litiet har ikke kendskab til sådanne forhold i Interpol, ligesom

Rigspolitiet i øvrigt skal bemærke, at påstandene ikke er nær-

mere konkretiseret og ikke ses at være underbygget af faktiske

omstændigheder.

Rigspolitiet kan mere generelt oplyse, at en person alene kan

efterlyses med henblik på udlevering via Interpol, hvis der i det

efterlysende lands lovgivning er fastsat en strafferamme på

mindst to års fængsel for den lovovertrædelse, som danner

baggrund for efterlysningen, og en retlig instans i det pågæl-

dende land har afsagt en anholdelseskendelse. Endvidere er det

en betingelse, at efterlysningen ikke har politisk, militær, reli-

giøs eller racistisk karakter.

Rigspolitiet kan desuden oplyse, at Interpol i forbindelse med

udstedelsen af en personefterlysning kontrollerer efterlysnin-

gens legitimitet, ligesom kontrolorganet Commission for the

Control of Interpol’s Files løbende undersøger efterlysningerne

i forbindelse med indsigelser mod og klager over behandling af

personoplysninger.

Der henvises afslutningsvis til Rigspolitiets samtidige bidrag

til brug for Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 682

fra Folketingets Retsudvalg. Som nævnt i dette bidrag er det

Rigspolitiets erfaring, at Interpols personefterlysningssystem

generelt er velfungerende.”