Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1649739_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. april 2016
Politikontoret
Ditte Refsgaard
2016-0030-4284
1904183
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 383 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. marts 2016.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pind
/
Anders Sparholt Jørgensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 680: Spm., hvilke beføjelser den norske undersøgelseskommission har i forhold til at afhøre danske vidner og indhente dokumenter m.v. fra danske myndigheder, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 383 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for tidsperspektivet for
undersøgelseskommissions arbejde og politiets efterforskning i
Norge i sagen om branden på Scandinavian Star, herunder hvor
langt man er kommet og hvornår undersøgelser og
efterforskning
forventes
afsluttet,
samt
oversende
kommissoriet for undersøgelseskommissionen?”
Svar:
Justitsministeriet har gennem Udenrigsministeriet til brug for besvarelsen
indhentet oplysninger fra de norske myndigheder.
Justitsministeriet kan på den baggrund oplyse, at det norske Storting i maj
2015 efter indstilling fra kontrol- og konstitusjonskomiteen vedtog, at der
skulle nedsættes en undersøgelseskommission (”Granskningskommisjon”)
med henblik på at få belyst, om det faktuelle grundlag for det norske
Stortings tidligere behandlinger af branden på Scandinavian Star var
korrekt og fyldestgørende samt for at vurdere de offentlige myndigheders
videre opfølgning på sagen.
Efterfølgende blev der af formanden for det norske Storting udpeget en
bredt sammensat kommission. Det fremgår af kommissionens mandat, at
kommissionen ikke skal tage stilling til spørgsmål om strafferetligt ansvar.
Kommissionen har gennemført en række høringer og skal forelægge sin
endelige rapport for Stortingets formandskab inden 1. juni 2017.
Stortingets vedtagelse om at nedsætte undersøgelseskommissionen og en
oversigt over kommissionens sammensætning og mandat vedlægges.
Om den norske politiefterforskning kan Justitsministeriet på baggrund af
de oplysninger, som ministeriet har indhentet gennem Udenrigsministeriet,
oplyse, at den norske Rigsadvokat den 27. juni 2014 tiltrådte en indstilling
fra politimesteren i Oslo om at genoptage den norske politiefterforskning.
Den norske politiefterforskning pågår fortsat, og det forventes, at der
træffes en påtalemæssig afgørelse i sagen før sommeren 2016.
2