Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1652534_0001.png
Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 669
Offentligt
Folketingets Retsudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
22. juni 2016
ERHVERVS- OG
Besvarelse af spørgsmål 669 alm. del stillet af udvalget den 1. juni
2016 efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål:
Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 25. maj 2016 om Scandina-
vian Star redegøre for sammenhængen mellem, at det på den ene side
efter det oplyste ikke var den danske lov om skibes sikkerhed m.v., der
var gældende med hensyn til udførelsen af hovedsynet af Scandinavian
Star, men at kaptajnen, rederen og direktøren i 1993 på den anden side
blev dømt for netop at have overtrådt denne lovgivning?
Svar:
Jeg tillader mig at give et foreløbigt og samlet svar på udvalgets spørgs-
mål 668 og 669.
Folketinget har ved flere lejligheder og fra skiftende regeringer modtaget
orientering om de danske og internationale regler vedrørende kontrol af
udenlandske skibe i Danmark, som var gældende i 1990. Disse oplysnin-
ger findes også i det fællesnordiske Granskningsudvalgs rapport fra 1991.
Jeg har imidlertid i lyset af de to spørgsmål bedt Søfartsstyrelsen om at
foretage en fornyet gennemgang af det daværende regelgrundlag med
sigte på at belyse de rejste spørgsmål.
Jeg forventer at kunne besvare de to spørgsmål endeligt efter sommerferi-
en.
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen