Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1653516_0001.png
Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 486
Offentligt
Folketingets Retsudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
13. april 2016
ERHVERVS- OG
Besvarelse af spørgsmål 486 alm. del stillet af udvalget den 7. april.
Spørgsmål:
Vil ministeren, som opfølgning på samrådet den 31. marts 2016 om Scan-
dinavian Star, oversende den/de henvendelse/r, som Flemming Thue Jen-
sen i 2014 sendte til Søfartsstyrelsen, og hvis henvendelsen er sket telefo-
nisk, i så fald oversende telefonnotat/er af den/disse samtale/r?
Svar:
Søfartsstyrelsen har til brug for besvarelsen oplyst følgende, hvortil jeg
henviser:
”Skibsinspektør Flemming Thue Jensen henvendte sig den 23. juli 2014
på mail til Søfartsstyrelsens direktion på baggrund af norsk politis udmel-
ding om, at de ville genåbne sagen.
Det fremgik bl.a. af mailen, at han var om bord på skibet umiddelbart
efter ulykken, og at han ikke var enig i de konklusioner, man var nået
frem til.
Det fremgik ligeledes af mailen, at Flemming Thue Jensen som privatper-
son ville skrive til politiet i Oslo og stille sig til rådighed for efterforsk-
ningen.
Det blev efter drøftelse med Kammeradvokaten vurderet, at Flemming
Thue Jensen ikke kunne optræde som privatperson, da han var ansat i
styrelsen, og da der var tale om viden, som han havde fået som repræsen-
tant for styrelsen.
Flemming Thue Jensen blev telefonisk orienteret herom og om, at styrel-
sen ville tage stilling til, hvordan man ville håndtere hans henvendelse. I
den forbindelse oplyste Flemming Thue Jensen på forespørgsel, at han
ikke havde optegnelser eller på anden måde havde bragt sagen op i styrel-
sen, og at man oprindeligt havde oplyst alt relevant til det norske politi i
forbindelse med deres undersøgelse af branden dengang.
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 676: Spm., om at uddybe formuleringen, der fremgår af det endelige svar på ERU alm. del – spørgsmål 145 hvis der var behov herfor, til erhvervs- og vækstministeren
2/2
Flemming Thue Jensen sendte herefter en mail af 30. juli 2014 til styrel-
sens direktion. I denne indikeredes i generelle vendinger og uden konkre-
te henvisninger til f.eks. bevisfund, at branden efter hans opfattelse kun
kunne have været forårsaget af dele af skibets besætning eller af personer
med et indgående kendskab til skibet.”
Jeg kan i øvrigt henholde mig til det af Søfartsstyrelsen i forbindelse med
besvarelsen af spørgsmål 145 oplyste, hvoraf det fremgår, at Søfartssty-
relsens direktion herefter den 5. august 2014 over for de danske politi-
myndigheder oplyste, at Flemming Thue Jensen og en tidligere medarbej-
der var interesserede i at bistå med opklaring, hvis der var behov herfor.
Der vedlægges kopi af de omtalte to mails fra Flemming Thue Jensen til
Søfartsstyrelsens direktion, Søfartsstyrelsens interne korrespondance af
henholdsvis 29. juli, 5. august og 12. august 2014, samt korrespondance
mellem Søfartsstyrelsen og Rigsadvokaturen af 12. august 2014. Der er
desuden vedlagt telefonnotater fra Søfartsstyrelsen fra den 23. februar
2016. Kopi af min besvarelse af spørgsmål 145 til Folketingets Erhvervs,
Vækst- og Eksportudvalg er vedlagt.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen