REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 635: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 25/5-16, til erhvervs- og vækstministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

19. april 2016

Samråd i REU den 25. maj 2016, kl. 10.00-11.30

Samrådsspørgsmål BJ alm. del stillet den 1. april 2016 efter

ønske fra Søren Søndergaard (EL) om SCANDINAVIAN

STAR

[Kun det talte ord gælder]

Spørgsmål BJ

Hvad kan ministeren oplyse om Søfartsstyrelsens rolle i forhold til

SCANDINAVIAN STAR før, under og efter mordbranden natten mellem

den 6. og 7. april 1990?

Svar:

[Indledning]

Tak for invitationen til at komme her i dag.

Det er et relativt bredt spørgsmål der er stillet, og jeg skylder

måske også bare at sige, at på det tidspunkt, hvor branden

fandt sted i 1990 var jeg 14 år. Så jeg har ikke det ikke fuld-

stændig præsent, og jeg var heller ikke på det tidspunkt i en

alder af 14 år minister for Søfartsstyrelsen.

Jeg har i den redegørelse, jeg giver nu måtte forholde mig til,

hvad der er blevet oplyst ift. sagen, og derfor gør jeg det også

klart fra starten, at jeg beror mig på oplysninger, der er kom-

met til mig fra Søfartsstyrelsen. Men lad mig gå til besvarel-

sen.

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 635: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 25/5-16, til erhvervs- og vækstministeren

2/17

SCANDINAVIAN STAR brød i brand natten til den 7. april

1990 på vej fra Oslo til Frederikshavn. Denne forfærdelige

hændelse førte til, at 159 mennesker omkom.

Tragedien for 26 år siden står stadig skarpt i vores bevidsthed.

Jeg har stor medfølelse for dem, der blev personligt ramt af

ulykken. Mange oplevede tab af familie og venner. Tab der

stadigvæk mærkes i dag.

Sagen har siden 1990 været genstand for stor opmærksomhed

både fra offentlighedens og fra Folketingets side.

Og det vil jeg gerne sige, at det synes jeg er meget naturligt, at

det er på den måde, for det er som spørgeren også selv indleder

med at sige. Det var en meget meget alvorlig sag.

Der er gennem årene besvaret mange folketingsspørgsmål om

sagen, herunder også om Søfartsstyrelsens rolle. Og mange

sten er i den sammenhæng også blevet vendt.

Udvalget har bedt mig om at redegøre for Søfartsstyrelsens

rolle før, under og efter branden på SCANDINAVIAN STAR.

Til brug for samrådet har jeg indhentet bidrag fra Søfartsstyrel-

sen, som jeg nu vil forholde mig til Jeg vil i den forbindelse

nævne det samme, som også er fremgået af min besvarelse af

Retsudvalgets spørgsmål 319, nemlig at Søfartsstyrelsens vi-

den om sagen fra dengang beror på de oplysninger, der kan

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 635: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 25/5-16, til erhvervs- og vækstministeren

3/17

findes i arkiverne. Der er jo tale om en ulykke og en sagsbe-

handling, som fandt sted for 26 år siden.

Søfartsstyrelsen har derfor også gennemgået arkiverne i for-

bindelse med de spørgsmål, der er blevet rejst.

[Generelt om Søfartsstyrelsens virke]

Med hensyn til samrådsspørgsmålet. Overordnet set så synes

jeg det giver god mening at give en generel opridsning af de

opgaver og det ansvar, Søfartsstyrelsen har.

Som jeg oplyste i min besvarelse af udvalgets spørgsmål 377,

varetager Søfartsstyrelsen i praksis Erhvervs- og Vækstmini-

steriets opgaver vedrørende søfartslovgivningen.

Det gælder blandt andet kontrol og håndhævelse af regler om

sikkerhed om bord på skibene, sejladssikkerhed og farvands-

afmærkning i danske og grønlandske farvande. Søfartsstyrel-

sen kontrollerer og håndhæver også regler om sikkerhed og

sundhed om bord, ligesom styrelsen har ansvar for reglerne på

det søfartssociale område.

Søfartsstyrelsen arbejder derudover både nationalt og interna-

tionalt med udvikling af erhvervstiltag og rammebetingelser

for søfartserhvervet. Endelig arbejder Søfartsstyrelsen med at

sikre velfungerende internationale regler om sikkerhed, ar-

bejdsvilkår og miljøbeskyttelse til søs. Det vil typisk være nye

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 635: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 25/5-16, til erhvervs- og vækstministeren

4/17

regler i IMO (FN’s Søfartsorganisation), i ILO, (FN’s arbejds-

tagerorganisation) samt i EU.

Da ulykken på SCANDINAVIAN STAR fandt sted i 1990,

havde Søfartsstyrelsen også til opgave at undersøge ulykker til

søs. Denne opgave varetages i dag af Den Maritime Havari-

kommission, der er en selvstændig enhed under Erhvervs- og

Vækstministeriet.

Men dengang foregik det i den såkaldte Opklarings- og Kon-

trolenhed, som bedst kan sammenlignes med en Havarikom-

mission. Opklaringsenheden havde direkte reference til Sø-

fartsstyrelsens direktør. Enhedens undersøgelser var også ad-

skilt fra styrelsens øvrige funktioner og virksomhed.

Generelt om Opklaringsenhedens arbejde gjaldt, at de skulle

indsamle oplysninger om de faktiske omstændigheder ved sø-

ulykker og klarlægge de årsager og begivenhedsforløb, som

havde ført til ulykken.

Arbejdet var baseret på enhedens egne undersøgelser om bord,

interview af involverede personer, søforklaringer, politirappor-

ter samt andre oplysninger fra inden- og udenlandske kilder.

Opklaringsarbejdet blev afsluttet med en Søulykkesrapport,

som blev sendt til parterne og brugt til undervisning og anden

forebyggende virksomhed.

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 635: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 25/5-16, til erhvervs- og vækstministeren

5/17

Målet var også dengang, at man skulle lære af ulykker. Rap-

porterne skulle danne grundlag for, at man kunne vurdere, om

der var behov for at tage nye initiativer, som kunne forbedre

sikkerheden så fremtidige ulykker kunne forebygges.

I Søfartsstyrelsen blev Opklaringsenhedens Søulykkesrappor-

ter også brugt til at vurdere, om der var sket overtrædelser af

søfartslovgivningen. Hvis det var tilfældet, blev sagen politi-

anmeldt, og så var det op til politiet at foretage en strafferetlig

udredning.

Når det gælder opklaring og efterforskning af kriminelle hand-

linger til søs, så som fx vurdering af mulige gerningsmænd og

motiver bag ildspåsættelse eller andre lovovertrædelser, er det

fuldt ud politiets opgave og ansvar. Det var det også, da

SCANDINAVIAN STAR brændte i 1990.

Når jeg fremhæver dette, er det fordi, jeg finder det vigtigt, at

alle er opmærksomme på, at Søfartsstyrelsen hverken i 1990

eller i dag har til opgave at foretage strafferetlig efterforskning

af forbrydelser, herunder vurdering af motiver og tekniske be-

viser. Det er som sagt ene og alene politiets opgave og ansvar.

Søfartsstyrelsens kerneområde i forhold til ulykker og hændel-

ser til søs er det søsikkerhedsmæssige, og det, Søfartsstyrelsen

kan vurdere er, om skibet og dets operationer foregår sikker-

hedsmæssigt forsvarligt og i overensstemmelse med reglerne

på søfartsområdet.

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 635: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 25/5-16, til erhvervs- og vækstministeren

6/17

[Søfartsstyrelsens rolle før branden]

I samrådsspørgsmålet spørges først til Søfartsstyrelsens rolle i

forhold til SCANDINAVIAN STAR før branden.

Det fremgår af arkivmaterialet, at Søfartsstyrelsen ved flere

lejligheder har analyseret de danske og internationale regler,

som var gældende i 1990. Disse oplysninger findes også i

Granskningsudvalget rapport fra 1991. Folketinget har også

flere gange modtaget orientering om praksis og regler, som

situationen var i 1990.

Her fremgår det, at SCANDINAVIAN STAR sejlede under

Bahamas flag. Det var derfor søfartsmyndighederne i Baha-

mas, som havde den egentlige tilsynspligt, og det var også Ba-

hamas, som skulle godkende skibet.

Dermed var hverken Danmark eller Norge flagstater. Danmark

og Norge var alene havnestater, da skibet sejlede i fart mellem

Danmark og Norge. Søfartsstyrelsens rolle var derfor begræn-

set til at optræde som havnestat efter de internationale konven-

tioner herom.

Det fremgår også, at det i henhold til de internationale konven-

tioner påhvilede myndighederne i det land, hvor SCANDINA-

VIAN STAR var registreret at sikre, at skibet havde gennem-

gået de relevante syn - det vil sige Bahamas.

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 635: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 25/5-16, til erhvervs- og vækstministeren

7/17

I henhold til konventionerne, havde de lande, som et skib anløb

- det vil sige havnestaterne - en ret, men ikke en pligt, til at ud-

føre havnestatskontrol.

På daværende tidspunkt udførte Søfartsstyrelsen kun havne-

statskontrol af udenlandske passagerskibe på stikprøvebasis.

Det var på linje med den praksis, der var etableret i andre sø-

fartslande, som vi sammenligner os med, for eksempel UK,

Norge, Sverige og Finland.

Der var ikke dengang fastsat nærmere retningslinjer for, hvilke

skibe der skulle udtages til kontrollen bortset fra, at udenland-

ske passagerskibe, som gik i rute på dansk havn, blev kontrol-

leret en gang om året.

Dengang var der altså ikke et lovkrav og heller ikke praksis

for, at man skulle forhåndsgodkende udenlandske passagerski-

be, inden de gik i drift.

Der er ikke fundet noget materiale, der viser andet end, at Sø-

fartsstyrelsens daværende kontrol med udenlandske skibe var i

overensstemmelse med både den danske lovgivning og de in-

ternationale konventioner. Det er også blevet oplyst til Folke-

tinget tidligere. Dette er senest sket i mit svar af 11. november

2015 på udvalgets spørgsmål 200 alm. del. Som bilag til svaret

modtog udvalget også et notat fra Søfartsstyrelsen fra decem-

ber 2010, som i øvrigt også dengang - det vil sige i december

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 635: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 25/5-16, til erhvervs- og vækstministeren

8/17

2010 - blev oversendt til udvalget af den daværende justitsmi-

nister.

Det var også den konklusion, som det fællesnordiske Gransk-

ningsudvalg nåede frem til. Granskningsudvalget anbefalede

dog samtidig, at havnestatskontrollen skulle styrkes. Det skete

også efterfølgende.

Som nævnt har Folketinget tidligere modtaget oplysninger,

som beskriver den daværende retsstilling. Dem genfremsender

jeg gerne.

Som følge af ulykken blev kontrolpraksis ændret kort tid efter

branden. Siden maj 1990 har det således været et krav, at uden-

landske passagerskibe, som sættes i fast rutefart på dansk havn,

skal kontrolleres, inden farten påbegyndes. Denne praksis er

senere blevet EU-ret.

Der har været forlydender om, at Søfartsstyrelsen skulle have

været i kontakt med rederiet om SCANDINAVIAN STAR,

skulle have været om bord på skibet eller skulle havde set fær-

gen i Frederikshavn. Der har også fra Folketinget været rejst

spørgsmål om dette.

Til det kan jeg siger, at Søfartsstyrelsen har gennemgået det

arkivmateriale, de har. Som det fremgår af mit svar på udval-

gets spørgsmål 319, er der ikke noget, der indikerer, at Søfarts-

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 635: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 25/5-16, til erhvervs- og vækstministeren

9/17

styrelsens distriktskontor i Frederikshavn var i kontakt med

SCANDINAVIAN STAR inden ulykken.

Derimod er der udsagn i arkivmaterialet, som siger, at man ik-

ke konstaterede skibets tilstedeværelse i Frederikshavn i perio-

den den 30. marts til den 1. april 1990, og at skibet ikke blev

synet, inden det gik i drift.

[Søfartsstyrelsens rolle under og efter branden]

Jeg vil nu forholde mig til spørgsmålet om Søfartsstyrelsens

rolle i forhold til SCANDINAVIAN STAR under branden nat-

ten mellem den 6. og 7. april 1990.

Søfartsstyrelsen havde ikke en rolle under selve branden. Sø-

fartsstyrelsen var ikke og skulle ikke være om bord under sej-

ladsen.

Det fremgår af arkivmaterialet, at da Søfartsstyrelsen blev be-

kendt med ulykken, sendte man to medarbejdere til det sted i

Sverige (Lysekil), hvor skibet blev bragt hen efter branden. De

skulle gå om bord og se på SCANDINAVIAN STAR efter

ulykken.

Som det nu er de fleste bekendt, var der tale om to - nu tidlige-

re - skibsinspektører i Søfartsstyrelsen Flemming Thue Jensen

og Valter Merrild-Hansen.

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 635: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 25/5-16, til erhvervs- og vækstministeren

10/17

De to skibsinspektører var første gang om bord i skibet den 8.

april 1990, dvs. dagen efter branden. De pågældende medar-

bejdere udarbejdede en rapport, hvor det fremgår, at de gen-

nemførte undersøgelser frem til den 10. april 1990. [Denne er

tilsendt Folketingets Erhvervs-, og Vækst- og eksportudvalg

ved min besvarelse af spørgsmål 143 ]

De to medarbejderes inspektion af skibet var en sædvanlig del

af Søfartsstyrelsens opgave med at undersøge søulykker. Som

jeg omtalte indledningsvis skete det som udgangspunkt i den

såkaldte Opklarings- og Kontrolenhed. De to skibsinspektører

var dog ikke en del af Opklaringsenheden, men kom fra Sø-

fartsstyrelsens regionskontor i Frederikshavn.

Søforklaring

Umiddelbart efter branden blev der gennemført en søforklaring

i Sø- og Handelsretten i København.

Søforklaringen vedrørende SCANDINAVIAN STAR foregik

under ledelse af Sø- og Handelsrettens daværende retspræsi-

dent.

Søforklaringer var i 1990 et centralt led i opklaringsarbejdet i

forbindelse med søulykker. Formålet med søforklaringen var

blandt andet at finde frem til de nærmere omstændigheder ved

ulykken. Søfartsstyrelsen havde derfor under søforklaringen

lejlighed til at stille spørgsmål om de søsikkerhedsmæssige

forhold til de personer, som afgav vidneforklaringer.

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 635: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 25/5-16, til erhvervs- og vækstministeren

11/17

Under søforklaringen blev der afgivet forklaring af en række

personer - herunder skibets kaptajn, medlemmer af skibets be-

sætning og overlevende passagerer.

Flemming Thue Jensen, som jeg omtalte før, afgav også for-

klaring. Han oplyste om den inspektion, som han og en anden

medarbejder havde foretaget af SCANDINAVIAN STAR, ef-

ter at skibet var blevet bragt til Sverige.

Folketinget har tidligere fået søforklaringen vedrørende

SCANDINAVIAN STAR. Hvis udvalget har interesse i det,

skal jeg gerne sørge for, at den bliver oversendt på ny.

Granskningsudvalget

Som det fremgår af tidligere besvarelser til Folketinget, aftalte

regeringerne i Danmark, Norge og Sverige få dage efter ulyk-

ken, at der skulle nedsættes et fællesnordisk granskningsud-

valg. Granskningsudvalget skulle bl.a. vurdere ulykkens årsag,

skibets tekniske standard, udrustning, besætning, drift og red-

ningsberedskab i forhold til de gældende regler.

Fordi opgaven med at vurdere ulykkens årsag blev givet til

Granskningsudvalget, stoppede Søfartsstyrelsens undersøgelse

af ulykken. Det fremgår af et brev i arkivmaterialet, at det ma-

teriale, som Søfartsstyrelsens inspektører havde udarbejdet ved

deres inspektion af skibet, blev stillet til rådighed for Gransk-

ningsudvalget.

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 635: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 25/5-16, til erhvervs- og vækstministeren

12/17

Søfartsstyrelsens arbejde med sagen var dog ikke afsluttet, idet

styrelsen nu arbejdede med forbedring af de danske og interna-

tionale regler og herudover bistod det danske politi med den

danske sag vedrørende overtrædelse af de tekniske søsikker-

hedsregler. Det vil jeg komme ind på om lidt.

Fra dansk side blev der udpeget en teknisk sagkyndig til at del-

tage som den ene af de to danske repræsentanter i Gransk-

ningsudvalget. Det var den daværende chef for Søfartsstyrel-

sens Opklarings- og Kontrolenhed, Knud Skaareberg Eriksen.

Nogle uger efter Granskningsudvalgets etablering blev også

Divisionschef Svend Bojesen fra det daværende Farvandsvæ-

sen udnævnt som medlem fra dansk side.

Knud Skaareberg Eriksen deltog dog ikke i Granskningsudval-

gets undersøgelser af de danske og norske myndigheders hav-

nestatskontrol af skibe under udenlandsk flag, herunder

SCANDINAVIAN STAR.

Da Knud Skaareberg Eriksen tidligere havde været chef for det

kontor i Søfartsstyrelsen, der stod for kontrollen med skibe,

ville man undgå eventuelle spørgsmål om inhabilitet i forhold

til undersøgelserne af havnestatskontrollen af skibe under

udenlandsk flag.

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 635: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 25/5-16, til erhvervs- og vækstministeren

13/17

Der er i Granskningsudvalgets rapport redegjort for medlem-

mernes baggrund og årsagen til, at det ene danske medlem ikke

deltog i udvalgets arbejde vedrørende havnestatskontrollen.

Folketinget har tidligere modtaget kopi af Granskningsudval-

gets rapport. Hvis udvalget har interesse i det, skal jeg gerne

sørge for, at den bliver oversendt på ny.

Overtrædelser af søsikkerhedslovgivningen

Efter branden indgik regeringerne i Danmark, Sverige og Nor-

ge endvidere en aftale om at opdele den strafferetlige efter-

forskning i sagen. Denne aftale er tidligere oversendt til Folke-

tinget.

De norske myndigheder efterforskede selve branden og dens

umiddelbare årsag; de svenske myndigheder efterforskede

brandslukningen og de tekniske forhold på skibet, og de dan-

ske myndigheder efterforskede skibets ejer- og forsikringsfor-

hold samt skibets sødygtighed i overensstemmelse med den

søretlige lovgivning.

Den strafferetlige efterforskning hørte som tidligere nævnt un-

der politiet og dermed Justitsministeriet. For den danske dels

vedkommende blev straffesagen i praksis håndteret af politiet

på Frederiksberg.

Søfartsstyrelsen bistod dansk politi og anklagemyndigheden

med skibsrelaterede forhold samt med forståelsen af relevant

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 635: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 25/5-16, til erhvervs- og vækstministeren

14/17

søfartslovgivning i relation til spørgsmålet om eventuel tiltale-

rejsning i sagen om overtrædelse af søfartslovgivningen.

Den danske del af efterforskningen førte til, at der ved Sø- og

Handelsretten blev rejst tiltale mod tre personer – skibets reder

(Henrik Johansen), skibets kaptajn og direktøren i rederiet –

for overtrædelse af den dagældende lov om skibes sikkerhed.

Kaptajnen blev tiltalt for ikke at have sørget for, at skibet var i

sikkerhedsmæssigt forsvarlig stand, og at arbejdet om bord

kunne udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Rederen og di-

rektøren blev tiltalt for ikke at have sikret, at kaptajnen havde

mulighed for at opfylde sine sikkerhedsmæssige forpligtelser.

Sagen blev endeligt afgjort i Højesteret i november 1993, hvor

de tre personer hver blev idømt 6 måneders hæfte, bl.a. for ik-

ke at have sørget for, at skibet var i en sikkerhedsmæssig for-

svarlig stand. Det var den dagældende lovs højeste straf. Sene-

re er denne strafferamme hævet.

Nye søsikkerhedsmæssige tiltag

Det er vigtigt, at vi dengang som i dag altid lærer af alvorlige

ulykker for at forbedre sikkerheden. Søfartsstyrelsen havde

efter ulykken en central rolle i at forbedre det danske og inter-

nationale regelgrundlag om passagerskibes sikkerhed og kon-

trol heraf.

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 635: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 25/5-16, til erhvervs- og vækstministeren

15/17

Ulykken på SCANDINAVIAN STAR gav anledning til væ-

sentlige sikkerhedsmæssige tiltag, herunder en ændring af kon-

trollen med udenlandske passagerskibe, der går i rutefart på

dansk havn.

Søfartsstyrelsen kontrollerede umiddelbart efter ulykken alle

danske passagerskibe samt udenlandske passagerskibe i rute-

fart på dansk havn med hensyn til evakuerings- og brandøvel-

ser. En lignende kontrol gennemføres fortsat af Søfartsstyrel-

sen.

Kort tid efter ulykken udstedte Søfartsstyrelsen en række nye

regler om blandt andet ekstra brandudstyr i skibe, om brandpa-

truljering i passagerskibe og om optælling og registrering af

passagerer.

En lang række af tiltagene er efterfølgende gennemført på in-

ternationalt plan og i EU-retten. Det drejer sig b.la. om kontrol

af udenlandske passagerskibe, inden de går i rutefart.

Der blev taget vigtig læring den meget tragiske ulykke, og

kontrollen er blevet skærpet på en række områder. Med de æn-

dringer, der løbende er sket siden ulykken på SCANDINAVI-

AN STAR, er sikkerheden om bord på passagerskibe forbedret

markant.

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 635: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 25/5-16, til erhvervs- og vækstministeren

16/17

Folketinget har tidligere modtaget notater, som mere indgåen-

de beskriver de tiltag, som er blevet gennemført efter ulykken.

Dem vil jeg også gerne genfremsende.

[Søfartsstyrelsens kommunikation med tidligere medarbejdere

om sagen]

Jeg er opmærksom på, at der ikke med samrådsspørgsmålet

lægges op til, at jeg kommenterer de tilkendegivelser, som tid-

ligere medarbejdere i Søfartsstyrelsen i den senere tid har

fremsat om ulykken og dens årsager. Jeg har allerede besvaret

spørgsmål fra udvalget herom.

Jeg vil alligevel gerne knytte et par bemærkninger hertil - ikke

mindst til sagen om de henvendelser, som tidligere skibsin-

spektør Flemming Thue Jensen rettede til Søfartsstyrelsens di-

rektion i sommeren 2014, og som udvalget fik oversendt med

min besvarelse af spørgsmål 486.

Der er tale om interne mails, som jeg har ment, burde frem-

lægges, i lighed med de interne optegnelser, der blev lavet i

Søfartsstyrelsen. Så nu er det interne materiale, som Søfartssty-

relsen havde, også lagt frem.

Hvorvidt Flemming Thue Jensen her i 2016 i medierne og un-

der den indenretlige afhøring for nogle uger siden har fremlagt

nye oplysninger eller bevisfund, er noget politiet og anklage-

myndigheden skal tage stilling til.

[Afslutning]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 635: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 25/5-16, til erhvervs- og vækstministeren

17/17

For så vidt angår mit ansvarsområde – det søsikkerhedsmæssi-

ge – er der efter SCANDINAVIAN STAR taget en række

skridt til at forbedre sikkerheden.

Det er også det jeg har gennemgået i min besvarelse.

SCANDINAVIAN STAR var en forfærdelig ulykke, som altid

vil stå stærkt i hukommelsen hos os alle. Som udvalget er be-

kendt med foretager Norge en række undersøgelser, og jeg er

også bekendt med at udvalget har haft justitsministeren i sam-

råd. Jeg vil ligesom justitsministeren også se frem til at se re-

sultaterne heraf.

Jeg oversender gerne de notater, jeg har nævnt, ligesom jeg

også gerne fremsender mit talepapir til udvalget.

Og hvis der er yderligere vil jeg gøre alt for at jeg kan over-

sende det til udvalget, med respekt for at meget af det materia-

le vi har er gammelt arkivmateriale, som ikke nødvendigvis

findes i elektronisk form.

Tak for ordet.