REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 633: Spm. om virksomheder der ansætter tidligere advokater, som har deponeret deres bestalling, til at udføre advokatarbejde, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Civilafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

14. juni 2016

Kontor:

Procesretskontoret

Sagsbeh: Anne-Sophie Stockmarr

Becker

Sagsnr.: 2016-0030-4559

Dok.:

1986065

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 633 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. maj 2016. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pind

Lars Solskov Lind

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 633: Spm. om virksomheder der ansætter tidligere advokater, som har deponeret deres bestalling, til at udføre advokatarbejde, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 633 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalget:

”Hvad er ministerens holdning til, at nogle virksomheder an-

sætter tidligere advokater, der har deponeret deres bestalling,

til at udføre advokatarbejde, men at disse på den måde ikke

længere er omfattet af de advokatetiske regler?”

Svar:

Advokaters forhold er reguleret i retsplejelovens syvende afsnit (§§ 119-

147 f). Retsplejelovens bestemmelser indeholder bl.a. nærmere betingelser

for at kunne beskikkes som advokat og fastsætter et særligt tilsyns-, kon-

trol- og disciplinærsystem for advokater. Det fremgår desuden af retspleje-

lovens § 131, 1. pkt., at advokater er eneberettigede til at udføre retssager

for andre med de undtagelser, der er fastsat i retsplejelovens §§ 136, 260

og 730 (møderetsmonopolet).

Advokater er desuden i medfør af retsplejeloven underlagt en række fagli-

ge og etiske krav. Retsplejelovens § 126, stk. 1, foreskriver således, at en

advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik. Advo-

katen skal herunder udføre sit hverv grundigt, samvittighedsfuldt og i

overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til klienternes tarv tilsi-

ger, samt fremme sagen med fornøden hurtighed. En advokat må desuden

efter retsplejelovens § 126, stk. 2, ikke kræve højere vederlag for sit arbej-

de, end hvad der kan anses for rimeligt og må efter retsplejelovens § 126,

stk. 4, ikke uden for sin advokatvirksomhed i forretningsforhold eller i an-

dre forhold af økonomisk art udvise en adfærd, der er uværdig for en ad-

vokat. Reglerne om god advokatskik er en retlig standard, hvis indhold

nærmere fastlægges af Advokatnævnet og domstolene.

De advokatetiske regler er udarbejdet af Advokatrådet i henhold til § 18,

stk. 4, i vedtægt for Det Danske Advokatsamfund. Reglerne har bl.a. til

formål at udgøre et bidrag til Advokatnævnets fastlæggelse af retsplejelo-

vens standard for god advokatskik og indeholder en række bestemmelser

om advokaters uafhængighed, forholdet til klienten, herunder om salær-

fastsættelse, advokatadfærd i retssager og om forholdet mellem advokater.

Reglerne gælder for alle advokater og er udtryk for advokatstandens opfat-

telse af de krav, som må stilles til advokaters professionelle standard og

etik i forbindelse med udøvelse af advokatvirksomhed.

Reguleringen af advokatområdet er begrundet i væsentlige offentlige hen-

syn, herunder behovet for at sikre borgernes retssikkerhed samt en effektiv

og velfungerende sagsgang ved domstolene. Derfor fremgår det også af

retsplejelovens § 120, stk. 1, 2. pkt., at en advokat, der har deponeret sin

beskikkelse i Justitsministeriet, ikke må betegne sig som advokat i forbin-

delse med forretningsforhold. Retsplejelovens regler om advokater og de

advokatetiske regler er således knyttet til autorisationen som advokat og

den virksomhed, der udøves under brug af advokattitlen.

Bortset fra det ovenfor omtalte møderetsmonopol for advokater, jf. rets-

plejelovens § 131, 1. pkt., gælder der ikke noget forbud mod, at personer,

der ikke er advokater – herunder personer, der har deponeret deres advo-

katbeskikkelse i Justitsministeriet – yder juridisk rådgivning. Retsplejelo-

vens regler om advokater og de advokatetiske regler finder som nævnt ik-

ke anvendelse i denne situation.

Juridisk rådgivning, der ydes af andre end advokater, vil dog i mange til-

fælde være omfattet af andre former for regulering, der har til formål at

sikre en vis beskyttelse af modtageren af rådgivningsydelsen, herunder

bl.a. igennem fastsættelse af regler om god skik på det pågældende områ-

de. Dette gælder for eksempel i medfør af § 43, stk. 1, i lov om finansiel

virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 18. februar 2015, der fastslår,

at finansielle virksomheder skal drives i overensstemmelse med redelig

forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet. Tilsvarende

fastslår § 16, stk. 1, i revisorloven, jf. lov nr. 468 af 17. juni 2008, at en re-

visor skal udføre opgaverne i overensstemmelse med god revisorskik, her-

under udvise den nøjagtighed og hurtighed, som opgavernes beskaffenhed

tillader.

Efter § 2, stk. 1, i lov om juridisk rådgivning, jf. lov nr. 419 af 9. maj

2006, skal den, som erhvervsmæssigt yder rådgivning af overvejende juri-

disk karakter til en modtager (forbruger), der hovedsageligt handler uden

for sit erhverv, udvise en adfærd, som er i overensstemmelse med god skik

for juridisk rådgivning. Rådgiveren skal herunder udføre sit hverv grun-

digt, samvittighedsfuldt og i overensstemmelse med, hvad berettigede hen-

syn til klientens tarv tilsiger. Rådgivningen skal ydes med den fornødne

hurtighed. Bestemmelsen svarer delvist til reglerne om god advokatskik, jf.

retsplejelovens § 126, stk. 1.

Lov om juridisk rådgivning § 2, stk. 2-8, fastsætter desuden nærmere krav

til den juridiske rådgivning, bl.a. krav om skriftlighed, pligt til at give op-

lysning om, hvorvidt rådgiveren er ansvarsforsikret, samt pligt til at holde

betroede midler fra kunden klart adskilt fra rådgiverens egne midler.

Som nævnt ovenfor er retsplejelovens regler om advokater og de advo-

katetiske regler knyttet til autorisationen som advokat og den virksomhed,

der udøves under brug af advokattitlen. For så vidt angår juridisk rådgiv-

ning ydet af andre end advokater, er der imidlertid, som også nævnt oven-

for, på en række områder fastsat særlige regler – herunder krav om god

skik – for personer, der yder juridisk rådgivning uden at være advokater.

Jeg finder på den baggrund ikke, at der er anledning til at foretage sig

yderligere i forhold til, at personer, der har deponeret deres advokatbe-

skikkelse i Justitsministeriet og dermed ikke er omfattet af de advokateti-

ske regler, yder juridisk rådgivning som led i en ansættelse i en virksom-

hed, der ikke er en advokatvirksomhed.