Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1646746_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. april 2016
Strafferetskontoret
Mark Ørberg
2016-0030-4298
1908715
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 394 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. marts 2016.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mogens Jensen (S).
Søren Pind
/
Nicolai Winther
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 628: Spm. om kommentar til henvendelse af 23. maj 2016 fra RettighedsAlliancen, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 394 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren
kommentere
henvendelsen
fra
Rettighedsalliancen, jf. REU alm. del - bilag 220, og herunder
redegøre for: Hvorfor der ikke er opnået de positive resultater,
hvad angår den konkrete håndtering af IPR-sager, der er stillet
i udsigt af Statsadvokaten? Hvilke konkrete resultater der er
kommet ud af den strukturelle omorganisering af IPR-
arbejdet? Hvad ministeren vil gøre for at sikre prioritering af
og konkrete resultater af IPR-arbejdet hos Statsadvokaten?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og
International Kriminalitet (SØIK), som har oplyst følgende:
”1. Rigsadvokaten iværksatte i juli 2013 en række
initiativer med henblik på at styrke og understøtte
politiets og anklagemyndighedens behandling af
sager om krænkelse af immaterielle rettigheder
(såkaldte IPR-sager). Dette skete bl.a. ved en
styrkelse af SØIK’s opgaver og rolle ved
behandlingen af disse sager og af politikredsenes
håndtering af disse sager.
Visitationsordningen, som er beskrevet i
Rigsadvokatens Meddelelse nr. 5/2010, blev
udbygget, således at alle anmeldelser om
krænkelse af immaterielle rettigheder kan indgives
til SØIK, og at SØIK skal orienteres om
anmeldelser indgivet til politikredsene. Det blev
besluttet, at SØIK skulle behandle væsentligt flere
sager om krænkelse af immaterielle rettigheder end
hidtil. I sager, som behandles i politikredsene, er
det endvidere bestemt, at SØIK desuden kan yde
bistand til efterforskning og retsforfølgning,
herunder særligt i de mere komplicerede sager.
Som led i den styrkede indsats mod piratkopiering
er der herudover i alle politikredse og
statsadvokaturer udpeget en anklager, der kan
fungere som lokal kontaktperson i relation til
behandlingen af sager om krænkelse af
immaterielle rettigheder.
2
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 628: Spm. om kommentar til henvendelse af 23. maj 2016 fra RettighedsAlliancen, til justitsministeren
Rigsadvokaten udsendte i forlængelse af de nævnte
initiativer en vejledning om strafferetlig
håndhævelse
af
immaterielle
rettigheder.
Vejledningen er primært rettet til politikredsene og
indeholder
en
grundig
redegørelse
for
lovgrundlaget i relation til de respektive
rettigheder,
efterforskningen,
påtalereglerne,
juridiske enheder, udformning af tiltale,
bevisførelse, strafudmåling, rettighedsfrakendelse
og konfiskation.
I juli 2014 udarbejdede SØIK desuden et notat om
såkaldt cardsharing (ulovlig distribution af tv-
signaler), der ligeledes er rettet til politikredsene,
og som indeholder en definition af cardsharing
samt en redegørelse for lovgrundlaget, håndtering
af sagerne både i forhold til udbydere og brugere
samt relevant retspraksis.
Rigsadvokaten gennemførte i slutningen af
2014/begyndelsen af 2015 en foreløbig evaluering
af de forskellige initiativer, som var sat i værk. I
den forbindelse holdt Rigsadvokaten og SØIK
møde med repræsentanter for rettighedshaverne om
deres
erfaringer
med
politiets
og
anklagemyndighedens behandling af IPR-sager, og
der har været holdt møde med Patent- og
Varemærkestyrelsen og Kulturministeriet om
samarbejdet vedrørende behandling af sager på
IPR-området.
I lyset af de hidtidige erfaringer iværksatte
Rigsadvokaten i maj 2015 nogle supplerende tiltag
for at sikre, at sager om krænkelse af immaterielle
rettigheder bliver behandlet kompetent, effektivt og
ensartet i hele landet. Dette indebar bl.a., at
politikredsene blev anmodet om at gennemgå deres
retningslinjer for visitation af straffesager, så det
sikres, at alle straffesager om krænkelse af
immaterielle rettigheder visiteres af medarbejdere,
der hurtigt og kvalificeret kan tage stilling til de
umiddelbare efterforskningsmæssige og juridiske
forhold i sagerne.
Politikredsene blev endvidere anmodet om at sikre,
at den udpegede kontaktanklager hele tiden har et
samlet overblik over alle politikredsens sager om
krænkelse af immaterielle rettigheder, og at den
pågældende anklager opnår den fornødne erfaring i
behandlingen af denne type af straffesager.
3
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 628: Spm. om kommentar til henvendelse af 23. maj 2016 fra RettighedsAlliancen, til justitsministeren
Der blev endvidere anmodet om, at de enkelte
embeder overvejer, hvordan det kan sikres, at
politikredsene
råder
over
de
fornødne
efterforskningsmæssige kompetencer på dette
område.
Derudover følger det af Rigsadvokatens
supplerende tiltag, at SØIK fremover i endnu
højere grad skal yde støtte til politikredsene,
således at der i relevante sager udformes mere
detaljerede og individuelle oplæg til sagens videre
behandling/efterforskning, herunder at det fra
SØIK’s side sikres, at der til politikredsene
formidles relevante kontakter til f.eks. Rigspolitiets
Nationale Cyber Crime Center (NC3) eller andre
myndigheder med særlig teknisk indsigt i den
konkrete sag.
SØIK har fra ordningens iværksættelse den 10. juli
2013 visiteret 37 sager til efterforskning i SØIK (5
sager i 2013, 16 sager i 2014, 11 sager i 2015 og 5
sager i 2016). Sagerne har bl.a. omfattet mistanke
om lovovertrædelser vedrørende
-
-
salg og forsøg på salg af omkring 1.000
designermøbler via internettet,
kopiprodukter, hvor der i forbindelse med
ransagning af et lager blev fundet mere end
6.000
stk.
formodede
kopier
af
høretelefoner mv. af mærket S, ca. 4.700
stk. formodede kopier af høretelefoner af
mærket K og ca. 850 stk. formodede kopier
af høretelefoner af mærket P,
lov om radio- og fjernsynsvirksomhed i
forbindelse med ulovlig distribution af tv-
signaler (cardsharing),
ulovlig distribution af tv-signaler via
internettet med op til 40.000 unikke brugere
pr. måned,
ulovlig streaming af film og musik via
tjenesten Popcorn Time,
salg af ulovlige slankemidler,
bedrageri og identitetstyveri, hvor der er
sket lukning af 423 hjemmesider, der har
været anvendt til såkaldt phishing, og hvor
der
anvendtes
tidligere
lukkede
domænenavne med danske registranter, og
krænkelse af designrettigheder for undertøj.
-
-
-
-
-
-
Samlet er der siden iværksættelsen af den styrkede
indsats i 2013 anmeldt 66 IPR-sager i 2013 (5
4
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 628: Spm. om kommentar til henvendelse af 23. maj 2016 fra RettighedsAlliancen, til justitsministeren
sager visiteret til SØIK), 84 i 2014 (16 sager
visiteret til SØIK) og 78 i 2015 (11 sager visiteret
til SØIK).
2.
De IPR-sager, der visiteres til politikredsene,
følges af SØIK. Når en anmeldelse modtages enten
direkte fra en anmelder eller fra en politikreds,
tildeles den et særligt journalnummer, hvilket
styrker SØIK’s mulighed for at følge de aktuelle
sager i politikredsene. I de tilfælde, hvor
anmeldelsen er indgivet til SØIK, videresendes den
til den relevante politikreds. I de tilfælde, hvor en
anmeldelse indgives direkte til en politikreds,
orienteres SØIK alene om sagen.
I forbindelse med at sagen sendes til en politikreds,
orienteres tillige om, hvilket journalnummer sagen
bør oprettes under i politikredsen, og der
vedlægges et skema med forslag til mulige
efterforskningsskridt.
Når SØIK sender en anmeldelse til en politikreds,
anmoder SØIK om at modtage en udtalelse om
sagens behandling senest efter 45 dage. Når SØIK
modtager status fra politikredsen, vurderes det,
hvornår SØIK igen skal følge op på sagen.
Såfremt der ikke modtages tilbagemelding på en
forespørgsel til en politikreds, sendes en ny
forespørgsel efter 14 dage. Høres der herefter
fortsat ikke fra politikredsen, kan den regionale
statsadvokat, som fører tilsynet med den
pågældende politikreds, informeres om dette.
Sager, der behandles i politikredsene, følges af
SØIK frem til endelig dom, der herefter indberettes
til Patent- og Varemærkestyrelsens domsdatabase.
SØIK har i forlængelse af de under pkt. 1 nævnte
initiativer styrket indsatsen i relation til
politikredsene således, at hver enkelt anmeldelse
om IPR-krænkelse vurderes indgående. Det
vurderes bl.a., om det er hensigtsmæssigt, at SØIK
indledningsvis indhenter relevante kendelser, f.eks.
om edition til oplysning af kontohaver eller
ransagningskendelser.
Det vurderes desuden, om politikredsen med fordel
kan få vejledning fra NC3, rettighedshaverne eller
SØIK’s egne efterforskere. Der henvises i givet
fald til navngivne kontaktpersoner.
5
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 628: Spm. om kommentar til henvendelse af 23. maj 2016 fra RettighedsAlliancen, til justitsministeren
SØIK understøtter endvidere politikredsenes
konkrete sagsbehandling ved at indhente
oplysninger hos Patent- og Varemærkestyrelsen
om registrerede varemærker. Derudover udarbejdes
på anmodning notater om konkrete juridiske
problemstillinger som f.eks., hvorvidt det er
strafbart at uploade fotos fra Facebook, eller om
der må ske optagelse af tv-udsendelser til brug for
efterforskning.
SØIK har i 2013 og 2014 afholdt et årligt
netværksmøde for de anklagere, som er udpegede
som kontaktpersoner vedrørende sager om
piratkopiering i politikredsene og hos de regionale
statsadvokater. På disse møder orienterer SØIK om
aktuelle problemstillinger samt den nyeste
retspraksis,
og
der
er
mulighed
for
erfaringsudveksling. SØIK har endvidere inviteret
eksterne oplægsholdere til møderne, hvilket har
muliggjort yderligere informationsudveksling om
aktuelle sager og sagsområder.
Også i 2015 afholdt SØIK netværksmøder, og på et
møde for kontaktanklagerne den 21. maj 2015,
hvor temaet var ”rettighedshaverne”, var der oplæg
ved repræsentanter fra Louis Poulsen A/S,
Rettighedsalliancen
samt
Nordic
Content
Protection – STOP. På et møde den 4. november
2015, hvor også efterforskere deltog med henblik
på at opbygge kompetencer på politisiden og styrke
netværksdannelsen,
var
temaet
”myndighedssamarbejdet”, og der var oplæg fra
Fødevarestyrelsen, NC3 samt SKAT.
SØIK afholder endvidere møder med både
efterforskere og juridiske sagsbehandlere fra
politikredsene i forbindelse med konkrete sager.
SØIK har f.eks. holdt møder med Københavns
Politi om efterforskning og juridisk vurdering af en
verserende
sag
om
krænkelse
af
varemærkerettigheder. SØIK har desuden sammen
med NC3 deltaget i efterforskningsmøde med Syd-
og Sønderjyllands Politi i en verserende sag om
cardsharing.
Til brug for bl.a. straffesagsbehandling af IPR-
sager i politikredsene samarbejder SØIK med
Patent-
og
Varemærkestyrelsen
om
en
domsdatabase. Herigennem kan politikredsene få
viden om udformning af tiltaler og strafniveauer.
6
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 628: Spm. om kommentar til henvendelse af 23. maj 2016 fra RettighedsAlliancen, til justitsministeren
Databasen er tilgængelig på Ministeriernes
Netværk mod IPR-krænkelsers hjemmeside.
I efteråret 2015 har SØIK udarbejdet en oversigt
over
samtlige
verserende
IPR-sager
i
politikredsene. Dette sikrer et samlet overblik over
verserende sager på de respektive sagsområder, og
at SØIK har kendskab til sagsbehandlingstiden og
kan tage konkrete initiativer til at få afsluttet sager
af en vis tidsmæssig udstrækning.
Endelig formidler SØIK information om deltagelse
i IPR-seminarer udbudt af Den Europæiske Unions
Kontor for Intellektuel Ejendomsret. Som følge
heraf har kontaktanklagere fra Københavns Politi,
Fyns Politi og Nordjyllands Politi deltaget i
vidensopbyggende seminarer.
3.
IPR-sager, der behandles i SØIK, er
karakteriseret ved at involvere enten flere
politikredse eller have internationale forgreninger.
Der er endvidere for en række sagers
vedkommende tale om komplekse IPR-
problemstillinger, der ikke tidligere har været
behandlet i strafferetligt regi. Det kan f.eks. være
spørgsmål om, hvorvidt det er strafbart at stille it-
applikationer, som muliggør ulovlig streaming af
ophavsretligt beskyttet materiale, til rådighed, eller
om det er i strid med ophavsretsloven at ændre en
avisforside for at markere sin utilfredshed med
avisens redaktionelle beslutninger.
For tiden behandler SØIK dels sager om netværk,
hvor der ulovligt distribueres ophavsretligt
beskyttet materiale til mere end 40.000 brugere,
dels anmeldelser på mere end 500 hjemmesider,
hvor der er mistanke om salg af kopiprodukter eller
bedrageri med henblik på at franarre forbrugere
betalingsinformationer samt anmeldelser om store
europæiske cardsharing- og IP-tv-netværk, der
administreres eksempelvis i Spanien og
distribuerer til en række europæiske lande,
herunder Danmark.
Konkret efterforsker SØIK samtidig med andre
lande
den
verdensomspændende
ulovlige
streamingtjeneste Popcorn Time. Efterforskningen
har ført til beslaglæggelse af to danske
hjemmesider og sigtelse af to personer bosiddende
i Danmark. Derudover har SØIK taget initiativ til
afholdelse af møde med Motion Picture
7
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 628: Spm. om kommentar til henvendelse af 23. maj 2016 fra RettighedsAlliancen, til justitsministeren
Association, der repræsenterer de store Hollywood-
producenter. På mødet deltog repræsentanter fra
den norske anklagemyndighed og fra engelsk
politi. SØIK har derudover kontaktet Europol med
henblik på etablering af et europæisk samarbejde.
Efterforskningen afventer for tiden respons herpå.
SØIK efterforsker endvidere et europæisk IP-tv-
netværk med forgreninger til bl.a. Spanien og
Bulgarien. Der er på spansk foranledning etableret
et ”Joint Investigation Team”, og efterforskningen
afventer for tiden efterforskningsskridt i udlandet
samt indkaldelse til koordinerende møde i Europol.
4.
For så vidt angår afgjorte sager behandlet i
SØIK er der i 2015 afsagt to domme for
overtrædelse af ophavsretsloven vedrørende
ulovlig streaming af tv-kanaler, én dom for
overtrædelse af ophavsretsloven i forbindelse om
ulovlig kopiering af DVD’er, én dom for
overtrædelse af ophavsretsloven vedrørende udbud
af kopier af designmøbler via internettet, én dom
for overtrædelse af radio- og fjernsynsloven som
udbyder, og 22 domme for overtrædelse af radio-
og fjernsynsloven som kunder.
Der er truffet afgørelse om påtaleopgivelse i én sag
om varemærkeloven, hvor der ikke kunne bevises
den nødvendige grad af tilregnelse, samt i én sag
om ophavsretsloven, hvor en ændret avisforside
ikke fandtes at have krænket rettighedshaver.
For så vidt angår sager behandlet i politikredsene
er der bl.a. afsagt en række domme om
overtrædelse af radio- og fjernsynsloven i
forbindelse med cardsharing. Der er endvidere
afsagt en række domme om overtrædelse af
varemærkeloven i forbindelse med salg af tilbehør
til mobiltelefoner, salg af kopimøbler og salg af
hårfjerningsprodukter
samt
én
dom
om
overtrædelse af ophavsretsloven i forbindelse med
upload af lydbøger.
5.
SØIK deltager i en række samarbejder på IPR-
området. Gennem disse samarbejder opnås
kendskab til problemstillinger, der kan blive
aktuelle i konkrete sager, som anmeldes eller
visiteres til politikredsene, eller som behandles i
SØIK.
8
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 628: Spm. om kommentar til henvendelse af 23. maj 2016 fra RettighedsAlliancen, til justitsministeren
Konkret deltager SØIK bl.a. i halvårlige møder i
Ministeriernes Netværk mod IPR-krænkelser. I
møderne deltager Patent- og Varemærkestyrelsen,
SKAT, Kulturministeriet, Lægemiddelstyrelsen,
Sikkerhedsstyrelsen,
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsen,
Fødevarestyrelsen,
Eksportrådet og Erhvervsstyrelsen. Gennem dette
myndighedssamarbejde skabes et kontaktnetværk,
således at der kan henvises til afdelinger og
navngivne medarbejdere i forbindelse med
politikredsenes behandling af aktuelle sager, der
vedrører andre myndigheders ressortområde.
Endvidere mødes SØIK halvårligt med NC3,
SKAT og Lægemiddelstyrelsen med henblik på at
udveksle erfaringer, viden om konkrete sager og
trends på IPR-området.
SØIK er i fortsat dialog med rettighedshaverne.
Der afholdes således generelle møder mellem
SØIK og rettighedshaverne, hvor der diskuteres
overordnede
problemstillinger,
ligesom
rettighedshaverne løbende retter henvendelse til
SØIK vedrørende konkrete sager, der behandles
enten i SØIK eller af politikredsene.
Derudover deltager SØIK i ”Cross Nordic IPR-
prosecutors’ Network”, ”European Network for
IPR prosecutors”, møder i Europols fokusgruppe
for IPR-kriminalitet, Europolaktionen ”In Our
Sites” mod falske hjemmesider samt Interpols
årlige IPR-konference.
Endelig deltager SØIK i ”knowledge building-
seminarer” afholdt af Den Europæiske Unions
Kontor for Intellektuel Ejendomsret. SØIK har
således deltaget i seminarer vedrørende svindel
med fødevarer, krænkelser af brugskunst- og
designrettigheder, krænkelser af parfume- og
kosmetikrettigheder samt udvikling af en
europæisk såkaldt enforcement database.
6.
Som det fremgår ovenfor, er der siden 2013
iværksat en række initiativer med henblik på at
styrke
og
understøtte
politiets
og
anklagemyndighedens behandling af sager om
krænkelse af immaterielle rettigheder, herunder i
SØIK. Det gælder både i forhold til den
strafferetlige forfølgning, samarbejdet mellem
myndigheder og branchen samt det internationale
samarbejde på IPR-området. Det er SØIK’s
9
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 628: Spm. om kommentar til henvendelse af 23. maj 2016 fra RettighedsAlliancen, til justitsministeren
vurdering, at denne styrkelse af IPR-området har
givet og fortsat giver gode resultater. Bekæmpelse
af IPR-krænkelser er fortsat et prioriteret
fokusområde i SØIK.”
Sager om krænkelse af immaterielle rettigheder dækker over et
bredt spektrum af sagstyper. Der kan i nogle tilfælde være tale
om alvorlig og organiseret kriminalitet, som kan have
betydelige økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser.
Som det fremgår, er der taget en række forskellige initiativer
for at styrke og understøtte politiets og anklagemyndighedens
behandling af disse sager. Der blev omkring årsskiftet
2014/2015 lavet en foreløbig opfølgning på initiativerne, og
der blev i lyset heraf iværksat nogle supplerende tiltag.
Rigsadvokaten vil i løbet af 2016 foretage en fornyet
evaluering af de iværksatte initiativer, og det vil naturligvis
også denne gang ske med inddragelse af de relevante
myndigheder og organisationer.
Jeg kan i øvrigt tilføje, at politiet og anklagemyndigheden har
et stærkt fokus på behandlingen af sager om økonomisk
kriminalitet. Der er gennem de seneste år taget en række
initiativer for at styrke politiets og anklagemyndighedens
behandling af straffesager om økonomisk kriminalitet, og det
er et vigtigt arbejde, som også vil fortsætte de kommende år.
Politiets og anklagemyndighedens mål- og resultatplaner
indeholder – i forlængelse af de seneste års resultatkontrakter
for anklagemyndigheden – også for 2016 mål for behandlingen
af straffesager om økonomisk kriminalitet. Der var ved
udgangen af 2015 et større antal økonomiske sager under
efterforskning i politiet, og afviklingen af disse sager er en
betydelig udfordring for politiet og anklagemyndigheden i
2016. Derfor fokuseres der i 2016 på at færdigefterforske de
eksisterende sager, samtidig med at der blandt andet arbejdes
med at implementere en ny sagsstyringsmodel for nye, større
økonomiske sager.”
10