REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 625: Spm. om redegørelse for indholdet af voldtægtsbestemmelserne i den svenske straffelov (brottsbalken), til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

16. juni 2016

Strafferetskontoret

Malene Dalgaard

2016-0030-4548

1965492

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 625 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. maj 2016. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Søren Pind

Thomas Tordal-Mortensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 625: Spm. om redegørelse for indholdet af voldtægtsbestemmelserne i den svenske straffelov (brottsbalken), til justitsministeren

Spørgsmål nr. 625 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for indholdet af voldtægtsbestemmel-

serne i den svenske straffelov (brottsbalken), herunder kravene

til samtykke fra begge parter i en seksuel handling for at der

ikke er tale om voldtægt, og de skridt, som den svenske lovgi-

vere gennem ændring af straffelovens voldtægtsbestemmelser

med virkning fra 1. april 2005 har taget for at sikre menneskers

seksuelle integritet og selvbestemmelsesret?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen anmodet Udenrigsministeriet

om gennem den danske ambassade i Stockholm at indhente oplysninger,

herunder om indholdet af de svenske straffebestemmelser om voldtægt og

seksuel tvang, herunder betydningen af begge parters samtykke og om

hvorvidt anbefalingen om at indføre en samtykkebaseret bestemmelse om

seksuelt overgreb i betænkning om lovgivningen om seksualforbrydelser

(SOU 2010:71) har ført til indførelse af en sådan bestemmelse.

Justitsministeriet har endvidere anmodet Udenrigsministeriet om at be-

kræfte, hvorvidt nedenstående uddrag fra betænkning nr. 1534/2012 om

seksualforbrydelser fra Straffelovrådet fortsat er korrekt:

"Bestemmelsen om voldtægt i den svenske straffelov har føl-

gende ordlyd (kapitel 6 § 1):

Den som genom misshandel eller annars med våld eller genom

hot om brottslig gärning tvingar en person till samlag eller till

att företa eller tåla en annan sexuell handling som med hänsyn

till kränkningens art och omständigheterna i övrigt är jämförlig

med samlag, döms för våldtäkt till fängelse i lägst två och

högst sex år.

Detsamma gäller den som med en person genomför ett samlag

eller en sexuell handling som enligt första stycket är jämförlig

med samlag genom att otillbörligt utnyttja att personen på

grund av medvetslöshet, sömn, berusning eller annan drogpå-

verkan, sjukdom, kroppsskada eller psykisk störning eller an-

nars med hänsyn till omständigheterna befinner sig i ett hjäl-

plöst tillstånd.

Är ett brott som avses i första eller andra stycket med hänsyn

till omständig- heterna vid brottet att anse som mindre grovt,

döms för våldtäkt till fängelse i högst fyra år.

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 625: Spm. om redegørelse for indholdet af voldtægtsbestemmelserne i den svenske straffelov (brottsbalken), til justitsministeren

Är brott som avses i första eller andra stycket att anse som

grovt, döms för grov våldtäkt till fängelse i lägst fyra och högst

tio år. Vid bedömande av om brottet är grovt skall särskilt

beaktas, om våldet eller hotet varit av särskilt allvarlig art eller

om fler än en förgripit sig på offret eller på annat sätt deltagit i

övergreppet eller om gärningsmannen med hänsyn till tillväga-

gångssättet eller annars visat särskild hänsynslöshet eller råhet.

[...]

Voldtægtsbestemmelsen omfatter ud over samleje mv. tiltvun-

get ved mishandling, vold eller trussel om strafbar handling

også samleje mv. ved udnyttelse af en person, der befinder sig

i en hjælpeløs tilstand.

Den, som ved ulovlig tvang gennemfører anden form for sek-

suel handling end de handlinger, der er omfattet af voldtægts-

bestemmelsen, med en person, der befinder sig i en hjælpeløs

tilstand, vil efter den svenske straffelovs kapitel 6 § 2 kunne

straffes for seksuel tvang.

[...]

Spørgsmålet om, hvorvidt det centrale element i voldtægtsbe-

stemmelsen bør være anvendelsen af tvang eller manglende

samtykke, blev diskuteret og overvejet af både Sexualbrotts-

kommittén forud for lovreformen i 2005 (SOU 2001:14 side

123ff) og af den svenske regering i forbindelse med reformen

af bestemmelserne om seksualforbrydelser i 2005 (prop.

2004/05:45 side 36ff). Regeringen, som delte Komiteens be-

dømmelse af spørgsmålet, fandt ikke, at der var tilstrækkeligt

tungtvejende grunde til at affatte voldtægtsbestemmelsen ud

fra et krav om manglende samtykke. Der blev som baggrund

herfor navnlig henvist til den risiko en sådan formulering af

bestemmelsen ville skabe for i højere grad at sætte fokus på of-

ferets handlinger. Flertallet af høringsparterne og den svenske

Rigsdag delte denne opfattelse (bet. 2004/05:JuU16 side 12ff).

Den svenske regering nedsatte i 2008 et udvalg med den opga-

ve at foretage en evaluering af den reform af de strafferetlige

regler om seksualforbrydelser, som blev foretaget i 2005, jf.

Dir. 2008:94. Formålet med evalueringen har særligt været at

vurdere, hvordan de ændrede strafbestemmelser har fungeret i

praksis, og om formålet med reformen er blevet opnået. I okto-

ber 2010 blev der på den baggrund afgivet en betænkning om

lovgivningen om seksualforbrydelser (SOU 2010:71). Af be-

tænkningen fremgår det, at beskyttelsen af den personlige og

seksuelle integritet og den seksuelle selvbestemmelsesret gene-

relt set er blevet forstærket og tydeliggjort med reformen i

2005. Endvidere fremgår det, at det formål, der blev sat med

reformen om at skabe klare og velafgrænsede bestemmelser,

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 625: Spm. om redegørelse for indholdet af voldtægtsbestemmelserne i den svenske straffelov (brottsbalken), til justitsministeren

hovedsagelig er lykkedes, jf. SOU 2010:71 side 15. Betænk-

ningen indeholder dog visse forslag til ændringer af lovgivnin-

gen med henblik på at forbedre beskyttelsen mod seksuelle

overgreb.

[…]

Som fordele ved en samtykkebaseret lovgivning angives i be-

tænkningen bl.a., at dette vil kunne anses som en naturlig for-

længelse af udvikling af det strafferetlige syn på seksualfor-

brydelser, og at en samtykkebaseret regulering vil kunne have

en normerende virkning ved at tydeliggøre, at det ikke er tilladt

at have sex med en person, som ikke samtykker til det. Det an-

føres endvidere, at en sådan regulering vil kunne skabe et vist

fokus på gerningsmandens adfærd, samt at en samtykkebaseret

regulering også ud fra et behandlingsperspektiv vil give en

bedre beskyttelse af voldtægtsofre, idet integritetskrænkelsen

vil blive udgangspunktet for behandlingen af en sag om vold-

tægt, jf. SOU 2010:71 side 207ff.

Imod en samtykkebaseret regulering angives det bl.a., at dette

vil skabe et øget fokus på offerets handlinger i forbindelse med

et overgreb, og at det vil være vanskeligt at definere, hvornår

der foreligger et gyldigt samtykke, og hvilken form et samtyk-

ke vil skulle have. Det anføres desuden, at en sådan regulering

vil kunne skabe en urimelig – og ifølge betænkningen ureali-

stisk – forventning om flere domfældelser samt skabe en øget

risiko for moralisering, idet der ved bedømmelsen af, om et of-

fer har samtykket, også vil skulle tages stilling til, hvilke typer

af handlinger det er normalt at samtykke til, jf. SOU 2010:71

side 211ff.

Det fremgår af betænkningen, at de bevismæssige vanske-

ligheder i sager om seksuelle overgreb findes at ville være lige

så omfattende med en samtykkebaseret regulering som efter

den gældende svenske regulering på området, jf. SOU 2010:71

side 218ff og 237.

Det konkluderes i betænkningen, at samtykkets betydning for,

hvornår noget er en tilladt henholdsvis en utilladt handling, bør

fremgå direkte af lovgivningen. Det foreslås dog ikke at indfø-

re en ren samtykkebaseret regulering, hvor samtykket er det

grundlæggende og eneste element i kriminaliseringen. Krimi-

naliseringen af voldtægt og seksuel tvang bør ifølge betænk-

ningen fortsat tage udgangspunkt i, om der er udvist tvang eller

udnyttelse, jf. SOU 2010:71 side 17-18, 232ff og 239ff.

[…]

Det foreslås endvidere i betænkningen, at der i den svenske

straffelovs kapitel om seksualforbrydelser indsættes en ny

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 625: Spm. om redegørelse for indholdet af voldtægtsbestemmelserne i den svenske straffelov (brottsbalken), til justitsministeren

samtykkebaseret bestemmelse om straf for seksuelt overgreb.

Med den foreslåede bestemmelse kriminaliseres gennemførelse

af en seksuel handling med en person uden dennes tilladelse.

Det foreslås, at bestemmelsen skal være subsidiær i forhold til

bestemmelserne om voldtægt og seksuel tvang og således kun

skal kunne anvendes, hvis gerningen ikke udgør voldtægt eller

seksuel tvang. Strafferammen foreslås til fængsel i indtil 4 år.

Det anføres i betænkningen bl.a., at den foreslåede bestemmel-

se ud over at tydeliggøre samtykkets betydning også vil sikre,

at det på en passende måde bliver muligt at straffe den som –

uanset om der er anvendt tvang eller udnyttelse – gennemfører

en seksuel handling med en person, som ikke har tilladt denne

handling. Bestemmelsen vil bl.a. kunne anvendes i de tilfælde,

der er nævnt ovenfor, hvor et offer under et overgreb udviser

total passivitet, eller hvor gerningsmanden vildleder offeret

ved f.eks. at udgive sig for at være en person, som offeret har

eller har haft en seksuel relation med, jf. SOU 010:71 side 18,

246ff, 250ff og 495ff."

Justitsministeriet har på nuværende tidspunkt ikke modtaget udtalelsen fra

Udenrigsministeriet til brug for besvarelsen. Det bemærkes i den forbin-

delse, at høringer af udenlandske myndigheder erfaringsmæssigt kan være

tidskrævende.

Justitsministeriet vil oplyse Folketingets Retsudvalg om retstilstanden i

Sverige snarest efter modtagelsen af oplysningerne fra Udenrigsministeri-

et.