MINISTEREN
Retsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
22. august 2016
2016-2826
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Retsudvalget har i brev af 20. maj 2016 stillet mig følgende spørgsmål (REU
alm. del), som jeg hermed skal besvare endeligt. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL).
Spørgsmål nr. 623:
Vil ministeren oplyse, hvor lang tid der typisk går med sagsbehandling, når en
herboende syrisk statsborger søger om at få udstedt et dansk kørekort på
grundlag af et syrisk kørekort, og vil ministeren af hensyn til syriske flygtninges
integration i samfundet og på arbejdsmarkedet sikre, at sagsbehandlingstiden
er så kort som muligt, og at der i sagsbehandlingstiden udstedes et midlertidigt
kørekort til den pågældende?
Svar:
Jeg kan oplyse, at sager om ombytning af udenlandske kørekort behandles af
kommunerne og politiet.
Til brug for besvarelse af spørgsmålet har jeg derfor anmodet Kommunernes
Landsforening om at indhente de relevante oplysninger fra landets kommuner.
Jeg har endvidere anmodet Rigspolitiet om oplysninger i de ombytningssager,
hvor politiet træffer afgørelse.
Kommunernes Landsforening har forelagt spørgsmålet i kommunernes dialog-
portal og har bl.a. oplyst følgende:
”Sagsbehandlingstiden i kommunen er fra straksbehandling til 1-3 dage før det
sendes videre til et af politiets kørekortcentre. Hvis det indleverede kørekort er
gyldigt, udstedes et midlertidig kørekort a 3 mdrs. varighed. Der er ingen spe-
ciel ventetid for syriske asylansøgere. Det er samme procedurer for alle ansøge-
re uden for EU eller øvrige lande, der er aftaler med.
Sagsbehandlingstiden i kørekortcentrene varierer fra 3 til 12 måneder, angive-
ligt afhængigt af hvor hurtigt kørekortets ægthed kan bekræftes.
Når der skal bestilles køreprøver er ventetiden for syriske asylansøgere den
samme som for øvrige ansøgere, hvilket afhænger af sæsonen, politikreds og
hvorvidt der skal tolk med til (teori)prøven.”