Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1644672_0001.png
Ligestillingsudvalget
Christiansborg
Afdelingen for Undervisning
og Dagtilbud
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Svar på spørgsmål 93 (Alm. del):
I brev af 13. maj 2016 har udvalget efter ønske fra Trine Torp (SF) stillet
mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 93:
”I forlængelse af ministerens udtalelse i Politiken den 13. maj 2016 om,
at sexmobning er forbudt, bedes ministeren oplyse, om regeringen på-
tænker at iværksætte initiativer til at undersøge omfanget af lovovertræ-
delser på området, og i givet fald hvilke initiativer man påtænker at
iværksætte for at komme problemer med sexmobning til livs?”
Svar:
Jeg ser med stor alvor på, at deling af krænkende billeder er udbredt i
mange ungdomsmiljøer. Udviklingen på de sociale medier er gået så
stærkt, at nogle unge ikke har fået udviklet et fælles moralkodeks for,
hvordan man opfører sig over for hinanden, når man er online. Det kan
være en stor psykisk belastning for den enkelte unge, som bliver udsat
for sexmobning, og det kan have uoverskuelige konsekvenser for de
unge på sigt.
Den 4. maj 2016 holdt jeg møde med Red Barnet, Børns Vilkår, Sex &
Samfund, Center for Digital Pædagogik og Everyday Sexism Project for
at få deres input til, hvordan vi bedst forebygger deling af krænkende
billeder blandt de unge.
Den 12. maj 2016 holdt jeg møde med udvalgte rektorer og interessenter
fra ungdomsuddannelserne. På mødet blev der skabt en fælles forståelse
om, at det altid er rektorernes ansvar at gribe ind, når de får kendskab til
sexmobning eller deling af krænkende billeder blandt deres studerende –
uanset om det foregår på selve uddannelsesstedet eller udenfor.
Jeg vil se på, om der i den forbindelse er behov for en præcisering af
bekendtgørelsen om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser.
10-06-2016
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 618: MFU spm. om, at politi og retsvæsen tilføres de ressourcer, der er nødvendige for at sikre retshåndhævelse i sager om sexmobning, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
2
Jeg vil desuden sætte gang i arbejdet med et etisk kodeks for deling af
krænkende billeder, som skal inkludere interessenter fra ungdomsuddan-
nelserne. Kodekset skal hjælpe uddannelsesinstitutionerne med at tyde-
liggøre deres værdier, når det gælder de unges digitale adfærd.
Mit ministerium er endvidere i dialog med Justitsministeriet om mulighe-
derne for at forebygge og bekæmpe sexmobning. Spørgsmålet om, hvor-
vidt der er behov for at afdække omfanget af problemet yderligere, vil
indgå i dialogen med Justitsministeriet.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby