Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1638940_0001.png
Notat
Talepapir til ministerens besvarelse af REU Alm. del Samråds-
spørgsmål BF og BG, samrådet den 13. maj 2016
Dato: 12. maj 2016
Dokument nr. 52010/16
Sagsbehandler
Louise Wendel Niss
I brev af 14. marts 2016 har Retsudvalget i et kommende
samråd anmodet om en drøftelse af følgende spørgsmål efter
ønske af Peter Skaarup (DF):
Samrådsspørgsmål BF
Vil ministrene kommentere TV 2 dokumentaren ”Moskeerne
bag sløret”, og redegøre for omfanget af eksisterende sharia-
råd i Danmark, herunder hvordan regeringen vil gribe ind
over for disse sharia-råd?”
Samrådsspørgsmål BG
”Vil ministrene redegøre for hvilke initiativer, der vil blive
taget på baggrund af TV2s dokumentarserie ”Moskeerne bag
sløret”?”
Talepapir (det talte ord gælder):
Jeg er sammen med justitsministeren blevet bedt om
at besvare to spørgsmål:
”Vil ministrene kommentere TV 2 dokumentaren
”Moskeerne bag sløret”, og redegøre for omfanget af
eksisterende sharia-råd i Danmark, herunder hvor-
dan regeringen vil gribe ind over for disse sharia-
råd?”
og
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 614: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om opfølgning på "Moskeer bag sløret", til kirkeministeren
1638940_0002.png
Notat
Side 2
Dokument nr. 52010/16
”Vil ministrene redegøre for hvilke initiativer, der
vil blive taget på baggrund af TV2s dokumentarserie
”Moskeerne bag sløret”?”
[Regeringens initiativ]
Jeg vil gerne starte med at svare på det sidste spørgs-
mål om, hvilke initiativer regeringen har tænkt at tage.
For regeringen er det bekymrende, når det i TV2’s do-
kumentarserie ”Moskeer bag sløret” fremstår som om,
imamer i Danmark underviser i stening af kvinder og
opfordrer til at slå børn.
Vi står her med det paradoks, at religiøse forkyndere
misbruger vores demokratiske frihedsrettigheder til
at undergrave det demokrati, som er hele grundlaget
for vores frihedstradition.
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 614: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om opfølgning på "Moskeer bag sløret", til kirkeministeren
1638940_0003.png
Notat
Det er baggrunden for, at regeringen har iværksat po-
litiske forhandlinger om mulige initiativer rettet mod
religiøse forkyndere, der søger at undergrave danske
love og værdier og understøtte parallelle retsopfattel-
ser.
Side 3
Dokument nr. 52010/16
Jeg synes i den sammenhæng, at det er vigtigt at holde
fast i to pointer: Vi skal ikke gå på kompromis med
grundlovens frihedsrettigheder i form af religionsfri-
hed, ytringsfrihed og foreningsfrihed, men vi skal hel-
ler ikke være til grin for vores egne penge, om jeg så
må sige.
På baggrund af de drøftelser, vi havde i Statsministe-
riet lige efter påske, er forhandlingstemaerne for det
videre arbejde blevet afgrænset til tre temaer:
1) Fratagelse af offentlig anerkendelse, der kan foldes
ud til:
a) Fratagelse af skattefordele
b) Tilbagetagelse af vielsesbemyndigelse
c) Skærpelse af folkeoplysningsloven
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 614: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om opfølgning på "Moskeer bag sløret", til kirkeministeren
1638940_0004.png
Notat
d) Tilsyn med friskoler
Spørgsmålet om tilbagetagelse af vielsesbemyndigelse
til præster i trossamfund blev kort drøftet på det før-
ste forhandlingsmøde.
Side 4
Dokument nr. 52010/16
Her havde jeg lejlighed til at nævne, at jeg har bedt
Trossamfundsudvalget om forlods at komme med en
udtalelse om muligheden for at tilbagekalde vielses-
kompetence fra præster, som søger at undergrave
danske love og værdier og bidrager til at understøtte
parallelle retsopfattelser.
Det er tanken at regeringen på det næste forhand-
lingsmøde fremlægger et konkret forslag herom.
2) Forhindre indrejse af hadprædikanter og udvisning
m.v.
Dette tema hører under udlændinge-, integrations- og
boligministerens ressort, og hun vil senere i dette
samråd uddybe, hvilke forslag regeringen har om det-
te spørgsmål.
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 614: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om opfølgning på "Moskeer bag sløret", til kirkeministeren
1638940_0005.png
Notat
Side 5
Dokument nr. 52010/16
3) Sanktioner, opløsning af foreninger, forkyndelses-
sprog, imam-uddannelse m.v.
Dette forhandlingstema handler bl.a. om kriminalise-
ring af ytringer, som er justitsministerens ressort, og
vil blive uddybet af ham senere i dag.
Under dette tema hører også ønsker om bedre uddan-
nelse af religiøse forkyndere og spørgsmålet om en
kortlægning af moskeer. Det er temaer, vi tager fat på
ved forhandlingsmødet i næste uge.
Som I ved, er forhandlingerne i fuld gang, og vi har
haft nogle rigtig gode drøftelser indtil nu.
Jeg finder det rigtigst, at vi holder disse drøftelser i
forhandlingslokalet. Og derfor vil jeg også bede om, at
I har forståelse for, at vi ikke på nuværende tidspunkt
vil gå nærmere ind i regeringens oplæg, som endnu
ikke er fremlagt i forhandlingerne.
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 614: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om opfølgning på "Moskeer bag sløret", til kirkeministeren
1638940_0006.png
Notat
Derimod vil jeg gerne nævne de to delområder, som vi
allerede er nået til en forståelse om på forhandlings-
mødet i tirsdags.
Side 6
Dokument nr. 52010/16
Det drejer sig om folkeoplysningsområdet og om fri-
skoleområdet.
[Folkeoplysningsområdet]
Her betyder delaftalen, at tilskudskravene til forenin-
ger, der tilbyder folkeoplysende aktiviteter, bliver
strammet op, så foreninger, hvis formål eller adfærd
modarbejder og underminerer demokrati og grund-
læggende friheds- og menneskerettigheder, herunder
religionsfrihed, ytringsfrihed, forbud mod diskrimina-
tion, foreningsfrihed og forsamlingsfrihed, ikke kan
modtage tilskud eller få stillet lokaler til rådighed ef-
ter loven.
Det indskærpes samtidig, at kommunerne har pligt til
at føre tilsyn med, at foreninger, der modtager støtte
efter folkeoplysningsloven, overholder lovens krav, og
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 614: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om opfølgning på "Moskeer bag sløret", til kirkeministeren
1638940_0007.png
Notat
at kommunerne – bortset fra forhold, som ikke kan
bebrejdes foreningen – skal kræve tilskud tilbagebe-
talt og standse fremadrettet tilskud og støtte til en
forening, hvis der i foreningens regi er aktiviteter, som
modarbejder eller underminerer demokrati og grund-
læggende friheds- og menneskerettigheder.
Kommunen skal årligt overveje foreningernes tilskud
ud fra en risikobaseret tilgang baseret på stikprøver.
Hvis kommunen vurderer, at der er risiko for, at for-
eningen overtræder lovens bestemmelser, skal kom-
munen udføre et egentligt tilsyn.
Der indføres et krav om, at kommunerne skal offent-
liggøre lister over hvilke foreninger, der henholdsvis
er blevet tildelt støtte og har fået afslag på støtte efter
loven, og at kommunerne skal offentliggøre de regn-
skaber, som de folkeoplysende foreninger allerede ef-
ter de nugældende regler skal indsende til kommunen.
De nye tilsynsregler vil blive evalueret senest 2 år ef-
ter deres ikrafttrædelse.
Side 7
Dokument nr. 52010/16
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 614: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om opfølgning på "Moskeer bag sløret", til kirkeministeren
1638940_0008.png
Notat
Side 8
Dokument nr. 52010/16
Det indgår også i aftalen, at der i folkeoplysningsloven
laves en opstramning af kommunernes mulighed for
at yde tilskud og udleje/udlåne lokaler efter kommu-
nalfuldmagtsreglerne.
Kommunerne vil således ikke - heller ikke via mel-
lemmænd - kunne give tilskud eller udleje/udlåne lo-
kaler til foreninger, hvis formål eller adfærd modar-
bejder og underminerer demokrati og grundlæggende
friheds- og menneskerettigheder, herunder religions-
frihed, ytringsfrihed, forbud mod diskrimination, for-
eningsfrihed og forsamlingsfrihed.
[Friskoleområdet]
Delaftalen indeholder bl.a. 1) flere uanmeldte besøg
på skoler under skærpet tilsyn og risikoskoler og 2) at
der skal indsættes en ekstern observatør i skolens be-
styrelsesmøder, forældremøder mv., når skolen er un-
der skærpet tilsyn.
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 614: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om opfølgning på "Moskeer bag sløret", til kirkeministeren
1638940_0009.png
Notat
Delaftalen indeholder endvidere 3) en undersøgelse af
evt. spekulation i statstilskuddet (tælleregler) og 4)
mere åbenhed i form af et styrket tilsyn med donatio-
ner til skolerne.
Forståelsespapiret blev indgået på mødet mellem re-
geringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det
Konservative Folkeparti samt Socialdemokraterne og
Socialistisk Folkeparti.
Side 9
Dokument nr. 52010/16
[Emner der holdes ude af forhandlingerne]
Den konkretisering af forhandlingstemaer, som jeg li-
ge har gennemgået, betyder også, at der er en række
områder, som holdes uden for drøftelserne med parti-
erne i Kirkeministeriet.
Og det skyldes IKKE, at det ikke er meget vigtigt at se
problemet hele vejen rundt, men der er tale om en
lang række bredere diskussioner, som bedst håndte-
res på anden vis.
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 614: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om opfølgning på "Moskeer bag sløret", til kirkeministeren
1638940_0010.png
Notat
Det drejer sig dels om tiltag med primært fokus på
børn, unge og kvinder, der lever i lukkede muslimske
miljøer. Jeg har aftalt med udlændinge-, integrations-
og boligministeren, at hun kommer nærmere ind på
dette spørgsmål lidt senere i samrådet.
Side 10
Dokument nr. 52010/16
Den anden gruppe af tiltag kan samles under emnet
radikalisering, som justitsministeren vil redegøre for
om lidt.
[Den videre proces]
Når regeringen har iværksat de politiske forhandlin-
ger om religiøse forkyndere, skyldes det, som jeg
nævnte tidligere, en reel bekymring for den udvikling,
vi var vidne til i udseendelserne ”Moskeer bag sløret”.
Derfor er det nødvendigt med politiske initiativer,
som er konkrete, og som sender tydelige signaler om,
hvad det er for et samfund, vi vil have.
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 614: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om opfølgning på "Moskeer bag sløret", til kirkeministeren
1638940_0011.png
Notat
Jeg håber, at vi opnår enighed om en samlet politisk
aftale inden sommerferien, sådan at der i eftersomme-
ren kan fremsættes en samlet lovpakke.
Side 11
Dokument nr. 52010/16
[Shariaråd]
I forhold til spørgsmål BF om omfanget af sharia-råd i
Danmark vil jeg gerne slå fast, at jeg finder opfordrin-
ger til parallelle retsopfattelser fuldstændig uaccep-
table. Og det gælder uanset, om der eksisterer et eller
flere sharia-råd i Danmark. Det nøjagtige omfang ken-
der vi ikke.
Som jeg nævnte tidligere er et af de emner, vi skal
drøfte på næste forhandlingsmøde spørgsmålet om en
kortlægning af moskeer i Danmark og dermed også en
belysning af udbredelsen af sharia-råd. Jeg ser frem til
denne drøftelse i forhandlingslokalet.
Tak for ordet.