Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1644362_0001.png
Administrationsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
21. september 2015
Personalekontoret
Mie Vinkel Sørensen
2015-0030-3744
1714531
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 134 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. august
2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Bramsen (S).
Søren Pind
/
Anne Fode
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 612: Spm. om, hvor mange ledere i politiet der blev skåret væk under lederreformen i 2014, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 134 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer han vil tage i
forhold til de 74 betjente, der p.t. går på rådighedsløn som
følge af ledelsesreformen, og som i stedet kunne bidrage til
løsning af politiopgaver.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan til brug for besvarelsen af Justitsministeriets
anmodning oplyse, at der i 2013-2014 blev gennemført en
lederreform i dansk politi. Formålet med lederreformen var at
sikre, at der i politikredsene og i Rigspolitiet er det rette antal
ledere og ledelsesniveauer for at opnå effektiv
ressourceudnyttelse, professionel ledelse og frigørelse af
ressourcer til strategisk vigtige opgaver.
Som følge af lederreformen blev antallet af ledere i politiet
reduceret.
Alle, der var ledere før reformen, men som ikke kunne tilbydes
en lederstilling i den nye ledelsesstruktur, fik mulighed for at
fortsætte i politiet i en stilling uden ledelse. Der blev i den
forbindelse forhandlet en overgangsordning, der betød, at de
tidligere ledere kunne beholde en løn svarende til deres
tidligere lederløn i en 5-årig periode. Overgangsordningen
indeholdt endvidere en ret til at blive pensioneret fra den
hidtidige, højere lønramme.
Trods denne mulighed valgte 72 polititjenestemænd og tre
kontortjenestemænd at sige nej tak til en stilling uden ledelse
og henviste til deres ret som tjenestemænd til at kræve sig
afskediget med tre års rådighedsløn efter tjenestemandslovens
regler, når det ikke var muligt at placere dem i passende
stillinger.
Hvis politiet i perioden med rådighedsløn kan anvise de
pågældende passende stillinger, har de pligt til at træde ind i
politiet igen. Det kan politiet imidlertid ikke, da de pågældende
efter tjenestemandsloven ikke kan indplaceres som almindelige
medarbejdere
i
f.eks.
beredskabet
eller
i
en
efterforskningsenhed.
Da de pågældende har afvist at varetage andre stillinger, har
politiet ikke mulighed for at iværksætte initiativer, som kan få
dem til at genindtræde i politiet.
2
 REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 612: Spm. om, hvor mange ledere i politiet der blev skåret væk under lederreformen i 2014, til justitsministeren
Såfremt de pågældende ønsker genansættelse på
medarbejderniveau, indgår politiet imidlertid gerne i en dialog
herom.”
3