Ministeren
Retsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Retsudvalget har den 11. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 609 (alm. del)
efter ønske fra Christian Langballe (DF) til udlændinge-, integrations- og boligmini-
steren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 609:
Kan ministeren be – eller afkræfte, om en person, der bliver dømt for at have
tilsluttet sig en terrororganisation og deltaget i hellig krig, mister sit opholds-
grundlag i Danmark?
Svar:
1.
Udvisningsreglerne i udlændingeloven bygger som udgangspunkt på en trappe-
stigemodel. Det betyder, at jo længere tid en udlænding har været i Danmark,
desto længere frihedsstraf skal den pågældende idømmes for at kunne udvises.
For en række grovere kriminalitetsformer gælder det dog, at en udlænding kan
udvises uanset varigheden af opholdet i Danmark og uanset den idømte friheds-
straf.
Det gælder blandt andet, hvis udlændingen efter bestemmelserne i straffelovens
kapitel 12 (Forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed) og 13 (Forbry-
delser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v.)
idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer
eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have
medført en straf af denne karakter. Der kan herved henvises til udlændingelovens
§ 22, nr. 6.
2.
En afgørelse om udvisning træffes i to led. Først vurderes det, om det kriminelle
forhold kan begrunde en udvisning efter reglerne herom. Er det tilfældet, vurde-
res det konkret, om der er forhold, der taler imod udvisning.
Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, skal en udlænding udvises efter §§ 22-24 og
25, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Dato: 4. juli 2016
Kontoret for Familiesammenføring
mv.
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016 - 4272
71434
Side
1/2