REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 603: Spm. om, hvor ofte en vurdering af manglende beviser er afgørende for, at anklagemyndigheden ikke rejser tiltale i voldtægtssager, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

7. juni 2016

Strafferetskontoret

Malene Dalgaard

2016-0030-4531

1956727

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 603 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. maj 2016. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Søren Pind

Thomas Tordal-Mortensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 603: Spm. om, hvor ofte en vurdering af manglende beviser er afgørende for, at anklagemyndigheden ikke rejser tiltale i voldtægtssager, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 603 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvor ofte en vurdering af mang-

lende beviser, herunder manglende eksistens af fysiske beviser,

er afgørende for, at anklagemyndigheden ikke rejser tiltale i

voldtægtssager, idet der henvises til, at kun omkring 3 af 10

voldtægtsanmeldelser kommer for en dommer?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”1. Anklagemyndigheden kan i medfør af retsplejelovens §

721, stk. 1, nr. 2, opgive påtale i en sag, hvis videre forfølgning

ikke kan ventes at føre til, at sigtede findes skyldig. Påtaleop-

givelse efter denne bestemmelse vil f.eks. kunne ske, hvis an-

klagemyndigheden vurderer, at der ikke er tilstrækkelige bevi-

ser til, at den sigtede vil blive dømt for forholdet.

Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet undersøgt mu-

ligheden for ved elektronisk udtræk fra politiets sagsstyrings-

system (POLSAS) at tilvejebringe oplysninger om antallet af

voldtægtssager, hvor der er truffet afgørelse om at opgive sig-

telsen i medfør af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2. Jeg har

samtidig – med henblik på at tilvejebringe et samlet overblik

over voldtægtssager – trukket data om antallet af anmeldelser,

sigtelser og tiltaler.

Af tabel 1 fremgår antallet af anmeldelser, sigtelser, tiltaler og

antallet af sager, hvor der er sket påtaleopgivelse efter retsple-

jelovens § 721, stk. 1, nr. 2, i sager om voldtægt efter straffe-

lovens § 216, stk. 1, for perioden fra den 1. juli 2013 (hvor

straffeloven blev ændret) og til den 3. maj 2016.

Tabel 1: Anmeldelser, sigtelser, tiltaler og påtaleopgivelse, jf.

retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2 – voldtægt efter straffelo-

vens § 216, stk. 1

2013 (fra 2014

2015

2016

juli

(til den

2013)

3. maj

2016)

185

401

501

237

Anmeldelser

Sigtelser

Tiltaler

159

328

109

195

381

164

190

157

Påtaleopgivelse, jf.

rpl. § 721, stk. 1,

nr. 2

Bemærkning: Der er et efterslæb i opdatering af afgørelser på alle sagsom-

råder i POLSAS, hvorfor data for tidligere år først anses for at være pålide-

lige 2 måneder efter årets udgang. Data er analyseret på baggrund af POL-

SAS, bearbejdet i QlikView efter anklagemyndighedens ledelsessystem.

Der tages forbehold for indtastningsfejl. Data er dynamiske, idet der tages

hensyn til rettelser af indtastningsfejl, forsinkede opdateringer, nye afgørel-

ser mv. Der vil være en periodevis forskydning af data, da f.eks. antallet af

afgørelser i 2015 kan vedrøre sigtelser rejst i 2014. Sigtelser, tiltaler og af-

gørelser er opgjort efter, hvor mange personer pr. journalnummer der er

blevet sigtet, tiltalt og afgjort. Data er opdateret den 3. maj 2016.

Jeg kan herudover oplyse, at tiltaleprocenten i voldtægtssager

efter straffelovens § 216, stk. 1, for samme periode fordeler

sig, som det fremgår af tabel 2 nedenfor.

Af tabellen fremgår endvidere tiltaleprocenten for overtrædelse

af straffeloven i øvrigt (det vil sige alle straffelovsovertrædel-

ser undtagen voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1).

Tabel 2: Tiltaleprocent

2013

2014

(fra 1.

juli

2013)

35 pct.

Voldtægt

(§

40 pct.

216, stk. 1)

67 pct.

Øvrig straffe-

62 pct.

lov

2015

2016 (til

den

maj 2016)

44 pct.

67 pct.

45 pct.

72 pct.

Bemærkning: Se ovenfor ad tabel 1.

Data i tabel 1 og 2 er fremkommet ved elektronisk udtræk fra

politiets sagsstyringssystem (POLSAS). POLSAS er et journa-

liserings- og sagsstyringssystem, der er opbygget således, at

der journaliseres på en gerningskode, der knytter sig til en eller

flere lovovertrædelser. I forbindelse med sagens afslutning re-

gistreres endvidere en afgørelsestype, som angiver straffesa-

gens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et red-

skab til at oplyse blandt andet, hvor mange anmeldelser eller

afgørelser der vedrører en given gerningskode. Det vil derimod

ikke være muligt uden videre at trække data af mere detaljeret

karakter.

De tilfælde, hvor der er sket påtaleopgivelse efter retsplejelo-

vens § 721, stk. 1, nr. 2, er udtryk for, at anklagemyndigheden

ud fra sagens oplysninger konkret har vurderet, at der ikke har

været grundlag for at rejse tiltale i sagen. Det er imidlertid ikke

muligt elektronisk at trække oplysninger fra POLSAS, der

nærmere kan belyse baggrunden for denne vurdering, herunder

om der har været fysiske beviser i sagen.

Det bemærkes i øvrigt, at Rigsadvokaten som led i den løbende

udvikling af anklagemyndighedens ledelsesinformationssystem

har ændret den datamodel, der benyttes i ledelsesinformations-

systemet. Politikredsene har siden medio marts 2016 bearbej-

det data i QlikView efter anklagemyndighedens ledelsessystem

med den nye datamodel. Alle data i tabel 1 og 2 er beregnet ud

fra den nye datamodel, hvilket medfører, at der kan være for-

skydninger i forhold til data beregnet efter den tidligere model.

Rigsadvokaten vil fremover alene benytte den nye datamodel.

Jeg kan i øvrigt for så vidt angår anklagemyndighedens tilta-

lepraksis mere generelt bemærke, at det fremgår af retsplejelo-

vens § 96, stk. 1, at det er de offentlige anklageres opgave i

forbindelse med politiet at forfølge forbrydelser efter reglerne i

retsplejeloven. Anklagemyndigheden skal herved påse, at

strafskyldige drages til ansvar, men også at forfølgning af

uskyldige ikke finder sted.

Denne regel er et udtryk for objektivitetsprincippet, der er et

grundlæggende princip i strafferetsplejen, og som anses for en

af de vigtigste retssikkerhedsgarantier. Princippet gælder

blandt andet, når anklagemyndigheden skal tage stilling til

spørgsmålet om tiltale, og indebærer, at anklagemyndigheden

er forpligtet til at tage enhver omstændighed, der tyder på en

mistænkts uskyld, i betragtning.

Det vil ikke være i overensstemmelse med objektivitetsprin-

cippet, hvis anklagemyndigheden rejste tiltale i sager, hvor der

var en sådan tvivl om beviserne, at der ikke var rimelig udsigt

til domfældelse.

Tiltale i voldtægtssager ville i øvrigt i sådanne tilfælde – ud

over den belastning, som det medfører for den tiltalte – inde-

bære en belastning for den forurettede, der skulle afgive forkla-

ring i retten i en sag, selvom anklagemyndigheden på forhånd

havde vurderet, at der ikke var rimelig udsigt til, at tiltalte ville

blive dømt.

Vurderingen af, om der er rimelig udsigt til domfældelse i en

sag om voldtægt, beror på en helt konkret vurdering af samtli-

ge sagens omstændigheder. Ud over en vurdering af både foru-

rettedes og den sigtedes forklaringer vil elementer som DNA-

spor, tekniske spor, spor efter vold, den tidsmæssige faktor

samt eventuelle vidneforklaringer om parternes adfærd før og

efter overgrebet være elementer, der kan indgå i vurderingen.

På grund af voldtægtssagernes særlige karakter vil der dog i en

række tilfælde ikke være afgørende tekniske spor eller vidne-

forklaringer, der kan belyse forholdet nærmere, og sagens af-

gørelse vil derfor hovedsagelig bero på en konkret vurdering af

forurettedes og sigtedes forklaringer om det passerede. Det in-

debærer, at der vil kunne forekomme flere påtaleopgivelser og

frifindende domme end i andre straffesager, hvor der også fo-

religger forklaringer fra andre vidner udover forurettede

og/eller tekniske beviser.

Jeg kan endvidere oplyse, at de 2 regionale statsadvokater i

forbindelse med deres tilsyn med politikredsene har et øget og

særligt fokus på behandling af voldtægtssager.

De regionale statsadvokater har blandt andet i tilknytning til

Rigsrevisionens beretning om politiets henlæggelse af straffe-

sager (maj 2015) og som led i deres tilsyn med politikredsene i

efteråret 2015 gennemgået alle henlagte voldtægtssager (337

sager) fra perioden mellem den 1. januar 2015 og den 1. august

2015.

Jeg har til brug for mit bidrag til besvarelsen af spørgsmålet

anmodet de to regionale statsadvokater om en udtalelse om,

hvorvidt statsadvokaterne er stødt på særlige bevismæssige

problemstillinger i de gennemgåede sager.

De regionale statsadvokater har i den forbindelse blandt andet

oplyst følgende:

”Statsadvokaterne har i forbindelse med tilsynet i

2015 og 2016 gennemgået voldtægtssager henlagt i

politikredsene i 2014 samt i perioden fra 1. januar til

1. august 2015.

Gennemgangen af disse sager har illustreret, at visse

situationer giver anledning til særlige bevismæssige

problemstillinger:

1. Hvis den strafbare handling ikke kan beskrives

Dette kan være situationen, hvis forurettede anmelder

sig udsat for voldtægt men ikke kan huske, hvad der

nærmere er foregået, og således ikke er i stand til at

afgive en tilstrækkeligt detaljeret forklaring om det

passerede. Det kan være på grund af beruselse, på-

virkning af stoffer eller andet.

Hvis der ikke er vidner, overvågningsvideo eller an-

det, der kan tjene til at oplyse sagen og identificere en

mulig gerningsmand, vil det være yderst vanskeligt at

opklare sagen, og efterforskningen indstilles.

2. Hvis gerningsmanden ikke kan identificeres

Dette kan være situationen, hvis den forurettede ikke

kender gerningsmandens identitet, f.eks. hvis det er en

person vedkommende har mødt i byen eller lignende.

Hvis vidner, overvågningsvideo, gerningsstedsunder-

søgelse eller andet ikke kan bidrage til identifikation

af gerningsmanden, vil efterforskningen blive indstil-

let.

3. Hvis det strafbare forsæt ikke kan bevises

Dette kan være situationen, hvor der ikke er uenighed

om, at forurettede og gerningsmanden/mistænkte har

haft seksuelt samvær, men der er uenighed om, hvor-

vidt det er foregået under anvendelse af vold, trussel

om vold, ulovlig tvang eller i en situation, hvor den

forurettede var ude af stand til at modsætte sig hand-

lingen.

I disse situationer vil det i almindelighed have væsent-

lig betydning, om der foreligger bevismateriale i form

af f.eks. fotos /lægeerklæring om fysiske skader eller

medicin-/stofpåvirkning eller forklaringer fra vidner

om det passerede.

Dette beror på en helt konkret vurdering i hver enkelt

sag.”

Jeg kan tilføje, at de regionale statsadvokater i forbindelse med

deres tilsyn med politikredsene i 2016 fortsat vil have øget fo-

kus på behandlingen af voldtægtssager, og området vil blive

fulgt nøje. Som led i tilsynet med politikredsene vil de regiona-

le statsadvokater i 2016 gennemgå alle sager om voldtægt og

voldtægtslignende forhold i perioden fra den 1. januar 2016 til

den 1. august 2016. Efter drøftelse mellem de regionale stats-

advokater og Rigsadvokaten er det endvidere netop besluttet,

at politikredsene i en periode skal forelægge alle voldtægtssa-

ger, herunder med udkast til anklageskrift, for de regionale

statsadvokater forud for sagens afgørelse, hvis politikredsen

vurderer, at der skal rejses tiltale i sagen.”

Det har siden regeringen tiltrådte været en prioritet for mig at sætte

ind på voldtægtsområdet, både med hårdere straffe og bedre forhold

for ofrene.

Derfor har regeringen skærpet straffen for voldtægt, ligesom rege-

ringen med udspillet ”Respekt for voldtægtsofre” har taget en række

konkrete initiativer for at forbedre den samlede indsats mod voldtægt

og sikre, at ofrene mødes på en god og ordentlig måde.