REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 584: MFU spm., om ministeren vil give en udførlig redegørelse for, om og hvordan regeringen vil leve op til Menneskerettighedsrådets 10 vigtigste anbefalinger på de punkter, der hører under ministerens ressortområde, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

6. juni 2016

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Louise Mundt Dinesen

Sagsnr.: 2016-0030-4507

Dok.:

1954709

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 584 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. maj 2016. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL).

Søren Pind

Caroline Østergaard Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 584: MFU spm., om ministeren vil give en udførlig redegørelse for, om og hvordan regeringen vil leve op til Menneskerettighedsrådets 10 vigtigste anbefalinger på de punkter, der hører under ministerens ressortområde, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 584 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren give en udførlig redegørelse for, om og hvor-

dan regeringen vil leve op til ”Menneskerettighedsrådets 10

vigtigste anbefalinger”, jf. ”Menneskerettigheder på dagsorde-

nen – Beretning 2015-16” (side 5) fra Institut for Menneskeret-

tigheder, på de punkter, der hører under ministerens ressortom-

råde?”

Svar:

Institut for Menneskerettigheder har blandt de anbefalinger, Danmark

fik i forbindelse med Danmarks eksamination i menneskerettigheder i Ge-

neve den 21. januar 2016 (Universal Periodic Review), udvalgt 10 anbefa-

linger, som regeringen efter instituttets opfattelse især bør lytte til.

Justitsministeriet kan i den anledning oplyse, at anbefalingen om lovgiv-

ning, der sikrer mindreårige mod isolationsfængsling samt fængsling i

voksenfængsler (anbefaling 2), anbefalingen om en evidensbaseret evalue-

ring af dansk antiterrorlovgivning (anbefaling 4) og anbefalingen om en

national handlingsplan for bekæmpelse af hadforbrydelser (anbefaling 7)

hører under ministeriets ressort.

Vedrørende anbefalingen om at gennemføre lovgivning, der sikrer min-

dreårige mod isolationsfængsling, kan Justitsministeriet oplyse, at isolation

dels kan ske i forbindelse med en domstols bestemmelse om varetægts-

fængsling, dels i forbindelse med en administrativ afgørelse om discipli-

nærstraf (”strafcelle”) eller om enrumsanbringelse som præventiv foran-

staltning (”udelukkelse fra fællesskab”).

Varetægtsfængsling i isolation af unge under 18 år må efter retsplejelovens

770 b, stk. 2, kun finde sted under helt særlige omstændigheder.

Det fremgår af Rigsadvokatens seneste redegørelse om anvendelse af vare-

tægtsfængsling i isolation fra juli 2015, at der i perioden 2009-2010 alene

blev varetægtsfængslet én person under 18 år i isolation. Det fremgår end-

videre, at ingen person under 18 år blev varetægtsfængslet i isolation i pe-

rioden 2011-2014.

Jeg finder på den baggrund ikke grundlag for generelt at afskaffe mulighe-

den for varetægtsfængsling i isolation for unge under 18 år.

Rigsadvokatens redegørelse om anvendelse af varetægtsfængsling i isola-

tion for perioden efter 2014 foreligger ikke på nuværende tidspunkt. Når

redegørelsen foreligger, vil Justitsministeriet sende redegørelsen til Folke-

tingets Retsudvalg til orientering i overensstemmelse med tidligere frem-

gangsmåde på området.

I forhold til brugen af strafcelle og udelukkelse fra fællesskab skal det be-

mærkes, at det kun relativt sjældent kommer på tale at anvende disse for-

anstaltninger over for mindreårige (dvs. 15-17-årige).

De fleste mindreårige bliver idømt betinget fængsel, evt. med vilkår om

samfundstjeneste, frem for ubetinget fængsel. Desuden er det udgangs-

punktet, at mindreårige, der idømmes ubetinget fængsel, får tilladelse til at

afsone fængselsstraffen på bopælen med fodlænke eller i en institution

uden for kriminalforsorgen. I de tilfælde, hvor en mindreårig afsoner i et

fængsel, vil institutionen være særligt opmærksom på den pågældendes al-

der ved afgørelser om isolationsanbringelse.

Reglerne om strafcelle gælder også for mindreårige, men anvendes kun i

begrænset omfang over for denne persongruppe. Ved valg og udmåling af

disciplinærstraf tages der således hensyn til den indsattes alder.

Myndighederne arbejder desuden på at nedbringe anvendelsen af strafcelle

yderligere i sager vedrørende mindreårige, og der er i efteråret 2015 etab-

leret et underpartnerskab i kriminalforsorgen, som er i gang med at se på

mulighederne herfor.

Jeg finder dog ikke, at det vil være hensigtsmæssigt helt at forbyde brugen

af strafcelle over for mindreårige, bl.a. henset til at de mindreårige, der af-

soner i et fængsel, typisk vil være relativt belastede kriminelle.

Reglerne om udelukkelse fra fællesskab gælder ligeledes for mindreårige.

Udelukkelse fra fællesskab kan kun finde sted, hvis indgrebet er nødven-

digt af præventive grunde, f.eks. for at forhindre undvigelse, strafbart for-

hold eller voldsom adfærd. Endvidere skal indgrebet være proportionalt og

gennemføres så skånsomt som muligt.

I 2012 blev der gennemført en ændring af straffuldbyrdelsesloven for at

nedbringe antallet af administrative afgørelser om udelukkelse fra fælles-

skab. I forbindelse hermed blev der bl.a. indført særlige tilbud til langva-

rigt udelukkede, ligesom der blev indført en pligt til løbende at udarbejde

planer for den indsattes tilbagevenden til fællesskabet. Lovændringen vur-

deres at have haft den ønskede effekt, idet antallet af afgørelser om ude-

lukkelse fra fællesskab er faldet med næsten 50 % fra 2011 til 2015.

Jeg finder ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at forbyde afgørelser om

udelukkelse af mindreårige fra fællesskab med andre indsatte, navnlig for-

di formålet med disse foranstaltninger er at forebygge alvorlige situationer

i institutionerne, herunder vold mod den indsatte eller andre, og dette hen-

syn gør sig også gældende i sager om mindreårige.

Vedrørende anbefalingen om at gennemføre lovgivning, der sikrer mindre-

årige mod fængsling i voksenfængsler, kan det oplyses, at der i tre af kri-

minalforsorgens institutioner er etableret særlige afdelinger eller afsnit,

hvor de mindreårige som udgangspunkt placeres.

Der er således etableret en ungeafdeling i et åbent fængsel (Jyderup Fæng-

sel), en afdeling fortrinsvis for unge i et lukket fængsel (Ringe Fængsel)

og et ungeafsnit for varetægtsarrestanter i et større arresthus (Københavns

Fængsler).

Der er dog tilfælde, hvor mindreårige ikke anbringes på en ungeafdeling,

f.eks. hvis den unge skal afsone i åbent fængsel, og den unges egne ønsker

vedrørende uddannelses- eller familiemæssige forhold tilsiger, at den unge

bedst afsoner i nærheden af sit hjemsted.

Det er kun ganske få mindreårige, der anbringes i fængsel. I 2015 var det

daglige belæg af mindreårige ca. 11 personer.

Et fuldstændigt forbud mod placering af mindreårige sammen med voksne

indsatte ville derfor i praksis betyde, at de mindreårige skulle samles på

nogle få afdelinger, uanset om disse var beliggende fjernt fra de mindre-

åriges bopæl, eller at de skulle placeres i institutioner nær bopælen under

isolationslignende forhold, fordi der ikke var mulighed for fællesskab med

andre mindreårige.

Det bemærkes i øvrigt, at placering af mindreårige uden for ungeafdelin-

gerne sker på en afdeling, hvor fællesskab med de øvrige indsatte vurderes

at være i overensstemmelse med den mindreåriges tarv, og hvor hensynet

til at beskytte den pågældende mod uheldig påvirkning bedst tilgodeses.

Jeg finder ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at indføre et fuldstændigt

forbud mod placering af mindreårige sammen med voksne indsatte, navn-

lig fordi dette – som følge af det lave antal mindreårige i fængslerne og ar-

resthusene – vil betyde, at nogle mindreårige må anbringes fjernt fra bopæ-

len med begrænset mulighed for kontakt til familie mv., eller at de må an-

bringes under isolationslignende forhold.

Vedrørende anbefalingen om at gennemføre en evidensbaseret evalue-

ring af dansk antiterrorlovgivning kan Justitsministeriet oplyse, at der som

opfølgning på angrebene i Paris og København i begyndelsen af 2015 blev

iværksat en større evaluering af det danske terrorberedskab, og i forlæn-

gelse heraf blev der fremsat en række anbefalinger til nye tiltag på områ-

det, som indgik i aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi i

2016-19. Derudover har regeringen fremsat flere lovforslag, som har til

formål at styrke indsatsen mod terrorisme. Folketinget behandler fortsat et

lovforslag om deltagelse i væbnet konflikt i udlandet, mens de øvrige lov-

forslag alle er vedtaget af Folketinget.

Der er således i det seneste år iværksat en række initiativer på terrorbe-

kæmpelsesområdet med henblik på at sikre det danske værn mod den al-

vorlige terrortrussel, Danmark står over for. Når vi kender effekten af de

nye tiltag, vil regeringen tage initiativ til en gennemgang af de samlede

retlige rammer for den danske terrorindsats.

Vedrørende anbefalingen om en national handlingsplan for bekæmpelse

af hadforbrydelser kan Justitsministeriet oplyse om den politimæssige ind-

sats, at Rigspolitiet primo 2015 overtog det overordnede ansvar for indsat-

sen mod hadforbrydelser fra Politiets Efterretningstjeneste, herunder an-

svaret for udarbejdelse af årlige opgørelser over antallet af hadforbrydel-

ser. I den forbindelse har Rigspolitiet overvejet, hvordan monitorering af

området fremadrettet kan styrkes.

På den baggrund har Rigspolitiet etableret en landsdækkende monitore-

ringsordning vedrørende hadforbrydelser, der trådte i kraft den 2. novem-

ber 2015. Monitoreringsordningen har til formål at tilvejebringe mere vi-

den om problemets reelle omfang og udvikling samt at sikre den rigtige

håndtering af sagerne. Samtidig vil monitoreringsordningen kunne danne

grundlag for overvejelser om, hvordan den nationale politimæssige og fo-

rebyggelsesmæssige indsats på hadforbrydelsesområdet mest hensigts-

mæssigt tilrettelægges og udføres.

Jeg ser på nuværende tidspunkt ikke umiddelbart behov for at udarbejde en

særskilt national handlingsplan til bekæmpelse af hadforbrydelser.

Det kan i øvrigt oplyses, at Folketinget den 18. maj 2016 vedtog vedtagel-

se V 68 om radikaliserede miljøer, hvori regeringen bl.a. opfordres til at

fremlægge en samlet national handlingsplan for antiradikalisering i alle de-

le af samfundet og på alle niveauer. Regeringen overvejer nu den videre

proces og det nærmere indhold af en sådan handlingsplan.