REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om at redegøre for, om der i dombogen fra byretsafgørelser fremgår navne og adresser på vidner og domsmænd, som videregives til tiltalte ved en ankesag i landsretten, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. december 2015

Strafferetskontoret

Tina Tolstrup Bak Jensen

2015-0030-3947

1783246

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 58 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. november 2015.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Søren Pind

Lasse Boje

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om at redegøre for, om der i dombogen fra byretsafgørelser fremgår navne og adresser på vidner og domsmænd, som videregives til tiltalte ved en ankesag i landsretten, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 58 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, om der i dombogen fra byretsaf-

gørelser fremgår navne og adresser på vidner og domsmænd,

som videregives til tiltalte ved en ankesag i landsretten, samt

om ministeren har overvejelser i denne forbindelse, navnlig når

det drejer sig om sager med organiseret kriminelle?”

Svar:

Justitsministeriet kan oplyse, at retsplejelovens §§ 218 og 218 a fastsæt-

ter krav til domme og kendelser.

Domme skal bl.a. indeholde en gengivelse af sagen, herunder i fornødent

omfang en gengivelse af de afgivne forklaringer, jf. § 218 a, stk. 1. Dom-

me skal ikke indeholde oplysninger om navne, adresser og lign. på doms-

mænd eller nævninge. Navne på vidner – men ikke adresse mv. – fremgår

af domme i forbindelse med gengivelsen af vidnernes forklaring.

En tiltalt i en straffesag meddeles udskrift af en afsagt dom, jf. § 219 a, stk.

Retsplejelovens kapitel 3 indeholder regler om retsbøger og sagens doku-

menter. I retsbogen indføres bl.a. angivelse af navnene på de personer, der

fungerer som dommere, domsmænd, sagkyndige retsmedlemmer, proto-

kolfører og retsvidner, jf. § 34, stk. 2, nr. 2. Retsbøger skal endvidere in-

deholde en kort fremstilling af forhandlingerne, jf. § 35, stk. 1. Navne på

vidner – men ikke adresse mv. – fremgår af retsbøger i forbindelse med

gengivelsen af vidnernes forklaringer.

Efter retsplejelovens § 1017 c straffes personer, som i forbindelse med om-

tale af en straffesag eller i øvrigt med henblik på en sådan sag giver offent-

lig meddelelse om en medvirkende lægdommers navn, stilling eller bopæl

eller på anden måde offentliggør den pågældendes identitet, med bøde.

Højesteret har i U.2003.2312/H fastslået, at efter princippet i § 1017 c skal

navne på domsmænd udelades fra retsbøger, når disse forlader retten. Det

vil sige, at i retsbøger som benyttes af anklagemyndigheden, forsvareren,

tiltalte mv. under en straffesag, er navnene på lægdommere erstattet af et

nummer.

Tiltalte modtager i forbindelse med hovedforhandlingen i en domsmands-

eller nævningesag oplysning om navne – men ikke adresse mv. – på

domsmænd eller nævninge. Oplysningerne er nødvendige til vurderingen

af lægdommernes habilitet i den konkrete sag.

Retsplejelovens § 856 indeholder herudover bestemmelser om førelse af

anonyme vidner under hovedforhandlingen.

Retten kan f.eks. bestemme, at et vidnes navn, stilling og bopæl ikke må

oplyses for tiltalte, hvis afgørende hensyn til vidnets sikkerhed gør det på-

krævet, jf. § 856, stk. 2, eller at tiltalte skal forlade retslokalet, mens et

vidne eller medtiltalt afhøres, når særegne grunde taler for, at en uforbe-

holden forklaring ellers ikke kan opnås, jf. § 856, stk. 1.

Afgørelse om hemmeligholdelse af oplysninger om vidner træffes på

grundlag af en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder even-

tuelle oplysninger om vidnets forudgående tilknytning til tiltalte og oplys-

ninger om sagens karakter, jf. § 856, stk. 3.

Retten meddeler forsvareren i en straffesag kopi af indførsler i retsbø-

gerne vedrørende sagen, jf. § 729 a, stk. 2. Forsvareren kan gøre den sigte-

de bekendt med kopierne, medmindre andet følger retsplejelovens §§ 748

(underretning og overværelse af retsmøder) og 856 (anonyme vidner). Ret-

ten kan pålægge forsvareren ikke at overlevere kopierne til sigtede eller

andre, hvis det må befrygtes, at kopierne vil blive benyttet på retsstridig

måde.

En sigtet uden forsvarer skal efter anmodning have adgang til hos politiet

at gøre sig bekendt med indførsler i retsbøgerne vedrørende sagen, med-

mindre andet følger af §§ 748 (underretning og overværelse af retsmøder)

og 856 (anonyme vidner), jf. § 729 b, stk. 1. Politiet udleverer efter an-

modning kopi af indførslerne til den sigtede, medmindre det må befrygtes,

at kopierne vil blive benyttet på retsstridig måde.

Retten kan efter anmodning fra politiet bestemme, at reglerne om forsvare-

rens og sigtedes adgang til aktindsigt efter §§ 729 a og 729 b fraviges, hvis

det er påkrævet af hensyn til bl.a. tredjemands liv og helbred, jf. § 729 c,

stk. 1, nr. 4. Dette gælder dog ikke, hvis det giver anledning til væsentlige

betænkeligheder for varetagelsen af sigtedes forsvar, jf. § 729 c, stk. 2.

Når en sag er endelig afsluttet, kan den, der har været sigtet, forlange at

blive gjort bekendt med dokumenter, der vedrører sagen, herunder indførs-

ler i retsbøgerne, jf. § 729 d. Retten til aktindsigt kan bl.a. begrænses i det

omfang, den pågældende har været afskåret fra at gøre sig bekendt med

oplysninger i sagen, jf. § 729 d, stk. 4, nr. 1, eller når ansøgerens interesse

i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv

findes at burde vige for hensynet til forebyggelse, opklaring og forfølgning

af lovovertrædelser eller for særlige hensyn til beskyttelse af medsigtede,

vidner eller andre, jf. § 729 d, stk. 4, nr. 5.

Reglerne i retsplejeloven er efter min opfattelse bl.a. udtryk for en hen-

sigtsmæssig afvejning mellem på den ene side varetagelsen af en sigtets el-

ler tiltalts forsvar og på den anden side hensynet til hemmeligholdelse af

eventuelle vidners identitet. Jeg finder på den baggrund ikke, at der er be-

hov for initiativer på området.