REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 569: Spm. om omfanget af politiets skydetræning henholdsvis før og efter terrorangrebet i 2015, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

19. august 2016

Sikkerhedskontoret

Christian Fuglsang

2016-0030-4490

1952006

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 569 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. maj 2016. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Merete Dea Larsen (DF).

Søren Pind

Lasse Boje

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 569: Spm. om omfanget af politiets skydetræning henholdsvis før og efter terrorangrebet i 2015, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 569 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 26. april 2016

om opfølgning på evalueringen af terrorangrebet i 2015 rede-

gøre for omfanget af politiets skydetræning henholdsvis før og

efter terrorangrebet i 2015, herunder på den nye politiuddan-

nelse, med de forskellige typer af våben og for de forskellige

enheder i politiet, og kan ministeren samtidig bekræfte, at poli-

tiet er udstyret med to forskellige typer af skydevåben, og at

skydetræning med maskinpistol først er iværksat efter terror-

angrebet i København i februar 2015?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, som har oplyst følgende:

”Politiets skydeuddannelser består nu som før terrorangrebet

den 14.-15. februar 2015 af dels en grundlæggende uddannelse

i skydning på Politiskolen, dels af løbende obligatoriske vedli-

geholdelsesskydninger. Hertil kommer en række specialiserede

skydninger for specialenheder.

Den grundlæggende skydeuddannelse på Politiskolen er en ud-

dannelse, som er målrettet politiets uniformerede patruljetjene-

ste, og som skal forberede og ruste den enkelte polititjeneste-

mand i brugen af skydevåben. De politistuderende på bache-

loruddannelsen har på Politiskolen skydeuddannelse på modul

1, 3 og 5, medens modul 2 og 4 er praktisk tjeneste i politi-

kredsene, hvor de politistuderende forudsættes at deltage i

kredsens afvikling af vedligeholdelsesskydninger på tilsvaren-

de vis, som de øvrige medarbejdere i kredsen. På den netop

iværksatte nye 2-årige basisuddannelse vil de politistuderende

have skydeuddannelse på semester 1 og 3, medens semester 2

er et praktikmodul i politikredsene, hvor de politistuderende

også forudsættes at deltage i kredsenes vedligeholdelsesskyd-

ninger. Skydeuddannelsen på Politiskolen består nu som før

terrorangrebet af både teoretisk og praktisk undervisning og

træning med såvel pistol som maskinpistol. For maskinpisto-

lens vedkommende er tidsforbruget for denne uddannelse ble-

vet øget i forhold til før terrorangrebet, mens tidsforbruget for

uddannelsen med pistol er uændret.

Efter terrorangrebet den 14.-15. februar 2015 iværksatte Rigs-

politiet den 1. marts 2015 en analyse af politiets skydeuddan-

nelser for så vidt angår organisering og drift samt udformnin-

gen og relevansen af de daværende skydeprogrammer i forhold

til vedligeholdelsesskydninger, der også før terrorangrebet om-

fattede både skydninger med pistol og med maskinpistol. Ana-

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 569: Spm. om omfanget af politiets skydetræning henholdsvis før og efter terrorangrebet i 2015, til justitsministeren

lysen viste blandt andet, at de halvårlige vedligeholdelsesskyd-

ninger i politiet varierede tidsmæssigt i omfang, at de blev af-

viklet efter en række forskellige lokalt udviklede skydepro-

grammer, samt at registreringen af deltagelse i vedligeholdel-

sesskydningerne skete decentralt og efter en uensartet praksis.

Analysen pegede derfor på en række anbefalinger, som alle

indgår i en implementeringsplan, der forløber frem til udgan-

gen af 2016.

I henhold til implementeringsplanen er efterårsskydningen i

2015 og forårsskydningen i 2016 blevet afviklet efter et natio-

nalt udviklet ensartet skydeprogram, der indebærer vedligehol-

delsesskydninger på baggrund af nationalt fastlagte koncepter,

der sikrer en høj standard af skydekompetencer inden for de

enkelte niveauer.

Rigspolitiet vurderer løbende behovet for justeringer i de nati-

onalt fastlagte koncepter.

Den enkelte polititjenestemand afvikler således vedligeholdel-

sesskydning med udgangspunkt i pågældendes niveauindplace-

ring (niveau 0-5). Niveau 4 og 5 vedrører specialenheder i

henholdsvis politikredsene (reaktionspatruljer) og PET, me-

dens niveau 2 og 3 omfatter størstedelen af polititjenestemæn-

dene i politikredsene og Rigspolitiet og vedrører henholdsvis

skydning med pistol (niveau 2) samt pistol og maskinpistol

(niveau 3). På disse to niveauer forudsættes en opretholdelse af

den pågældendes skydekompetence, at den enkelte polititjene-

stemand halvårligt deltager i en vedligeholdelsesskydning, li-

gesom der maksimalt må være 10 måneder imellem hver ved-

ligeholdelsesskydning. Niveau 1 omfatter polititjenestemænd,

der grundet deres særlige funktion ikke har behov for at delta-

ge løbende i vedligeholdelsesskydninger, men som dog i løbet

af en periode på 14 dage skal kunne blive i stand til på en sik-

kerhedsmæssigt forsvarlig måde selvstændigt eller i samarbej-

de med andre at indgå i løsningen af opgaver, hvori der indgår

anvendelse af pistol (dvs. som fordrer et skydeniveau 2). Ende-

ligt omfatter niveau 0 medarbejdere, der i flexjobaftale eller i

aftale om skånevilkår konkret er undtaget fra at deltage i vedli-

geholdelsesskydning.

Der er ligeledes i henhold til implementeringsplanen i efteråret

2015 udpeget nationale skydeinstruktører, der med baggrund i

nationale og internationale erfaringer og studier har det over-

ordnede ansvar for at udvikle indholdet i skydeprogrammerne.

Desuden er der i alle politikredse samt Rigspolitiet udpeget

koordinerende skydelærere, der har ansvaret for at sikre, at de

nationalt udmeldte skydeprogrammer afvikles korrekt.

Fra og med vedligeholdelsesskydninger i foråret 2016 er der

endvidere indført elementer i vedligeholdelsesskydningerne,

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 569: Spm. om omfanget af politiets skydetræning henholdsvis før og efter terrorangrebet i 2015, til justitsministeren

der sætter øget fokus på polititjenestemændenes mentale para-

thed.

Fra og med afviklingen af efterårsskydningen i 2015 er vedli-

geholdelsesskydningerne blevet administreret i et nationalt

kompetenceregistreringssystem, der sikrer såvel et lokalt som

et nationalt overblik over afviklingen af vedligeholdelsesskyd-

ningerne, samt sikrer overblik over skytter, der af forskellige

årsager som f.eks. sygdom, orlov, udsendelse mv. ikke har

kunnet deltage rettidigt i skydningerne.

Udover de beskrevne vedligeholdelsesskydninger for polititje-

nestemænd indplaceret på niveau 2 og 3, afvikler politiets spe-

cialenheder på niveau 4 og 5, dvs. i politikredsene (reaktions-

patruljerne) og i PET, særlige skydninger, der dels omfatter ni-

veau 3-skydningerne og dels særlige skydninger tilpasset i om-

fang og indhold til de særlige opgaver, som disse enheder vare-

tager.

Rigspolitiet kan endelig oplyse, at politiet råder over tjeneste-

pistoler og maskinpistoler, der anvendes i beredskabet, samt at

politiet råder over andre våbentyper, der efter behov kan brin-

ges i anvendelse af relevante enheder i politiet.”