REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 557: Spm. om at redegøre for omfanget af brug af video-retsmøder i fristforlængelsessager, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Administrationsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. maj 2016

Koncernstyringskontoret

Sidse Hansen Ünal

2016-0030-4476

1949318

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 557 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. april 2016. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pind

Andreas Langsted

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 557: Spm. om at redegøre for omfanget af brug af video-retsmøder i fristforlængelsessager, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 557 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for omfanget af brug af ”video-

retsmøder” i fristforlængelsessager?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bi-

drag fra Rigsadvokaten og Domstolsstyrelsen. Rigsadvokaten oplyser føl-

gende:

“Spørgsmålet om brug af videolink i retsmøder vedrørende

fristforlængelser er reguleret i retsplejelovens § 748 b. Det føl-

ger heraf, at retten kan bestemme, at den sigtede skal deltage

via videolink i retsmøder om forlængelse af fristen for vare-

tægtsfængsling. Det gælder også varetægtsfængsling i isolation

og fængslingssurrogater, der indebærer frihedsberøvelse, f.eks.

surrogatfængsling på psykiatrisk hospital eller i særskilt sikret

institution for unge.

Retten kan bestemme, at en sigtet skal deltage i retsmødet via

videolink, selv om den sigtede ønsker at være personligt til

stede, og selvom sigtedes personlige tilstedeværelse ved rets-

mødet ikke vil være forbundet med uforholdsmæssige vanske-

ligheder.

Udgangspunktet i § 748 b fraviges i en række situationer, her-

under:

Retsmøder, hvor det efter en konkret vurdering ikke vil væ-

re ubetænkeligt – henset til formålet med retsmødet og sa-

gens øvrige omstændigheder – at lade sigtede deltage via

videolink.

Retsmøder, hvor der første gang skal tages stilling til frist-

forlængelse af en varetægtsfængsling eller varetægtsfængs-

ling i isolation udover de tidsmæssige grænser, der som

udgangspunkt gælder for varetægtsfængsling og varetægts-

fængsling i isolation.

Retsmøder, hvor der første gang skal behandles en kære

over, at en varetægtsfængsling eller en surrogatfængsling,

der indebærer frihedsberøvelse, forlænges ud over 3 måne-

der.

Retsmøder, hvor der første gang skal behandles en kære

over, at en isolationsfængsling forlænges ud over 8 uger,

samt retsmøder, hvor der senere skal behandles en kære

over, at isolationen forlænges ud over 4 uger fra den sene-

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 557: Spm. om at redegøre for omfanget af brug af video-retsmøder i fristforlængelsessager, til justitsministeren

ste mundtlige behandling af kære over forlængelse af isola-

tionsfængsling.

Retsmøder vedrørende fristforlængelser af fængslingssur-

rogater, der ikke indebærer frihedsberøvelser.

Af Rigsadvokatens retningslinjer til anklagemyndigheden om

brug af videolink i retsmøder fremgår, at anklageren som alt-

overvejende hovedregel skal anmode retten om at pålægge sig-

tede at deltage via videolink i retsmøder om fristforlængelse,

jf. Rigsadvokat Meddelelse nr. 3/2014.

Endvidere deltager anklageren som hovedregel via videolink i

retsmøder om fristforlængelse, hvis sigtede deltager i retsmø-

det via videolink, eller sigtede ikke deltager i retsmødet, jf. §

748 b, stk. 3. Hvis retten undtagelsesvis finder det betænkeligt

henset til formålet med retsmødet og sagens øvrige omstæn-

digheder, kan retten bestemme, at anklageren skal deltage per-

sonligt i retsmødet.

2. Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet undersøgt

muligheden for ved elektronisk udtræk fra politiets sagssty-

ringssystem (POLSAS) at tilvejebringe oplysninger om anven-

delsen af videolink i retsmøder om forlængelse af varetægts-

fængsling.

POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er

opbygget således, at der journaliseres på en gerningskode, der

knytter sig til en lovovertrædelse. I forbindelse med sagens af-

slutning registreres endvidere en afgørelsestype, som angiver

straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som

et redskab til at oplyse blandt andet, hvor mange anmeldelser

eller afgørelser der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil

derimod ikke uden videre være muligt at trække data af mere

detaljeret karakter.

POLSAS indeholder ikke en eller flere gerningskoder, der ale-

ne omhandler anvendelsen af videolink i retsmøder om forlæn-

gelse af varetægtsfængsling. Det er derfor ikke muligt ved

elektronisk udtræk at tilvejebringe nærmere oplysninger her-

om. Tilvejebringelse af sådanne oplysninger vil forudsætte en

ressourcekrævende manuel gennemgang af en række konkrete

straffesager. En sådan gennemgang har jeg på det foreliggende

grundlag ikke fundet anledning til at iværksætte.

Jeg kan dog mere generelt bemærke, at Video3-systemet, som

er det system, der anvendes ved blandt andet fristforlængelser

via videolink, gik i landsdækkende drift i december 2014. Det

er Rigsadvokatens opfattelse, at omfanget af anvendelse af vi-

deolink i retsmøder om fristforlængelser siden implementerin-

gen gradvis er øget. Dette skyldes blandt andet, at der blandt

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 557: Spm. om at redegøre for omfanget af brug af video-retsmøder i fristforlængelsessager, til justitsministeren

anklagere, dommere og forsvarsadvokater i løbet af 2015 er

sket en tilvænning og øget ekspertise i Video3-systemet og de

nye arbejdsgange. Derudover er der blevet etableret videolink i

yderligere arresthuse særligt i Midt- og Vestjyllands politi-

kreds og Midt- og Vestsjællands politikreds.

Flere politikredse har i øvrigt tilkendegivet, at der i en del af de

sager, hvor der har været berammet retsmøde om fristforlæn-

gelse ved anvendelse af videolink, er sket frivillig fristforlæn-

gelse ved brev, og at det er opfattelsen, at antallet af skriftlige

fristforlængelser er øget.

Det kan endvidere bemærkes, at der – på baggrund af nogle

kendelser afsagt i foråret og sommeren 2015 med afsæt i den

dagældende § 748 b, stk. 3 – tidligere var udfordringer i flere

politikredse med hensyn til at opnå rettens tilladelse til, at an-

klagemyndigheden kunne deltage i et retsmøde om fristforlæn-

gelse via videolink, når sigtede deltog i retsmødet via video-

link. Dette er ændret ved lov nr. 166 af 27. februar 2016, der

trådte i kraft 1. april 2016, hvorefter anklageren nu som hoved-

regel deltager via videolink i retsmøder om fristforlængelse,

hvis sigtede deltager i retsmødet via videolink, eller sigtede ik-

ke deltager i retsmødet.

3. For så vidt angår sigtede, der er varetægtsfængslet i surro-

gat, der indebærer frihedsberøvelse, f.eks. på psykiatrisk hospi-

tal eller i særskilt sikret institution for unge, er der på nuvæ-

rende tidspunkt alene etableret mulighed for at deltage i rets-

møder via videolink fra lokaler hos domstolene, politiet og an-

klagemyndigheden.

Ved retsmøder om fristforlængelse skal anklageren derfor

konkret vurdere, om retten skal anmodes om at pålægge sigte-

de, der er undergivet en af de nævnte fængslingssurrogater, at

deltage via videolink.

Det kan f.eks. være relevant at anmode retten om at pålægge

en sigtet at deltage via videolink i et retsmøde om fristforlæn-

gelse, hvor den pågældende er surrogatfængslet i en institution

tæt på lokaler hos politiet, anklagemyndigheden eller en dom-

stol, hvorfra der er mulighed for at anvende videolink.

Rigsadvokaten er bekendt med, at nogle regioner forbereder

etablering af videolink på de sikrede institutioner for unge,

hvor sigtede kan være varetægtsfængslet i surrogat.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at Rigsadvokaten sammen med Dom-

stolsstyrelsen løbende følger udviklingen i brugen af videolink,

herunder brugen af videolink i fristforlængelsessager med hen-

blik på at sikre, at videolink anvendes i videst mulig omfang.”

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 557: Spm. om at redegøre for omfanget af brug af video-retsmøder i fristforlængelsessager, til justitsministeren

Domstolsstyrelsen har endvidere oplyst følgende:

”Domstolsstyrelsen følger løbende brugen af Video3-systemet

(systemet som bl.a. anvendes til videoretsmøder), herunder an-

tallet af videoopkald via systemet. Da disse informationer

dækker over alle typer af opkald, herunder fx fristforlængel-

sessager, afgivelse af vidneforklaringer og testopkald, kan an-

tallet af opkald imidlertid ikke tages som udtryk for antallet af

videoretsmøder i fristforlængelsessager. Dertil kommer, at ét

opkald i statistikken af tekniske årsager kan dække over flere

retsmøder.

Domstolsstyrelsen er i gang med at implementere en løsning,

hvor antallet af fristforlængelser, der foretages via videolink,

kan trækkes automatisk via retternes sagsbehandlingssystem.

Styrelsen forventer, at løsningen er implementeret og taget i

brug ved retterne hen over sommeren, og at der med udgangen

af tredje kvartal 2016 vil være tilvejebragt et solidt datagrund-

lag, som kan danne grundlag for en mere præcis besvarelse af

det stillede spørgsmål.

Det bemærkes, at det er styrelsens opfattelse gennem drøftelser

med retterne, at fristforlængelser i dag som hovedregel foreta-

ges via video eller på skriftligt grundlag.”

Justitsministeriet kan hertil oplyse, at et af formålene med Video3 er at re-

ducere antallet af fristforlængelsessager med personligt fremmøde i retten

og erstatte dem med enten fristforlængelser, hvor retsmødet gennemføres

ved hjælp af videokonferenceudstyr mellem ret, arrest og anklagemyndig-

hed eller fristforlængelser på skriftligt grundlag. Dermed reduceres antallet

af transporter mellem arrest og retssal.

Video3-projektet er finansieret via midler fra Fonden for Velfærdsteknolo-

gi, og der vil blive foretaget en slutevaluering af Video3-projektet, hvor

anvendelsesgraden vil indgå. Evalueringen vil være afsluttet primo 2017.