REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 554: Spm. om der i forbindelse med politiets måltal-system har eksisteret en incitamentsstruktur, som fremmer en procedure som beskrevet i "Den 9. kreds - Politiet indefra" s. 199, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Administrationsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. maj 2016

Koncernstyringskontoret

Sidse Hansen Ünal

2016-0030-4470

1958447

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 554 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. april 2016. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Søren Pind

Andreas Langsted

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 554: Spm. om der i forbindelse med politiets måltal-system har eksisteret en incitamentsstruktur, som fremmer en procedure som beskrevet i "Den 9. kreds - Politiet indefra" s. 199, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 554 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”I Kristian Brårud Larsens bog ”Den 9. kreds – Politiet inde-

fra” (People’s Press, 2016) står på side 199: ”Måltallene førte

også til et helt unødvendigt bureaukrati. Hvis en betjent skrev

en almindelig bødetilkendegivelse til en person, der kørte uden

lygter på cyklen, talte den ikke nødvendigvis med i måltallene.

Kategorien ”forkert lygteføring”, som Rigspolitiet målte på,

stod nemlig ikke i det lille gule bødehæfte, betjenten havde

med på gaden. Der faldt manglende lygter normalt ind under

rubrikken ”fejl og mangler”, som ikke talte med i måltallene.

Derfor skulle betjenten notere sagen på stedet og så siden sætte

sig ved computeren på stationen og oprette en sag i POLSAS.

Det kunne let tage 20 minutter pr. sag, og en morgens arbejde

på gaden kunne på den måde gøre et solidt indhug i en ar-

bejdsdag.” Kan ministeren bekræfte, at der i forbindelse med

politiets måltalsystem har eksisteret en incitamentsstruktur, der

fremmer en procedure som den beskrevne, og oplyse, om den-

ne incitamentsstruktur stadig findes i måltalsystemet, og vil

ministeren i forlængelse heraf oplyse, om ministeren finder en

sådan incitamentsstruktur hensigtsmæssig i forhold til at sikre,

at politiet udfører sit arbejde på en hensigtsmæssig og effektiv

måde?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet har i besvarelsen taget udgangspunkt i, at der med

”måltal-system” henvises til resultatkravene i politikredsenes

mål- og resultatplaner (i perioden 2007-2014 benævnt resultat-

kontrakter).

Rigspolitiet kan oplyse, at som led i fastlæggelsen af resultat-

kravene vedrørende trafikfarlige færdselsforseelser blev der fo-

retaget en klar definition af hvilke forseelser, der er indeholdt i

kravet, herunder lygteføring. Denne definition er fastlagt enty-

digt på baggrund af politiets journalplan. Der har således været

fuld gennemsigtighed i hvilke typer af sager, der indgår i må-

let. Medarbejderne er i medfør af politiets kundgørelse på om-

rådet (Kdg. II nr. 36) forpligtiget til at registrere alle anmeldel-

ser korrekt i overensstemmelse med journalplanen. Rigspolitiet

har ikke kendskab til, at sager vedrørende kørsel uden lys ikke

er blevet registret korrekt, således som det er citeret i spørgs-

målet.

Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at udover de centralt fastsat-

te resultatkrav på færdselsområdet har politikredsene fuld flek-

sibilitet til at prioritere de indsatser, der giver den bedste tra-

fiksikkerhedsmæssige effekt. Disse indsatser har kunnet indgå

som lokale mål i politikredsenes resultatkontrakter og mål- og

resultatplaner, hvis politikredsene har skønnet det hensigts-

mæssigt.”

Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål

nr. 552 fra Folketingets Retsudvalg.