Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1639429_0001.png
Administrationsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. maj 2016
Koncernstyringskontoret
Sidse Hansen Ünal
2016-0030-4470
1958447
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 554 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. april 2016. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Søren Pind
/
Andreas Langsted
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 554: Spm. om der i forbindelse med politiets måltal-system har eksisteret en incitamentsstruktur, som fremmer en procedure som beskrevet i "Den 9. kreds - Politiet indefra" s. 199, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 554 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”I Kristian Brårud Larsens bog ”Den 9. kreds – Politiet inde-
fra” (People’s Press, 2016) står på side 199: ”Måltallene førte
også til et helt unødvendigt bureaukrati. Hvis en betjent skrev
en almindelig bødetilkendegivelse til en person, der kørte uden
lygter på cyklen, talte den ikke nødvendigvis med i måltallene.
Kategorien ”forkert lygteføring”, som Rigspolitiet målte på,
stod nemlig ikke i det lille gule bødehæfte, betjenten havde
med på gaden. Der faldt manglende lygter normalt ind under
rubrikken ”fejl og mangler”, som ikke talte med i måltallene.
Derfor skulle betjenten notere sagen på stedet og så siden sætte
sig ved computeren på stationen og oprette en sag i POLSAS.
Det kunne let tage 20 minutter pr. sag, og en morgens arbejde
på gaden kunne på den måde gøre et solidt indhug i en ar-
bejdsdag.” Kan ministeren bekræfte, at der i forbindelse med
politiets måltalsystem har eksisteret en incitamentsstruktur, der
fremmer en procedure som den beskrevne, og oplyse, om den-
ne incitamentsstruktur stadig findes i måltalsystemet, og vil
ministeren i forlængelse heraf oplyse, om ministeren finder en
sådan incitamentsstruktur hensigtsmæssig i forhold til at sikre,
at politiet udfører sit arbejde på en hensigtsmæssig og effektiv
måde?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har i besvarelsen taget udgangspunkt i, at der med
”måltal-system” henvises til resultatkravene i politikredsenes
mål- og resultatplaner (i perioden 2007-2014 benævnt resultat-
kontrakter).
Rigspolitiet kan oplyse, at som led i fastlæggelsen af resultat-
kravene vedrørende trafikfarlige færdselsforseelser blev der fo-
retaget en klar definition af hvilke forseelser, der er indeholdt i
kravet, herunder lygteføring. Denne definition er fastlagt enty-
digt på baggrund af politiets journalplan. Der har således været
fuld gennemsigtighed i hvilke typer af sager, der indgår i må-
let. Medarbejderne er i medfør af politiets kundgørelse på om-
rådet (Kdg. II nr. 36) forpligtiget til at registrere alle anmeldel-
ser korrekt i overensstemmelse med journalplanen. Rigspolitiet
har ikke kendskab til, at sager vedrørende kørsel uden lys ikke
er blevet registret korrekt, således som det er citeret i spørgs-
målet.
Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at udover de centralt fastsat-
te resultatkrav på færdselsområdet har politikredsene fuld flek-
2
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 554: Spm. om der i forbindelse med politiets måltal-system har eksisteret en incitamentsstruktur, som fremmer en procedure som beskrevet i "Den 9. kreds - Politiet indefra" s. 199, til justitsministeren
sibilitet til at prioritere de indsatser, der giver den bedste tra-
fiksikkerhedsmæssige effekt. Disse indsatser har kunnet indgå
som lokale mål i politikredsenes resultatkontrakter og mål- og
resultatplaner, hvis politikredsene har skønnet det hensigts-
mæssigt.”
Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål
nr. 552 fra Folketingets Retsudvalg.
3