Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1639434_0001.png
Administrationsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. maj 2016
Koncernstyringskontoret
Sidse Hansen Ünal
2016-0030-4469
1958437
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 553 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. april 2016. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Søren Pind
/
Andreas Langsted
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 553: Spm. om der i forbindelse med politiets måltal-system har eksisteret en incitamentsstruktur, som fremmer en procedure som beskrevet i "Den 9. kreds - Politiet indefra" s. 198-199, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 553 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”I Kristian Brårud Larsens bog ”Den 9. kreds – Politiet inde-
fra” (People’s Press, 2016) er det på side 198-199 beskrevet,
hvordan betjente sidst på året i morgentimerne inden åbnings-
tid sendes ud på en gågade for at nå politiets måltal for cykel-
sager. Citat: ”Folk blev rigtig sure, når de fik bøder for at cykle
i en tom gågade. Hvorfor brugte politiet ikke tiden på cyklister,
når de rent faktisk generede de gående?” Kan ministeren be-
kræfte, at der i forbindelse med politiets måltalsystem har eksi-
steret en incitamentsstruktur, der fremmer en procedure som
den beskrevne, og oplyse, om denne incitamentsstruktur stadig
findes i måltalsystemet, og vil ministeren i forlængelse heraf
oplyse, om ministeren finder en sådan incitamentsstruktur hen-
sigtsmæssig i forhold til at sikre, at politiet udfører sit arbejde
på en hensigtsmæssig måde til gavn for færdselssikkerhed og
retssikkerhed?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har i besvarelsen taget udgangspunkt i, at der med
”måltal-system” henvises til resultatkravene i politikredsenes
mål- og resultatplaner (i perioden 2007-2014 benævnt resultat-
kontrakter).
Rigspolitiet kan oplyse, at mål- og resultatplanerne for politi-
kredsene indeholder centralt fastsatte mål, der både vedrører
politiet og anklagemyndigheden. Herudover indeholder de po-
litikredsenes højest prioriterede lokale operative og eventuelt
administrative mål. Der opstilles relativt få mål i kredsenes
mål- og resultatplaner, med henblik på at sikre kredsenes råde-
rum til løbende at sætte ind over for de aktuelle lokale krimina-
litetsudfordringer mv.
Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at cykelkørsel på gågade ik-
ke har været omfattet af de centralt fastsatte resultatkrav på
færdselsområdet – hverken i de tidligere resultatkontrakter for
politikredsene eller i de nuværende mål- og resultatplaner.
Herudover kan det oplyses, at der heller ikke har været fastsat
lokale resultatkrav for denne type overtrædelser i resultatkon-
trakterne eller i mål- og resultatplanerne for Nordsjællands Po-
liti.”
2