REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 552: Spm. om der i forbindelse med politiets måltal-system har eksisteret en incitamentsstruktur, som fremmer en procedure som beskrevet i "Den 9. kreds - Politiet indefra" s. 196-197, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Administrationsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. maj 2016

Koncernstyringskontoret

Sidse Hansen Ünal

2016-0030-4468

1958427

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 552 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. april 2016. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Søren Pind

Andreas Langsted

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 552: Spm. om der i forbindelse med politiets måltal-system har eksisteret en incitamentsstruktur, som fremmer en procedure som beskrevet i "Den 9. kreds - Politiet indefra" s. 196-197, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 552 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”I Kristian Brårud Larsens bog ”Den 9. kreds – Politiet inde-

fra” (People’s Press, 2016) er det på side 196-197 beskrevet,

hvordan begrebet ”trafikfarlige forseelser” spillede en særlig

rolle for Rigspolitiets måltal i resultatkontrakten i 2013. Det

fremgår, at Nordsjællands Politi i 2013 skulle producere

18.900 af den slags sager. Det fremgår, at særlig grove og far-

lige hastighedsovertrædelser, der udløste betinget eller ubetin-

get frakendelse af kørekort, ikke talte med i dette måltal. Dette

forhold havde ifølge bogen den effekt, at politifolk bevidst re-

gistrerede de særligt grove overtrædelser, som normalt ville

medføre frakendelse, og som faldt uden for måltallet, som ”tra-

fikfarlige forseelser”, som faldt inden for måltallet. Citat: ”Der

var også betjente, der stod med laseren og målte bilister, der

kørte mere end 60 procent for stærkt – og ventede med at regi-

strere, til bilisten opdagede politiet og sænkede farten. På den

måde kunne en sag om frakendelse af kørekortet ende med et

klip i kørekortet og et bidrag til måltalsstatistikken.” Kan mini-

steren bekræfte, at der i forbindelse med politiets måltal-

system har eksisteret en incitamentsstruktur, der fremmer en

procedure som den beskrevne, og oplyse, om denne incita-

mentsstruktur stadig findes i måltal-systemet, og vil ministeren

i forlængelse heraf oplyse, om ministeren finder en sådan inci-

tamentsstruktur hensigtsmæssig i forhold til at sikre, at politiet

udfører sit arbejde på en hensigtsmæssig måde til gavn for

færdselssikkerhed og retssikkerhed?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet har i besvarelsen taget udgangspunkt i, at der med

”måltal-system” henvises til resultatkravene i politikredsenes

mål- og resultatplaner (i perioden 2007-2014 benævnt resultat-

kontrakter).

Rigspolitiet kan oplyse, at politikredsenes resultatkontrakter og

mål- og resultatplaner tidligere har indeholdt krav om, at der

skal rejses et vist antal sigtelser for såkaldte trafikfarlige forse-

elser. Selv om den enkeltes trafikants overtrædelser af færd-

selsloven sjældent medfører en ulykke, er formålet med politi-

ets indsats at øge trafiksikkerheden gennem en adfærdsændring

hos trafikanterne. Det sker blandt andet ved, at politiet udste-

der bøder for færdselsforseelser såsom høj hastighed, kørsel

over for rødt lys, kørsel uden sele eller for at tale i mobiltele-

fon under kørsel. Disse forseelser har erfaringsmæssigt stor be-

tydning for trafiksikkerheden og dermed antallet af dræbte og

tilskadekomne i trafikken.

Derfor gennemfører politiet indsatser, der specifikt er rettet

mod disse trafikfarlige færdselsforseelser. Det skal i den for-

bindelse oplyses, at der i ”Færdselskommissionens nationale

handlingsplan 2013-2020” samt Havari-kommissionen for Vej-

trafikulykkers rapport ”Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer

i 207 ulykker undersøgt af HVU” peges på en række forhold,

der går igen i forbindelse med færdselsuheld, som enten er

ulykkesfaktorer eller skadesfaktorer. Disse forhold vedrører

bl.a. for høj hastighed, spiritus, narkotika og medicin, unge bi-

lister under 24 år, manglende selebrug og distraktion af køretø-

jets fører.

Som led i fastlæggelsen af resultatkravene vedrørende trafik-

farlige færdselsforseelser blev der foretaget en klar definition

af hvilke forseelser, som er indeholdt i kravet. Denne definiti-

on er fastlagt entydigt på baggrund af politiets journalplan. Der

har således været fuld gennemsigtighed i hvilke typer af sager,

der indgår i målet. Medarbejderne er i medfør af politiets

kundgørelse på området (Kdg. II nr. 36) forpligtiget til at regi-

strere alle anmeldelser korrekt i overensstemmelse med jour-

nalplanen. Rigspolitiet har ikke kendskab til, at særlig grove og

farlige hastighedsovertrædelser ikke er blevet registreret kor-

rekt, således som det er citeret i spørgsmålet.

Rigspolitiet kan oplyse, at udover de centralt fastsatte resultat-

krav på færdselsområdet har politikredsene fuld fleksibilitet til

at prioritere de indsatser, der giver den bedste trafiksikker-

hedsmæssige effekt. Disse indsatser har kunnet indgå som lo-

kale mål i politikredsenes resultatkontrakter og mål- og resul-

tatplaner, hvis politikredsene har skønnet det hensigtsmæs-

sigt.”

Jeg kan hertil anføre, at der i mål- og resultatplanen mellem Justitsministe-

riets og Rigspolitiet for 2016 ikke indgår mål på færdselsområdet.