Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1637943_0001.png
Administrationsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
25. maj 2016
Kontor:
Økonomikontoret
Sagsbeh: Andreas Højmark Ander-
sen
Sagsnr.: 2016-0030-4461
Dok.:
1947863
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 544 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. april 2016. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Trine Bramsen (S).
Søren Pind
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 544: Spm. om, hvilke konsekvenser grænseindsatsen må forventes at få på politiets ressourcer på længere sigt, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 544 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan ministeren oplyse, hvilke konsekvenser grænseindsatsen
må forventes at få på politiets ressourcer på længere sigt?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Den nye flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden for
2016-2019 indeholdt en styrkelse af politiet, særligt i forhold
til indsatsen mod terror. Som forudsætning herfor indgik, at
politiet i de første år må foretage omprioriteringer fra andre
opgaveområder for at frigøre de nødvendige ressourcer.
Siden aftalens indgåelse har migrant- og flygtningesituationen
imidlertid yderligere øget presset på politiets mandskabsres-
sourcer og medført et behov for omprioriteringer, som oversti-
ger forudsætningerne i flerårsaftalen.
Det er politiets målsætning, at omprioriteringerne til den eks-
traordinære grænseindsats sker med så få konsekvenser for
borgerne som muligt, så borgernes høje grundlæggende tryg-
hed og tillid til politiet fastholdes. Derfor har Rigspolitiet i for-
bindelse med den ekstraordinære indsats ved grænserne sikret,
at der opretholdes et forsat stærkt fokus på bekæmpelsen af
både den kriminalitet, der rammer borgerne i hverdagen, og
den tunge og organiserede kriminalitet.
Omprioriteringerne kan imidlertid ikke foretages uden konse-
kvenser for politiets opgavevaretagelse. Politikredsene har så-
ledes måtte reducere aktivitetsniveauet på andre opgaveområ-
der, og resultaterne på disse områder ligger dermed også under
det normale niveau. Rigspolitiet har ikke mulighed for at ad-
skille de konsekvenser af omprioriteringerne, der er foretaget i
forhold til varetagelsen af henholdsvis terrorindsatsen og den
forstærkede grænseindsats.
De foretagne omprioriteringer har særligt været rettet mod de
opgaveområder, hvor politiet selv har et vist råderum til at
kunne tilpasse indsatsen. Det gælder eksempelvis politiets ind-
satser på færdsels- og narkotikaområdet samt målrettede ind-
satser såsom patruljering i områder med mange tyverier.
Politikredsene har prioriteret at friholde bemandingen i bered-
skabet for at kunne yde en god service til borgerne, men i lyset
af omprioriteringerne har det blandt andet været nødvendigt at
2
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 544: Spm. om, hvilke konsekvenser grænseindsatsen må forventes at få på politiets ressourcer på længere sigt, til justitsministeren
overføre flere opgaver til beredskaberne. Dette har medvirket
til stigninger i de gennemsnitlige responstider.
Prioriteringen af ressourcer til de nye opgaver har generelt og-
så medført længere sagsbehandlingstider, så beholdningen af
straffelovssager vokser, og sigtelsesprocenten er faldet.
For hurtigt at kunne lette presset på politiets ressourcer er det
aftalt, at Hjemmeværnet skal bistå politiet i forbindelse med
grænsekontrollen. Rigspolitiet har endvidere vurderet, at det
aktuelle aktivitetsniveau ved grænserne gør det muligt at ned-
justere bemandingen, hvilket tillige frigiver ressourcer. Be-
mandingen vil dog hurtigt kunne øges igen, hvis det bliver på-
krævet.
Herudover vil politiet foretage opgaveglidning således, at der
ved udgangen af 2016 er frigjort politiuddannet personale sva-
rende til 150 årsværk. Der vil ske opgaveglidning indenfor au-
tomatisk trafikkontrol (ATK), køre- og teoriprøver og ved for-
søg med civile, beredskabsfaglige medarbejdere som operatø-
rer på 112-alarmcentralerne.
Endelig optages der i 2016 flere elever på Politiskolen end for-
udsat i politiets og anklagemyndighedens flerårsaftale.
Det er Rigspolitiets opfattelse, at ovennævnte initiativer vil bi-
drage til at lette presset på politiets ressourcer. Det må dog
fortsat påregnes, at der må foretages væsentlige omprioriterin-
ger i 2016 og i et vist omfang i 2017 med betydning for politi-
ets indsats på en række områder.”
Der henvises endvidere til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 543
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvoraf det fremgår, at politiet på
grund af det lavere aktivitetsniveau ved grænsen har vurderet, at man kan
nedjustere grænseindsatsen med 40 årsværk. Sammen med regeringens be-
slutning om, at Hjemmeværnet skal bistå politiet i forbindelse med græn-
sekontrollen, hvilket vil kunne aflaste politiet med 125 årsværk, er det ak-
tuelle ekstra ressourcebehov ved grænsen dermed reduceret til godt 300
årsværk.
3