Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1633054_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
13. maj 2016
Politikontoret
Pernille Østergaard
2016-0030-4437
1941283
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 526 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. april 2016. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).
Søren Pind
/
Jesper Jarnit
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 526: Spm. om hvor mange betjente, HK’ere eller andre personalegrupper i politiet, der afsættes i forbindelse med den landsdækkende hastighedskontrol, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 526 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvor mange betjente, HK’ere el-
ler andre personalegrupper i politiet, der afsættes i forbindelse
med den landsdækkende hastighedskontrol, jf. artiklen ”Politi-
et går målrettet efter fartsyndere: Se hvor der er fotovogne nær
dig”, www.tv2.dk, den 18. april 2016?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at politiet i perioden
fra den 18. april 2016 til den 24. april 2016 gennemførte en
landsdækkende målrettet indsats mod hastighedsovertrædelser.
Kontrollen var koordineret med Rådet for Sikker Trafiks kam-
pagne ”Sænk farten – en lille smule betyder en hel del”. Kon-
trollen indgik tillige i en række af fælleseuropæiske færdsels-
kontroller, der arrangeres af det europæiske færdselspolitisam-
arbejde TISPOL. Politiet benyttede forskellige målemetoder i
forbindelse med kontrollen, herunder Automatisk Trafikkon-
trol (fotovogne) og måling med laserudstyr.
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra samtlige politikredse og kan på den baggrund oplyse, at der
i forbindelse med den landsdækkende målrettede hastigheds-
kontrol blev anvendt i alt ca. 1.652 timer på den operative kon-
trolindsats svarende til ca. 1 årsværk. Heraf blev ca. 1.572 ti-
mer anvendt af politiuddannet personale, mens ca. 80 timer
blev anvendt af administrativt personale i forbindelse med Au-
tomatisk Trafikkontrol. Herudover vil et endnu ukendt antal
timer blive anvendt på administrativ efterbehandling af sager
om hastighedsoverskridelse. Denne sagsbehandling udføres
fortrinsvis af administrativt personale.”
2