Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1633846_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. maj 2016
Politikontoret
Pernille Østergaard
2016-0030-4428
1938654
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 520 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. april 2016. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Trine Bramsen (S).
Søren Pind
/
Jesper Jarnit
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 520: Spm. om ministeren vil redegøre for stigningen i antallet af anmeldte taske- og lommetyverier, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 520 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for stigningen i antallet af anmeldte
taske- og lommetyverier siden Venstre overtog regeringsansva-
ret, jf. artikel ”Hidtil højeste antal voldsanmeldelser”,
www.dst.dk, den 15. april 2016?”
Svar:
Det fremgår af de tal fra Danmarks Statistik, som der henvises til i
spørgsmålet, at der i 1. kvartal 2016 blev anmeldt 10.924 lomme- og taske-
tyverier (når der er korrigeret for sæsonudsving), hvilket angiveligt er 6
pct. flere end kvartalet før.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at sager om strafbare
forhold registreres i politiets sagsstyringssystem (POLSAS)
under de gerningskoder, der knytter sig til forbrydelsens karak-
ter. Oplysninger om, hvor mange sager, der findes inden for de
forskellige kriminalitetsområder, baserer sig således på regi-
streringerne i POLSAS, som er et journaliserings- og sagssty-
ringssystem og ikke et egentligt statistiksystem.
Det bemærkes videre i den forbindelse, at Rigspolitiet ikke er
bekendt med, hvilken metode Danmarks Statistik har benyttet i
sin opgørelse, hvorfor Rigspolitiet ikke umiddelbart kan rede-
gøre nærmere for differencen mellem Rigspolitiets tal (jf. ne-
denfor) og tallene i Danmarks Statistiks opgørelse.
Rigspolitiet skal dog bemærke, at det fremgår af Danmarks
Statistiks opgørelse, at tallene er korrigeret for sæsonudsving,
hvilket ikke er tilfældet for Rigspolitiets tal. Det skal endvidere
bemærkes, at Rigspolitiets tal løbende opdateres, hvilket bety-
der, at en opgørelse pr. kvartal efter Rigspolitiets opfattelse er
mindre præcis end en opgørelse pr. år.
I politiets Nationale Strategiske Analyse 2015 belyser Rigspo-
litiet bl.a. generelt udviklingstendenser på en række kriminali-
tetsområder, herunder lomme/tasketyverier. Til det formål op-
gør Rigspolitiet som udgangspunkt antallet af anmeldelser in-
den for et kriminalitetsområde i en bagudrettet periode på
mindst 5 år.
På baggrund af politiets Nationale Strategiske Analyse kan
Rigspolitiet således oplyse følgende:
2
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 520: Spm. om ministeren vil redegøre for stigningen i antallet af anmeldte taske- og lommetyverier, til justitsministeren
1633846_0003.png
År
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016 (1. kvar-
tal)
Antal anmeldelser af lomme/tasketyverier
35.266
40.149
47.465
47.336
52.104
42.461
39.065
9.811
Som det fremgår af oversigten har der generelt været betydeli-
ge udsving de seneste år i antallet af anmeldelser på dette kri-
minalitetsområde. På den baggrund er det Rigspolitiets opfat-
telse, at der ikke på nuværende tidspunkt er holdepunkter for at
antage, at der på helårsbasis er tale om en mere generel tendens
til en stigning i denne kriminalitetsform.
Rigspolitiet kan endelig oplyse, at Københavns Politi i perio-
den fra 2009-2015 tegnede sig for mere end halvdelen af det
samlede antal anmeldelser af lomme- og tasketyverier, ligesom
politikredsen i 1. kvartal af 2016 tegnede sig for 63 % af samt-
lige lomme- og tasketyverianmeldelser.
Rigspolitiet kan i den forbindelse oplyse, at Københavns Politi
i samarbejde med Københavns Kommune i regi af ”Tryg By” i
uge 25, 2016 gennemfører en målrettet indsat mod lommetyve-
rier i København.”
3