Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1632142_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. april 2016
Politikontoret
Tina Chris Mogensen
2016-0030-4312
1911303
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 406 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. marts 2016.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mogens Jensen (S).
Søren Pind
/
Anders Sparholt Jørgensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 515: Spm. om ministeren agter at stille forslag om, at indføre fælles europæiske regler for politisamarbejdet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 406 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes kommentere sagen om det rumænske politis
brug af agenter i Danmark uden dansk politis vidende og
herunder redegøre for:
Om det er korrekt, at dansk politi ikke har været informeret om
sagen af rumænsk politi?
Om ministeren agter at protestere overfor de rumænske
myndigheder over den manglende information af dansk politi?
Om ministeren vil indhente yderligere oplysninger hos de
rumænske myndigheder om baggrunden for og resultatet af
brugen af agenter i Danmark?
Om ministeren vil tage initiativ til, at der strammes op på
reglerne i det europæiske politisamarbejde, så lignede sager
undgås i fremtiden?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet om,
hvorvidt rumænsk politi havde informeret dansk politi om
rumænsk politis brug af en politiagent i Danmark, indhentet en
udtalelse fra Syd- og Sønderjyllands Politi, der forestod
efterforskningen af sagerne om tyveri af entreprenørmaskiner,
hvor en rumænsk politiagent viste sig at være involveret.
Rigspolitiet kan herefter oplyse, at Syd- og Sønderjyllands
Politi har oplyst, at der natten mellem den 16. og 17. december
2013 blev stjålet 6 entreprenørmaskiner fra et firma i Ulfborg.
To af de stjålne maskiner var forsynet med GPS, hvilket førte
til, at to rumænske mænd blev anholdt i Tyskland og senere
udleveret til retsforfølgning i Danmark.
Under Syd- og Sønderjyllands Politis efterforskning af sagen,
der tillige omfattede tyveri af entreprenørmaskiner fra en
virksomhed i Skive den 26. november 2013, erkendte den ene
rumæner at have deltaget i begge tyverier. Han forklarede dog
samtidig, at han havde virket som agent for rumænsk politi.
Syd- og Sønderjyllands Politi informerede straks Nationalt
Efterforskningscenter (NEC) om rumænsk politis eventuelle
agentanvendelse i Danmark.
Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at hverken Syd- og
Sønderjyllands Politi eller Rigspolitiet forud for de
omhandlede tyverier var blevet informeret herom af rumænsk
politi. Det kan endvidere oplyses, at politikredsen og
Rigspolitiet først efter tyverierne fik kendskab til, at en af
2
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 515: Spm. om ministeren agter at stille forslag om, at indføre fælles europæiske regler for politisamarbejdet, til justitsministeren
gerningsmændene havde samarbejdet med rumænsk politi om
den begåede kriminalitet.
Rigspolitiet kan desuden oplyse, at Syd- og Sønderjyllands
Politi den 11. februar 2014 afholdt et møde med rumænsk
politi og anklagemyndighed om sagen. På mødet, hvor NEC
også deltog, oplyste de rumænske myndigheder bl.a., at
rumænsk politi i oktober 2013 havde autoriseret den
pågældende person som agent for politiet. De rumænske
myndigheder oplyste endvidere, at rumænsk politi på baggrund
af deres efterforskning fik mistanke om, at der skulle foretages
tyverier af entreprenørmaskiner i bl.a. Danmark. Det blev
tillige oplyst, at de rumænske myndigheder havde valgt ikke at
underrette dansk politi om denne mistanke. Rigspolitiet skal
herudover bemærke, at det på mødet blev tilkendegivet over
for de rumænske myndigheder, at i det omfang rumænsk politi
måtte have benyttet den rumænske statsborger som agent i
Danmark, var dette sket i strid med de danske regler om
agentanvendelse.
Rigspolitiet kan herudover oplyse, at NEC primo december
2013 modtog oplysninger fra rumænsk politi om, at man havde
kendskab til tyveriet af entreprenørmaskiner, der var begået
den 26. november 2013. Der blev blandt andet oplyst om nogle
telefonnumre på gerningsmændene, herunder blev det oplyst,
at det ene af disse telefonnumre tilhørte en person, som var
meddeler for rumænsk politi. Rumænsk politi oplyste
imidlertid ikke nærmere om den pågældendes identitet og rolle
i sagen, hvorfor dansk politi først blev bekendt hermed efter
tyveriet i Ulfborg den 17. december 2013.
Rigspolitiet kan afslutningsvis oplyse, at Rigspolitiet på
baggrund af oplysningerne om den ulovlige rumænske
agentanvendelse har været i dialog herom med den nationale
rumænske politimyndighed. Det blev i den forbindelse oplyst,
at de rumænske myndigheder ikke på nationalt niveau har haft
kendskab til rumænsk politis anvendelse af en politiagent i
Danmark. Rigspolitiet har ikke kendskab til, om sagen har ført
til eventuelle yderligere foranstaltninger i rumænsk politi.”
2.
Som det fremgår af Rigspolitiets udtalelse, har Rigspolitiet været i
dialog med den nationale rumænske politimyndighed på baggrund af
oplysningerne om den ulovlige rumænske agentanvendelse i Danmark,
ligesom dansk politi har tilkendegivet over for rumænsk politi, at i det
omfang rumænsk politi måtte have benyttet den rumænske statsborger som
agent i Danmark, var dette sket i strid med de danske regler om
agentanvendelse.
Den rumænske ambassadør i Danmark har endvidere været indkaldt til et
3
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 515: Spm. om ministeren agter at stille forslag om, at indføre fælles europæiske regler for politisamarbejdet, til justitsministeren
møde i Udenrigsministeriet, hvor Justitsministeriet også deltog. På mødet
blev det understreget, at samarbejdet om bekæmpelse af international
kriminalitet skal ske inden for de gældende retlige rammer, og
ambassadøren gav tilsagn om, at ambassaden ville tage skridt til, at alle
relevante ministerier og myndigheder i Rumænien, herunder på decentralt
niveau, blev informeret om mødet og den danske holdning.
4