Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1629522_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. maj 2016
Sikkerhedskontoret
Asger G. Aagaard
2016-0030-4420
1933835
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 508 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. april 2016. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Rasmus
Nordqvist (ALT).
Søren Pind
/
Lasse Boje
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 508: MFU spm. om ændringen af fødselsregistreringsstedet i pas for danske statsborgere med fødested i et af de områder, som Danmark betragter som palæstinensisk territorium, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 508 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvorledes og af hvem beslutnin-
gen blevet taget om at ændre fødselsregistreringsstedet i pas
for danske statsborgere med fødested i et af de områder, som
Danmark betragter som palæstinensisk territorium, dvs. Gaza,
Vestbredden og Østjerusalem, således at de nu får angivet en-
ten Israel eller Mellemøsten som fødselsregistreringssted, frem
for Palæstina eller et af de palæstinensiske territorier?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at Rigspolitiet fra den 1. januar 2012
har indhentet oplysninger om pasansøgerens fødselsregistre-
ringssted automatisk fra Det Centrale Personregister (CPR)
ved behandlingen af ansøgning om udstedelse af pas.
Baggrunden for, at Rigspolitiet indhenter oplysningerne fra
CPR, er at sikre, at eksempelvis fødselsregistreringsstedet samt
lignende oplysninger anføres ens på tværs af forskellige syste-
mer, hvilket nedsætter risikoen for fejl, som kan opstå ved ma-
nuelle opdateringer.
Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at Rigspolitiet ikke er be-
siddelse af de ønskede statistiske oplysninger om antallet af
personer, der er født i palæstinensisk territorium og har modta-
get pas, hvor der er angivet Israel eller Mellemøsten, idet pas-
registret alene indeholder oplysninger om det fødselsregistre-
ringssted, der er angivet i feltet ”fødselsregistreringssted” i
passet. For så vidt angår personer, der eksempelvis er registre-
ret med ”Israel” som fødselsregistreringssted, indeholder pas-
registret ikke oplysninger om i hvilken del af Israel, den på-
gældende er født.”
Der kan i øvrigt henvises til Justitsministeriets besvarelse af 9. marts 2016
af spørgsmål nr. 31 (Alm. del) fra Retsudvalget, hvor der bl.a. redegøres
for mulighederne for at få tilladelse til, at der kan optages et andet fødsels-
registreringssted i pas.
2