Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1622842_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Dok.:
10. april 2016
1897258
UDKAST TIL TALE
til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål Å
fra Folketingets Udlændinge-, Integrations- og
Boligudvalg den 12. april 2016
Samrådsspørgsmål Å:
”Ministeren bedes redegøre for, hvilke overvejelser om
sikkerhed – herunder risiko for terror og anden grov
kriminalitet – der er forbundet med, at asylansøgere
opholder sig i Danmark i gennemsnitligt 93 dage, før
myndighederne indleder første samtale med
asylansøgeren, og hvilke muligheder ministeren ser for
at sikkerhedsscreene asylansøgere allerede ved ankomst
til landet.”
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dan Jørgensen (S).
1
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 495: Spm. om, hvornår Justitsministeriet fik tilsendt Straffelovrådets betænkning om muligheden for at indføre et indrejseforbud i Syrien, til justitsministeren
[Indledning]
Jeg vil nu besvare samrådsspørgsmål Å.
Der spørges i samrådsspørgsmålet til, hvilke
overvejelser om sikkerhed – herunder risiko for terror
og anden grov kriminalitet – der er forbundet med, at
asylansøgere opholder sig i Danmark i gennemsnitligt
93 dage, før myndighederne indleder første samtale
med asylansøgeren, og hvilke muligheder jeg ser for at
sikkerhedsscreene asylansøgere allerede ved ankomst til
landet.
[Problemstillingen]
Det er åbenlyst, at med det meget store antal flygtninge
og migranter, som søger mod Europa, er vi i en
situation, som vi ikke har været vant til.
De angreb, som vi har set i Paris og Bruxelles de
seneste måneder, kan derfor også skabe bekymring for,
at der i flygtningestrømmen kan gemme sig personer,
som udgør en sikkerhedsrisiko i Danmark.
Før jeg går til besvarelsen af spørgsmålet, vil jeg
indlede med at sige, at det er begrænset, i hvilket
omfang jeg kan redegøre for de arbejdsmetoder, som
PET anvender. Det håber jeg på udvalgets forståelse
for.
2
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 495: Spm. om, hvornår Justitsministeriet fik tilsendt Straffelovrådets betænkning om muligheden for at indføre et indrejseforbud i Syrien, til justitsministeren
PET’s håndtering af terrortrusler, herunder mulige
trusler fra indrejste, sker på grundlag af en række
redskaber og tiltag. I den forbindelse har PET et tæt
samarbejde med bl.a. Forsvarets Efterretningstjeneste,
de danske udlændingemyndigheder og udenlandske
samarbejdspartnere.
Her er det vigtigt at understrege, at den
sikkerhedsmæssige screening er en integreret del af hele
asylsagsbehandlingen. Det gælder både i forbindelse
med den egentlige asylsagsbehandling og i forbindelse
med udlændingenes allerførste kontakt til asylsystemet.
[Asylansøgernes indledende kontakt til asylsystemet]
Som integrationsministeren også var inde på i sin tale,
er det vigtigt at understrege, at det ikke forholder sig
sådan, at nyankomne asylansøgere opholder sig i
Danmark i 93 dage, før de kommer i kontakt med de
danske myndigheder.
I det øjeblik, en asylansøger søger asyl i Danmark,
indleder myndighederne en registreringsproces med
henblik på bl.a. at fastslå den pågældendes identitet.
Det
indebærer
bl.a.,
at
politiet
registrerer
asylansøgerens navn, foto, fingeraftryk mv. I den
forbindelse tjekkes bl.a. fingeraftryk op imod relevante
databaser. Og det sker i umiddelbar forlængelse af, at
den pågældende søger asyl i Danmark.
3
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 495: Spm. om, hvornår Justitsministeriet fik tilsendt Straffelovrådets betænkning om muligheden for at indføre et indrejseforbud i Syrien, til justitsministeren
Hvis politiet i den forbindelse får mistanke om, at den
pågældende kan have tilknytning til ekstremistiske
organisationer eller i øvrigt er radikaliseret, underrettes
PET om det.
For at optimere det sikkerhedsmæssige fokus i
forbindelse med håndteringen af asylansøgerne, har
PET udstationeret en fast forbindelsesofficer i Center
Sandholm.
Det er her den indledende registrering og identifikation
almindeligvis foregår, og både udlændingemyndigheder
og politi har derfor allerede fra den indledende
registrering en meget enkel og hurtig mulighed for at
trække på PET.
Der er herudover indført en indberetningsordning i
asylindkvarteringssystemet,
som
betyder,
at
indkvarteringsoperatører bl.a. skal anmelde enhver
mistanke om radikalisering til det lokale politi.
Der
skal
samtidig
ske
underretning
af
Udlændingestyrelsen, så oplysningerne kan indgå i den
pågældendes asylsag og i relevant omfang vurderes af
PET.
For at sikre, at indkvarteringsoperatørerne i videst
muligt omfang er i stand til at identificere, indberette og
håndtere tegn på radikalisering blandt asylansøgere, er
der aktuelt ved at blive gennemført en opkvalificering
af medarbejdere hos indkvarteringsoperatørerne.
4
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 495: Spm. om, hvornår Justitsministeriet fik tilsendt Straffelovrådets betænkning om muligheden for at indføre et indrejseforbud i Syrien, til justitsministeren
Opkvalificeringen består i undervisning, der varetages
af PET, og som er særligt rettet mod de medarbejdere i
indkvarteringssystemet, som er i kontakt med
asylansøgere i den indledende fase.
Udlændingestyrelsen understreger samtidig over for
centeroperatørerne,
at
der
skal
føres
en
nultolerancepolitik over for ethvert tilløb til kriminalitet
på asylcentrene. Enhver kriminel handling skal straks
politianmeldes.
[Asylsagsbehandlingen]
Det er som nævnt vigtigt at understrege, at den
sikkerhedsmæssige screening ikke kun relaterer sig til
asylsamtalen, men er en integreret del af hele
asylsagsbehandlingen.
I forbindelse med asylsamtalerne og den efterfølgende
asylsagsbehandling forelægger Udlændingestyrelsen
efter visse nærmere fastsatte kriterier relevante sager for
PET. Kriterierne for, hvornår Udlændingestyrelsen
forelægger sager for PET, vurderes og justeres løbende
af PET efter drøftelse med Udlændingestyrelsen.
Kriterierne er ikke offentlige, og dem kan jeg derfor
ikke komme nærmere ind på.
Der er i øvrigt igangsat en opkvalificering af de
medarbejdere
hos
Udlændingestyrelsen,
der
gennemfører asylsamtaler. Opkvalificeringen skal bl.a.
sikre, at eventuelle oplysninger af sikkerheds- og
5
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 495: Spm. om, hvornår Justitsministeriet fik tilsendt Straffelovrådets betænkning om muligheden for at indføre et indrejseforbud i Syrien, til justitsministeren
efterretningsmæssig interesse kommer
forbindelse med asylsagsbehandlingen.
frem
i
Desuden er der, som tidligere nævnt, udstationeret en
forbindelsesofficer i Center Sandholm, som kan bistå
Udlændingestyrelsen i forbindelse med bl.a.
asylsagsbehandlingen.
PET kan desuden anmode om at blive hørt i konkrete
asylsager, som ikke er omfattet af de pågældende
kriterier.
Efter gennemgang af den konkrete asylsag, vurderer
PET, om den pågældende kan udgøre en
sikkerhedsrisiko eller i øvrigt er af efterretningsmæssig
interesse.
[Efterretningsarbejdet]
I tillæg til disse tiltag, er det vigtigt at understrege, at
PET’s generelle arbejde med sikkerhedsmæssige
efterretninger er af afgørende betydning på dette
område.
Jeg kan, som sagt, ikke her redegøre nærmere for de
arbejdsmetoder, som PET anvender.
Men jeg kan sige klart, at det her område, er en central
opgave for PET. Der er tale om et dynamisk
trusselsbillede, hvor forhold og forudsætninger hele
tiden ændrer sig. Derfor er PET – ligesom andre landes
6
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 495: Spm. om, hvornår Justitsministeriet fik tilsendt Straffelovrådets betænkning om muligheden for at indføre et indrejseforbud i Syrien, til justitsministeren
1622842_0007.png
efterretningstjenester – også meget opmærksomme på
enhver udvikling og på hvilke indsatser der er behov
for.
[Afslutning]
Sammenfattende så forholder det sig altså ikke sådan, at
nyankomne asylansøgere opholder sig i Danmark i 93
dage, før de kommer i kontakt med de danske
myndigheder.
Og som nævnt er der etableret en række procedurer,
som skal medvirke til at sikre, at de relevante
myndigheder reagerer, hvis der blandt asylansøgerne er
personer, der udviser tegn på radikalisering eller
sympatiserer med militant islamisme.
Men det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at jeg –
eller PET – kan garantere, at der ikke kommer personer
her til landet, som udgør en sikkerhedsrisiko.
Men jeg ved, at myndighederne følger situationen tæt
og løbende vurderer, om der er anledning til at justere
på indsatsen.
Tak for ordet.
7