Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1629520_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh.:
Sagsnr.:
Dok.:
10. august 2015
Strafferetskontoret
Mette Kjølby Miller-Harris
2015-0030-3630
1673903
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 15 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. juli 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pind
/
Lasse Boje
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 494: Spm. om straffene for uagtsomt manddrab i trafikken er tilfredsstillende, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 15 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes redegøre for strafniveauet i sager, hvor der
afsiges dom for uagtsomt manddrab i forbindelse med
trafikulykker.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, som har oplyst følgende:
”1. Det følger af straffelovens § 241, at uagtsomt manddrab
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under
særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år. Er
forholdet begået i forbindelse med spirituskørsel, kørsel under
påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer (narkotikakørsel
m.v.) eller i en tilstand, hvor pågældende er ude af stand til at
føre køretøj på fuldt betryggende vis, eller særligt hensynsløs
kørsel anses dette efter § 241, 2. pkt., som en særligt skærpende
omstændighed.
Overtrædelse af færdselsloven straffes som udgangspunkt med
bøde, jf. færdselslovens § 118, stk. 1.
Ifølge § 118, stk. 5, kan straffen for overtrædelse af
færdselsloven dog stige fra bøde til fængsel indtil 1 år og 6
måneder, når kørslen er særligt hensynsløs.
Bestemmelsen indebærer, at straffen i disse tilfælde kan stige til
fængsel, hvis føreren forsætligt har voldt skade på andres person
eller ting, forsætligt har fremkaldt nærliggende fare herfor eller i
øvrigt har ført motordrevet køretøj på særlig hensynsløs måde. I
disse tilfælde sker der som udgangspunkt endvidere ubetinget
frakendelse af førerretten, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 5.
Hensynsløs kørsel er nærmere beskrevet i forarbejderne til
færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 5, om ubetinget frakendelse af
førerretten. Det følger heraf, at hensynsløs kørsel er
karakteriseret ved, at føreren bevidst sætter sig ud over hensynet
til andres sikkerhed. Bestemmelsen vil eksempelvis omfatte
kørsel, der retter sig mod at forulempe eller bringe en anden
trafikant i fare (chikanekørsel), hasarderet kørsel, f.eks. for at
unddrage sig forfølgning, hård og pågående kørsel, der medfører
konkret skadeforvoldelse eller farefremkaldelse, og som udføres
med bevidsthed om, at den fører til forulempelse eller
farefremkaldelse, samt grove former for kapkørsel, flokkørsel og
lignende ”chokkørsel”.
2
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 494: Spm. om straffene for uagtsomt manddrab i trafikken er tilfredsstillende, til justitsministeren
Det er ikke afgørende for vurderingen af kørslen som særligt
hensynsløs, om den har medført personskade eller materiel
skade, idet sådanne skader vil kunne bero på tilfældige
omstændigheder. Den omstændighed, at en overtrædelse har
særdeles alvorlige følger, er således heller ikke i sig selv
tilstrækkelig til, at en kørsel betragtes som særligt hensynsløs.
Omvendt kan kørslen blive vurderet som særligt hensynsløs,
uanset at den i den konkrete situation ikke førte til skader.
Vurderingen af, om en kørsel skal karakteriseres som særligt
hensynsløs, beror således på en konkret vurdering af samtlige
omstændigheder i den enkelte sag, herunder kørslens karakter og
grovhed, og om føreren ved sin kørsel må anses for bevidst at
have sat sig ud over hensynet til andres sikkerhed.
2.
Strafniveauet for uagtsomt manddrab i forbindelse med
særligt hensynsløs kørsel, spirituskørsel eller kørsel under
påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer eller i en tilstand,
hvor pågældende er ude af stand til at føre køretøj på fuldt
betryggende vis, blev skærpet ved lov nr. 716 af 25. juni 2010.
Det fremgår af forarbejderne til loven, at straffen i disse tilfælde
som udgangspunkt skal fastsættes til fængsel i 16-18 måneder.
Der kan foreligge skærpende omstændigheder, som gør, at
forholdet skal bedømmes strengere end det angivne
normalniveau på 16-18 måneders fængsel.
En skærpende omstændighed kan f.eks. være, at den pågældende
tidligere er straffet for spirituskørsel, særligt hensynsløs kørsel
eller anden risikobetonet kørsel, som har medført betinget eller
ubetinget frakendelse af førerretten, og som har været udtryk for
betydelig uansvarlighed som fører af et motorkøretøj.
I tilfælde af uagtsomt manddrab i forbindelse med særligt
hensynsløs kørsel, hvor der har foreligget en kombination af
flere grove overtrædelser af færdselsloven, er det forudsat i
forarbejderne til lov nr. 716 af 25. juni 2010, at straffen skal
fastsættes til et niveau, der er væsentlig strengere end det
angivne normalniveau på 16-18 måneders fængsel. Det kan
f.eks. være tilfælde, hvor der er tale om betydelig uansvarlig
kørsel over en længere strækning med både betydelige
hastighedsoverskridelser og kørsel over for rødt lys eller kørsel
venstre om helleanlæg i områder med mange trafikanter.
Det samme gælder sager om uagtsomt manddrab, hvor forholdet
er begået i forbindelse med spirituskørsel eller kørsel efter
indtagelse af bevidsthedspåvirkende stoffer, og hvor kørslen
samtidig kan karakteriseres som særligt hensynsløs.
Som et eksempel fra retspraksis efter strafskærpelsen i 2010 kan
nævnes Østre Landsrets dom gengivet i Tidsskrift for
3
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 494: Spm. om straffene for uagtsomt manddrab i trafikken er tilfredsstillende, til justitsministeren
1629520_0004.png
Kriminalret 2013, side 345. Ved dommen blev tiltalte fundet
skyldig i at have ført bil i narkotikapåvirket tilstand. Den
pågældende blev endvidere fundet skyldig i uagtsomt manddrab
og en række overtrædelser af færdselsloven, idet tiltalte over en
længere strækning kørte med en væsentligt højere hastighed end
det tilladte og i strid med overhalingsforbud foretog
overhalinger, hvorefter tiltalte med stor hastighed påkørte en
forankørende bil med det resultat, at tiltaltes bil blev skubbet
over i den modsatte kørebane og ramte en fodgænger, der blev
dræbt som følge af sammenstødet. Landsretten fastsatte straffen
til 2 år og 6 måneders fængsel blandt andet henset til, at det er
en skærpende omstændighed, at tiltalte i forbindelse med
kørslen overtrådte færdselslovens § 54, stk. 1, om forbud mod
kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer.
Det fremgår endvidere af forarbejderne, at de groveste tilfælde
af uagtsomt manddrab i forbindelse med særligt hensynsløs
kørsel, der i praksis før strafskærpelsen i 2010 medførte straffe
på 2�½ til 3 års fængsel, fremover skal føre til straffe på op til 5
års fængsel.
Som et eksempel fra retspraksis efter strafskærpelsen i 2010 på
et af de groveste tilfælde af uagtsomt manddrab i forbindelse
med særligt hensynsløs kørsel kan nævnes Østre Landsrets dom
gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2014, s. 2617. Tiltalte havde
i et kørselsforløb gjort sig skyldig i et tredjegangstilfælde af
spirituskørsel og et andengangstilfælde af kørsel under
påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer. Den pågældende
kørsel var ekstraordinært hensynsløs med mange grove
kørselsfejl, der bl.a. indebar, at en person afgik ved døden, samt
to overtrædelser af straffelovens § 252, stk. 1, om
fareforvoldelse. Forud herfor havde tiltalte begået et meget stort
antal overtrædelser af færdselslovningen, ligesom han i et
tilfælde havde overtrådt straffelovens § 252, stk. 1, i forbindelse
med to forsætlige påkørsler af en personbil. Landsretten fastsatte
straffen til 4 år og 6 måneders fængsel som en tillægsstraf til en
tidligere bødestraf.
3.
Straffen for uagtsomt manddrab i forbindelse med kørsel
under
tilsidesættelse
af
væsentlige
hensyn
til
færdselssikkerheden, hvor der ikke er tale om særligt hensynsløs
kørsel, er i praksis som udgangspunkt bødestraf i form af
dagbøder. I praksis synes straffen i almindelighed at blive
udmålt til 20 dagbøder.
Hvor føreren har begået grovere kørselsfejl, og hvor der f.eks.
foreligger et mere subjektivt dadelværdigt forhold, uden at der
dog kan siges at være tale om en bevidst tilsidesættelse af
hensynet til andres sikkerhed (særligt hensynsløs kørsel), kan
straffen stige til fængsel.
4
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 494: Spm. om straffene for uagtsomt manddrab i trafikken er tilfredsstillende, til justitsministeren
Det fremgår i øvrigt af forarbejderne til lov nr. 716 af 25. juni
2010, at det forudsættes, at strafskærpelserne i sager om
uagtsomt manddrab begået i forbindelse med særligt hensynsløs
kørsel får en vis afsmittende betydning for strafudmålingen i de
mere alvorlige sager om uagtsomt manddrab i forbindelse med
kørsel under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til
færdselssikkerheden, hvor der f.eks. foreligger et mere
subjektivt dadelværdigt forhold (men hvor der ikke er tale om
særligt hensynsløs kørsel).
Som et eksempel herpå kan fra retspraksis nævnes Østre
Landsrets dom gengivet i Tidsskrift for Kriminalret 2013, s.
1615. Sagen vedrørte uagtsomt manddrab og uagtsom
legemsbeskadigelse efter straffelovens § 249 i forbindelse med
påkørsel i et fodgængerfelt af en 10-årig pige og hendes mor,
hvor pigen afgik ved døden, og moderen pådrog sig betydelig
legemsskade. Østre Landsret fandt, at den tiltalte ved sin kørsel
havde tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, men
at hans kørsel ikke kunne tages som udtryk for, at han bevidst
satte sig ud over hensynet til andres sikkerhed på en sådan
måde, at der var grundlag for at anse kørslen for særligt
hensynsløs. Straffen blev fastsat til 3 måneders ubetinget
fængsel, og landsretten henviste til, at der var tale om flere
alvorlige færdselsovertrædelser, der medførte en fodgængers
død og en andens alvorlige tilskadekomst, uden at ulykken på
nogen måde kunne tilskrives andre end tiltaltes forhold.”
5