REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 480: Spm. om indholdet af den lov om et whistleblower-hus (Huis voor klokkenluiders), som det nederlandske parlament har vedtaget 1. marts 2016, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Lovafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

4. maj 2016

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen

Sagsnr.: 2016-0030-4386

Dok.:

1925448

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 480 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. april 2016.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Søren Pind

Caroline Østergaard Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 480: Spm. om indholdet af den lov om et whistleblower-hus (Huis voor klokkenluiders), som det nederlandske parlament har vedtaget 1. marts 2016, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 480 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for indholdet af den lov om et whist-

leblower-hus (”Huis voor klokkenluiders”), som det neder-

landske parlament har vedtaget 1. marts 2016, og for, om en

tilsvarende institution vil kunne indføres i Danmark og samti-

dig ønskes ministerens tilkendegivelse af, hvorvidt regeringen

støtter en sådan ordning i Danmark samt en begrundelse for

regeringens holdning?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Udenrigsministeriet, der har indhentet oplysninger gennem

den danske ambassade i Nederlandene.

Af udtalelsen fra den danske ambassade i Nederlandene fremgår følgende:

”I december 2013 vedtog det nederlandske parlaments andet-

kammer et lovforslag om etablering af et organ for håndtering

af angivere, et såkaldt whistleblower-hus. Godt to år senere,

den 1. marts 2016, blev forslaget i ændret form vedtaget i an-

detkammeret, senatet. I den mellemliggende periode blev lov-

forslaget genbehandlet i andetkammeret, da senatet havde

fremsat en række indvendinger. Loven forventes nu efter ende-

lig vedtagelse i begge kamre at træde i kraft den 1. juli 2016.

Håndtering af angivere / Whistleblower-huset

Den ny lov forpligter arbejdsgivere, der har mere end 50 med-

arbejdere, til at etablere en intern procedure vedr. anmeldelser

af mistænkelige eller ulovlige forhold hos virksomheden og

håndtering af anmelderen. Dette tiltag er særligt rettet mod den

private sektor, idet der for offentlige arbejdsgivere allerede

findes en sådan forpligtelse. Loven indfører tillige beskyttelse

af medarbejdere, der i god tro anmelder et forhold på deres ar-

bejdsplads, mod eventuelle konsekvenser for deres ansættel-

sesforhold. Arbejdsgiveren må således ikke afskedige en per-

son der i god tro har anmeldt et formodet misforhold hos sin

arbejdsgiver og må ej heller afskedige personen overhovedet

mens en undersøgelse (foretaget af whistleblower-husets un-

dersøgelsesafdeling eller en anden relevant instans) pågår og

efter at undersøgelsesinstans har afsluttet undersøgelsen.

Den nye myndighed (whistleblower-hus) består af to afdelin-

ger: en rådgivende afdeling og en undersøgelsesafdeling. Per-

soner der vil anmelde ulovlige forhold på deres arbejdsplads,

kan søge om rådgivning hos den første afdeling. De vil i første

omgang henvise personen til allerede eksisterende tiltag, såsom

virksomhedens interne anmeldelsesprocedure og kontrolinstan-

ser og styrelser. De vil ligeledes oplyse personen om, hvad en

anmeldelsesprocedure indebærer, hvilke rettigheder og pligter

man har og hvilke risici der er forbundet med anmeldelse osv.

Hvis en anmeldelse hos virksomheden eller et andet kontrol-

organ ikke fører til et tilfredsstillende resultat, eller personen

fortsat har gode grunde til at gå direkte til Whistleblower-

huset, vil sagen kunne anmeldes til husets undersøgelsesafde-

ling. Personen er ikke forpligtet til at anmelde sagen, efter at

han har talt med husets rådgivende afdeling.

For at huset vil kunne funktionere optimalt fra første dag, vil

man gøre brug af to allerede eksisterende institutioner, der hver

vil udgøre en af de to afdelinger. I Nederlandene har man siden

2012

haft

rådgivningscenter

for

anmeldere

(https://www.adviespuntklokkenluiders.nl/english/). Dette cen-

ter vil blive omdannet til husets rådgivende afdeling. Samtidig

vil den ligeledes allerede eksisterende undersøgelseskommis-

sionen vedr. integritet i den offentlige sektor danne basis for

husets undersøgelsesafdeling (http://www.onderzoeksraad-

integriteitoverheid.nl/home/).

Det er endvidere også på tale at anbringe det selvstændige In-

stitut for Styrkelse af Integritet i den Offentlige Sektor

(http://www.integriteitoverheid.nl/) hos Whistheblower-huset.

Dette institut varetager opgaver relateret til prævention, oplys-

ning og vidensdeling.

Det bemærkes, at der ikke er tale om et ”hus”, hvor anmeldere

kan søge egentlig fysisk beskyttelse mod repressalier.

Indvendinger mod det oprindelige lovforslag

Den største indvending var husets placering hos den nationale

ombudsmand, idet man fandt at dette var i strid med grundlo-

vens bestemmelser vedr. ombudsmandsfunktionen (§ 87 a).

Ombudsmanden behandler klager over offentlige myndighe-

der, mens huset vil behandle misforhold både i den offentlige

og den private sektor. Huset etableres derfor nu, som en særlig

selvstændig offentlig myndighed (dvs. at man udfører en of-

fentlig opgave, men er ikke del af et ministerium).

En anden indvending var forholdet mellem husets to afdelin-

ger, den rådgivende afdeling og undersøgelsesafdelingen. Den

rådgivende afdeling vil skulle formidle uafhængig bistand til

en whistleblower/anmelder, også mens husets anden afdeling

undersøger det anmeldte forhold, hvor whistleblowe-

ren/anmelderen er/har været involveret. De to afdelinger er nu

klart adskilt, så personer involveret i den rådgivende del ikke

er involveret i en evt. undersøgelse og vice versa. Husets to af-

delinger vil dog have fælles ledelse.

En indsigelse, som man endnu ikke har udarbejdet, er beskyt-

telse af selvstændige, praktikanter og frivillige. I loven gives

pt. udelukkende beskyttelse til personer med en ”ansættelse”.”

Ambassaden har desuden indhentet en engelsk oversættelse af loven og et

engelsk fakta-ark om loven, som begge er udarbejdet af det nederlandske

Ministerium for Indre og Statslige Anliggender. Materialet vedlægges.

Det vil efter Justitsministeriets opfattelse være muligt i Danmark at ind-

føre en ordning svarende til den ovenfor beskrevne fra Nederlandene. Ind-

førelsen af en sådan ordning vil dog kræve lovændringer.

Regeringen har imidlertid ikke til hensigt at indføre en sådan ordning i

Danmark. Der henvises i den forbindelse til Justitsministeriets brev af 25.

april 2016 til Folketingets Retsudvalg om regeringens opfølgning på be-

tænkning nr. 1553/2015 om offentligt ansattes ytringsfrihed og whist-

leblowerordninger (Alm. del – bilag 273).

Det fremgår bl.a. af brevet, at regeringen er enig med Udvalget om offent-

ligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger i, at der er behov for

en styrket oplysningsindsats om offentligt ansattes ytringsfrihed. Det dre-

jer sig således om at sikre, at der er tiltro til, at de gældende regler bliver

overholdt i praksis. Dette sker efter regeringens opfattelse bedre med en

styrket oplysningsindsats end ved at ændre de gældende regler.

Regeringen er i øvrigt enig med den del af udvalget, der mener, at regler

om øget ansættelsesretlig beskyttelse ikke i praksis kan forventes at af-

hjælpe årsagerne til, at offentligt ansatte afstår fra at ytre sig.

For så vidt angår whistleblowerordninger, er regeringen enig med udvalget

i, at der ikke bør lovgives herom. Der er som anført af udvalget hensyn,

der taler både for og imod whistleblowerordninger, og de hensyn gør sig

ikke gældende med samme vægt i de enkelte myndigheder. Der bør kun

oprettes whistleblowerordninger i tilfælde, hvor der vurderes at være et

konkret behov for det.

Regeringen er også enig med udvalget i, at der ikke bør oprettes et særligt

nævn til sikring af offentligt ansattes ytringsfrihed, fordi et sådant nævn

ikke vurderes at kunne fungere i praksis.

Justitsministeriet vil inden for den nærmeste fremtid iværksætte de tiltag,

som udvalget har peget på med hensyn til anbefalingen om en styrket op-

lysningsindsats. Ministeriet vil endvidere gøre ministerier, Kommunernes

Landsforening og Danske Regioner opmærksom på anbefalingen om

whistleblowerordninger, herunder anbefalingen om at det i de enkelte

myndigheder konkret overvejes, om de har behov for at etablere whist-

leblowerordninger.